Kristendomskundskab ryger ind på en klokkeklar sidsteplads i Undervisningsministeriets nyeste tal over den såkaldte kompetencedækning i undervisningen i folkeskolens forskellige fag.

Ifølge de nye tal fra uddannelsesstatistikken varetages 57,3 procent af undervisningen i kristendomskundskab nu af lærere med enten linjefag eller tilsvarende kompetencer i faget. Det er uden sammenligning det laveste tal blandt samtlige fag i folkeskolen. Tættest på kommer billedkunst og natur/teknologi med en dækning på 69,7 procent. Gennemsnitligt er der nu tale om en kompetencedækning i folkeskolen på 87,6 procent.

Det kommer ikke bag på formanden for Religionslærerforeningen, John Rydahl, at kristendomskundskab sakker bagud i forhold til andre fags kompetencedækning.

Lav prioritet på skolerne

"Det er et fag, som sjældent bliver drøftet på forældremøderne. Der er ikke mange forældre, der stiller spørgsmål til det. Ude på skolerne har det lav prioritet, og når der bliver fordelt fag, så ser man, at kristendomskundskab går til den, der lige har en time til overs", siger John Rydahl.

Han gør samtidig opmærksom på, at kompetencedækningen i kristendomskundskab tidligere var betydeligt lavere - inden man gik over til en ny definition, hvor nøgleordet er kompetencer, og hvor det er op til skolelederen at vurdere medarbejderens kompetencer i de forskellige fag.

Mørketal kan problematiseres

"Da man ændrede definitionen voksede vores kompetencedækning pludselig fra 22 til 38 procent. Så jeg frygter lidt, at man bilder offentligheden ind, at de faglige forudsætninger er i orden. De er selvfølgelig i en eller anden forstand i orden, fordi skolelederen har sagt god for det - men det dækker jo reelt over nogle mørketal, som man godt kunne problematisere", siger formanden for religionslærerne.

Samtidig sker det alt for sjældent, at kommuner bestiller plads på professionshøjskolerne til såkaldte ækvivaleringsforløb for lærere, der skal undervise i kristendomskundskab, påpeger han.

"Dem er der lavet mange af rundt omkring i landet i mange af de andre fag, men det er meget få, der er lavet på kristendomskundskab, fordi det er et fag og et emne, der i nogle sammenhænge bliver nedprioriteret. Og der er ingen tvivl om, at kommunerne skal sende mange flere lærere på den slags forløb i kristendomskundskab, hvis vi for alvor skal forbedre kompetencedækningen", siger John Rydahl.

Lektor: Der er kæmpe forskel på hvad undervisnings-kompetence dækker over 

Populært fag blandt elever

Han påpeger, at religionsundervisningens indhold er "ualmindelig relevant" for eleverne.

"Mere relevant end så mange andre fag. For det kommer tættere på, hvad det vil sige at være menneske. Og det er eleverne jo pænt optaget af", siger han.

Kompetencedækningen i kristendomskundskab er lavest i de helt små klasser og vokser fra 49,1 procent i første klasse til 76,2 procent i 9. klasse.

Desuden er kompetencedækningen i kristendomskundskab steget i de senere år. I skoleåret 2014/2015 var tallet 43 procent. Regeringens og KLs aftale om at leve op til et delmål om 90 procents kompetencedækning er skubbet til 2021. Desuden har KL og regeringen besluttet, at den efteruddannelsesmilliard, der i 2013 blev afsat til bl.a. at opgradere lærere, der underviser i fag, de ikke har linjefagskompetence i, kan strækkes yderligere ud til 2025.

Stadig 12½ procent af timerne, hvor læreren ikke er faguddannet