Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
"Ved første møde med den unge forklarer jeg, at jeg er guide, ligesom sådan en man møder på Mallorca. Jeg er bare den unges guide i det kommunale forløb. Jeg er ikke en så personlig støtte, som en mentor eller en støtte-kontaktperson kan være, men jeg kan være med til en snak mellem forskellige parter og den unge. Jeg kan for eksempel være med første dag på en ny uddannelsesinstitution", forklarer Henrik Bundgaard.
Han er uddannet socialrådgiver, men det er slet ikke den kasket, han har på som guide. Der er andre, der har socialrådgiverrollen og UU-vejlederrollen.
Skift fra UU-center til kommunal enhed kan give tættere samarbejde
"Vi kan tage eksemplet med en ung fyr, der er færdig med 9. klasse. Han har haft mange udfordringer i sin skoletid, meget stort fravær og en massiv modstand mod skole. Fagligt er han gået i stå omkring 8. klasse og har ikke bestået dansk- og matematikprøven. Dér kan nogle af personerne omkring ham - UU-vejleder, sagsbehandler eller andre - sige, at det måske kunne give mening med en guide fra Ungeenheden her. Hvis det bliver besluttet, så er jeg som guide med til møder med alle involverede parter".
Det kan være en ung og en familie, der er virkelig træt af "systemet" og tænker, at systemet er noget, man absolut ikke kan stole på.
Guiden og UU-vejlederen taler med hinanden og prøver at finde andre indgangsveje til den unge. UU-vejleder Janne Næsborg fortæller, at hun har et skema, som hun går frem efter, når hun skal målgruppevurdere en ung til enten FGU eller STU. Her interviewer hun den unge om interesser, gode og dårlige fag i skolen og den slags. Lovgivningen siger, at UU-vejlederen kun kan lave individuel vejledning med de unge, der er erklæret ikke-uddannelsesparate.
Guidens opgaver
Ungeenheden blev skabt tilbage i 2013 med afsæt i en kommunal strategiplan om "Uddannelse til alle", fordi Odsherred simpelt hen har flere unge, der kører fast i systemerne, bliver skoletrætte og har behov for hjælp.
Danmarks Statistiks tal fra 2015 viser, at Odsherred er den kommune i landet, hvor færrest unge kommer i uddannelse. Dengang var der tale om mere end 13 procent. Andre kommuner i den lave ende af uddannelsesskalaen er Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Jammerbugt, Langeland og Bornholm.
"Jeg talte med en ung fyr, som tidligere havde været til møde med sine forældre med sagsbehandler og andre. Vi vidste, at der var mange barrierer, når det gjaldt uddannelse", siger Henrik Bundgaard.
"Jeg møder den unge uden skemaer og er jo 'bare' en guide, der nu taler mere uforpligtende med ham, og så siger han i samtalen, at han har hørt om noget uddannelse i Fårevejle".
"Hey, han siger 'uddannelse'! Da jeg skulle ind til samtale med denne dreng, havde jeg slet ingen forventninger om, at han kunne se sig selv i noget som helst, der indebar uddannelse. Men han havde hørt om FGU'en, der lige er startet og jo er et afklaringsforløb over to år, så det er rigtig fint. Jeg taler også om muligheden for 10. klasse med ham".
I Ungeenheden taler de sammen om at finde løsninger for de unge.
"Guiden er en, der ofte kender drengen og forældrene bedre end mig", siger Janne Næsborg. "Guiden er en aflastning for mig, for jeg sidder med vejlederkasketten på, men guiden er et tilbud om at være tovholder på en koordineret kommunal indsats".
Henrik Bundgaard forklarer, at han tager drengen "i hånden" og planlægger besøg på et par skoler. Men han er ikke mentor, og man kan ikke ringe til ham om aftenen eller om lørdagen. Det kan man med den personlige kontaktperson.
"Når vi så kommer ud på uddannelsesinstitutionen, så møder jeg en masse andre unge, der kender mig fra deres forløb, så vi snakker lidt og det er mere uformelt. Det virker godt på drengen, og det er slet ikke en mulighed, som UU-vejlederen har".
Vi deler viden
"Vi arbejder meget intuitivt og asfalterer ofte vejen mens vi kører. I samarbejde med den enkelte unge prøver vi at afsøge, hvor mulighederne findes", siger Henrik Bundgaard.
Han fortæller, at de ofte er mange med til et møde, og at skolen godt kan have problemer med de mange deltagere i sådan et møde. Hvem er de forskellige og hvad er deres rolle? Men ifølge Henrik Bundgaard og Janne Næsborg, så giver det god mening, at de deltager af forskellige årsager og kan gribe fat, når de hver især oplever en åbning hos en ung.
"Vi ser på hinanden undervejs, vi kan lægge en plan på stedet. Vi deler viden og kan være mere effektive på den måde. Guiden er så den person, der sikrer en drivkraft fremefter", siger de to.
De fortæller, at de prøver at gøre meget ud af at præsentere deres roller overfor hinanden. Sådan at de kan overlappe på den rigtige måde overfor den enkelte unge.
FGU'en skal i gang
De to fortæller, at de lige nu har en ekstra udfordring i Odsherred, fordi Uddannelsescenter Odsherred er ved at lukke. Det er ellers her kommunens unge, der har haft brug for et helt individuelt tilrettelagt skoleforløb, har gået i skole. Men nu er en ny FGU åbnet i Fårevejle, og den er endnu ikke kommet rigtig på plads, der er for eksempel stadig byggerod - noget der ikke virker godt på sårbare unge. Det giver en uro og en usikkerhed på, om det nu er det rette sted, man er kommet hen.
"Alene det, at FGU'en ligger i Fårevejle, betyder, at nogle skal rejse lidt længere - og det kan være den sten på vejen, der gør udslaget", siger Henrik Bundgaard.
I en begyndelse vil det være nødvendigt at tale ekstra meget sammen og følge op på alle de sårbare unge.
"Som eksempel har vi en ung, der er i skærmet forløb med reduceret skema på få timer. En ung med angst, som skal kunne holde en pause midt på dagen. Nogle af vores tilbud er meget håndholdte".
Interviewet med Janne Næsborg og Henrik Bundgaard fandt sted i august. Siden har de begge fået nyt job, hvor de skal arbejde med det samme bare i to større kommuner - henholdsvis Holbæk og i KUI - Den Kommunale Unge Indsats - i Høje-Taastrup.