"Rådgivningsgruppen mødes for første gang i juni 2019", lød det i starten af maj, da tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA) bekendtgjorde, at hun nedsatte en ny rådgivningsgruppe, der skulle hjælpe til med at "revitalisere" faget kristendomskundskab.

Nu er vi i midten af september, og den ni mand store rådgivningsgruppe - der tæller både praktikere fra folkeskolen, fagdidaktikere fra professionshøjskolerne, præster og videnspersoner - har endnu ikke holdt deres første møde.

Faktisk aner de ni ministerielle rådgivere ikke deres levende råd. I hvert fald aner de ikke - trods forespørgsler til ministeriet - om det stadig er meningen, at de skal komme med anbefalinger til ministeren om, hvordan faget kristendomskundskab kan revitaliseres.

Riisager nedsætter ekspertgruppe for at styrke kristendomskundskab 

Uvis fremtid

For det er endnu uvist, om Merete Riisagers efterfølger, børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), også mener, at der er behov for rådgivningsgruppens indsats. Det bekræfter Undervisningsministeriet over for folkeskolen.dk

Formanden for religionslærernes forening, John Rydahl, er et af medlemmerne i rådgivningsgruppen - og han håber, at han og kollegerne i rådgivningsgruppen snart hører fra Undervisningsministeriet.

"Jeg håber, rådgivningsgruppen bliver videreført. Vi nåede jo ikke at holde et møde, og det kunne man måske godt gennemskue, at det ikke blev til noget, for det lå jo i kortene, at der skulle udskrives folketingsvalg kort tid efter", siger John Rydahl.

Han ønsker ikke at konkretisere, hvordan han forestiller sig rådgivningsgruppens arbejde lige nu.

Sidste gang fik faget et løft

"Det er meget svært at være konkret om endnu. Den tidligere minister har måske haft en vision, men om den nye minister vil følge den vision op, hvis hun ellers vil fortsætte gruppen, det er jo svært at sige noget om", siger John Rydahl.

Ifølge religionslærernes formand var der senest nedsat en rådgivningsgruppe i faget, da Bertel Haarder var minister - i 2006.

"Dengang førte det til indførelsen af en afgangsprøve, og det affødte også et voldsomt boost i kursusvirksomhed i faget og et forøget indkøb af undervisningsmaterialer, som var med til at løfte faget", siger John Rydahl.

Kristendom: Religionslærere vil undervise om flere religioner

 I kommissoriet for rådgivningsgruppen lægges der op til, at gruppen skal forholde sig til, hvordan elementer og tematikker som etik, livsanskuelse, rodløshed og ensomhed kan løftes i faget kristendomskundskab på en hensigtsmæssig måde. Ligeledes er det meningen, at rådgiverne bl.a. kan drøfte, hvorledes følgende punkter kan løftes på en "inspirerende måde" i faget:

• Kendskabet til kristendommens historiske betydning for Danmark
• Hvordan kan kristendomskundskab hjælpe med at løse nogle af de problematikker, vores børn og unge står over for i dag: Elevers sårbarhed, manglende orientering i tilværelsen, ensomhed, identitetsproblemer og rodløshed?
• Kristendomskundskabsfagets rolle i forhold til folkeskolens dannelsesopgave, herunder hvordan faget kan være med til at opfylde folkeskolens formålsparagraf og hvordan faget behandler temaer som etik og livsfilosofi i en moderne kontekst, fx digitalisering?
• Kristendomskundskabs rolle i forhold til medborgerskab og globalt udsyn
• Kristendomskundskab og åben skole.

Eller som tidligere undervisningsminister Merete Riisager udtrykte det ved nedsættelsen af rådgivningsgruppen:

"Kristendomskundskab er også vigtigt"

"Børn og unge skal møde en relevant og inspirerende undervisning af høj kvalitet - i alle fag. Der har gennem de senere år været et stort fokus på dansk, matematik, naturfag og de praktisk/musiske fag. Men et fag som kristendomskundskab er også vigtigt, og der kan være brug for en saltvandsindsprøjtning. Det kræver viden og praktisk erfaring fra centrale aktører i og omkring folkeskolen og folkekirken. Præcis det er repræsenteret i den nye rådgivningsgruppe", sagde hun i starten af maj.

Som formand for rådgivningsgruppen er udpeget skoleleder Henrik Christensen fra Marie Mørk Skole i Hillerød. Han ønsker ikke at kommentere sagen.