Feedback, Feedback, Feedback, står der på skemaet hos 8.-klasserne på Gammelgaardsskolen i Aarhus her efter sommerferien. Det fortsætter med tre lektioner om ugen, til de går ud af 9. klasse. Til gengæld er karaktererne skåret ned til det lovpligtige minimum: én standpunktskarakter og én årskarakter.

Gammelgaardsskolen er en af fem skoler i Aarhus, der indtil videre har skrottet karaktererne i dansk og matematik. Initiativet til at droppe karaktererne komme fra børne- og ungeudvalget i Aarhus Kommune, men skolen og lærerne er frivilligt hoppet med på forsøget, og feedback som erstatning er deres beslutning.

»Vi er ikke så bange for karaktererne, men vi er meget opmærksomme på at skille dem fra feedback, så de ikke kommer til at støje for dybdelæring og indhold. Vi har arbejdet med feedback de seneste tre år, så det passede godt i de tiltag, vi var i gang med«, fortæller pædagogisk udskolingsleder Jasper Staffensen.

Gammelgaardsskolen er ifølge Jasper Staffensen en skole, der scorer højt på faglige parametre. Skolen har en sammensat elevgruppe med både resursestærke elever fra parcelhusområder og 20 procent, der har behov for sprogstøtte. Men de ville gerne have mere opmærksomhed på dybdelæring og skabe en positiv fejlkultur - og så ville de væk fra for stort fokus på karakterer.

»Vi har både haft oplæg af Nottingham og læst Hattie-studier om feedback, fordi vi gerne ville flytte fokus. Et andet tema har været de mange unge, der har ondt i livet. Vi har bestemt også kunnet mærke præstations- og sammenligningskulturen, hvor karaktererne næsten bliver en personificering for nogle elever«, siger Jasper Staffensen.

Growth og fixed mindset

Lærerne Jens Kjølby og Jesper Krog skal arbejde konkret med feedbacken i deres 8. klasse. De var lidt skeptiske, da de hørte om ideen fra ledelsen, fordi det lugtede af mere arbejde, men efter at have været på en konference afholdt af kommunen, hvor de hørte forskerne Simon Calmar Andersen og Noemi Katznelson fortælle om henholdsvis growth og fixed mindset og motivationsfaktorer, kunne de høre, at det spillede rigtig godt ind med det, de arbejdede med i forvejen.

Læreres syn på fejl smitter af på deres feedback 

»Jeg kunne se en reel mulighed for at hjælpe eleverne og lave bedre undervisning. Jeg håber, at vi kan gøre eleverne mere interesserede i at gå i skole for at lære, ikke for at få karakterer. Og få færre, der vil lide af angst, skolevægring og stress, fordi de holder fokus på egen bane og ikke kigger så meget på de andre«, siger Jens Kjølby.

Jesper Krog hæftede sig særligt ved den positive fejlkultur.

»De skal ikke være bange for at begå fejl og prøve ting af. Det er tit meget sårbart. Jeg bed mærke i et citat, der lød: 'Du kan ikke lære nyt og se godt ud på samme tid'. Det kan jeg godt lide. Jeg håber at kunne lære eleverne, at det er helt okay at være i kaos i kort tid, og at man lærer en masse af sine fejl«.

Nemmere at fange misforståelser

Feedbacken bliver organiseret sådan, at der er to lærere på eleverne i de tre lektioner, og så kører den ene lærer feedbacksamtale med en elev ad gangen cirka 15 minutter, mens den anden laver andre aktiviteter med resten af klassen. Lærerne har haft diverse oplæg og workshops og skal også følge hinandens feedback for at kunne forbedre den løbende.

»Feedback er jo ikke noget, nogen af os har haft om i læreruddannelsen. Efter Calmars oplæg blev vi ekstra opmærksomme på, hvor meget man kan falde i som lærer eller forælder. Så vi skal ind og have skruet lidt på os selv. Vi skal dygtiggøre os og træne og videndele en masse«, siger Jens Kjølby.

Læreres syn på fejl smitter af på deres feedback

Hans leder og kollega er enige. Jasper Staffensen mener, at det også handler meget om, at den kultur, man skaber på skolen og i klassen, skal være positiv over for fejl. Jesper Krog mener, at der ligger meget i at være opmærksom på relationen mellem lærer og elev.

»Jeg tror, der er en stor gevinst at hente, når man har tid til at snakke med den enkelte elev alene. Der er stor forskel på de individuelle behov, eleverne har, og det kræver stor opmærksomhed at møde alle der, hvor de er. Men jeg synes, det er en kæmpe fordel med feedback frem for en karakter eller en skriftlig kommentar, som kan blive forstået på mange måder. Her kan man trods alt forsøge at gribe dem, hvis man kan mærke, at de misforstår det, man prøver at sige«.