Frederik plejer at skrive fænomenale danske stile, for han er en mester i noveller. Men denne gang har han forsøgt sig med en reklametekst, og resultatet er mildest talt ikke imponerende. Hvad gør du? Du kan give ham et 4-tal og tænke, at det giver sig selv, når han er vant til at få 12. Men du ved, at formativ feedback er langt mere værd. Spørgsmålet er, om du også ved, at den måde, du tænker om Frederiks opgavevalg på, har betydning for Frederiks fremtid.

»Vi ved, at feedback er godt. Men vores studie tyder på, at måden, læreren reagerer på over for elever, der har klaret sig dårligere, end de havde regnet med, er vigtig, i forhold til hvordan feedbacken virker«, fortæller professor Simon Calmar Andersen, Aarhus Universitet.

Han har sammen med forskningsassistent Lau Meldgaard Andreassen foretaget to studier, hvor de har spurgt gymnasieelever til deres egen opfattelse af det at fejle og til deres oplevelser af lærernes syn på at fejle. De har også undersøgt, hvilken effekt det har på eleverne, hvilken type feedback de får fra underviserne.

»Det er mindre studier, og før hele landets lærere skal til at ændre deres praksis, skal det selvfølgelig undersøges mere omfattende, men der er klare tendenser i vores fund, som tyder på, at det godt kan betale sig for lærerne at blive mere bevidste om deres mindset, når de giver feedback«, siger Simon Calmar Andersen.

Fixed eller growth mindset

Men lad os træde et skridt tilbage for at forstå baggrunden for studiet. Den amerikanske psykologiprofessor Carol Dweck udviklede omkring årtusindskiftet begreberne growth (udviklende, redaktionen) mindset og fixed (fastlåst, redaktionen) mindset, som beskriver to forskellige måder at se verden på. Det spiller ifølge Carol Dweck ind på, hvor godt du vil klare dig i livet. Har du et fixed mindset, tror du, at intelligens er statisk, og du vil forsøge at se klog ud og undgå udfordringer og negativ feedback, give let op og føle dig truet af andres succes og derfor stagnere tidligt. Har du derimod et growth mindset, vil du gå efter nye udfordringer, holde fast, lære af kritik og finde andres succes inspirerende og derfor nå længere. Carol Dweck har for nylig i et nyt studie fundet, at forældres måde at se verden på ikke påvirker deres børns mindset direkte, men til gengæld har den måde, forældrene reagerer på, når børnene mislykkes med noget, en betydning. Om forældrene ser på fejl som noget, man skal undgå, eller som noget, man kan lære af, smitter af på børnene. Det ansporede Simon Calmar Andersen og Lau Meldgaard Andreassen til at undersøge, om det samme gør sig gældende for lærernes indstilling til fejl.

»Vi har spurgt eleverne, hvordan de selv tænker om det at begå fejl. Om de tror, at deres evner er medfødte, eller om det kan betale sig at øve, og vi har spurgt dem til deres opfattelse af, hvordan lærere tænker om det. Og vi kan se, at det har betydning for elevernes opfattelse, hvilken indstilling deres lærere har«, forklarer Simon Calmar Andersen.

For at sikre, at det ikke bare handler om, at eleverne oplever, at de får bedre feedback fra lærerne, fordi de selv i forvejen har et positivt mindset i forhold til fejl, har de foretaget endnu et studie, hvor de har delt eleverne op i to grupper, som har skullet forholde sig til to forskellige slags feedback fra deres lærer på en dårlig opgave.

Den ene gruppe har fået feedbacken: »Jeg tror, du har misforstået opgaven denne gang - men det kan du faktisk lære meget af. Husk altid at dobbelttjekke med dig selv, at du faktisk får svaret på den opgave, der bliver stillet«, mens den anden har fået beskeden: »Det var ikke nogen god besvarelse. Du får ikke rigtigt besvaret den opgave, der blev stillet, og derfor er det ikke godt. Denne opgavetype er nok ikke lige dig og nok ikke en, du skal vælge til eksamen«.

»De to eksempler på feedback ændrer på elevernes mindset i henholdsvis positiv og negativ retning. Vi kan selvfølgelig ikke vide, hvor lang tid effekten varer, og det er fiktive eksempler. Men det er interessant, at eleverne gav udtryk for et andet mindset end deres udgangspunkt efter de to typer feedback«, fortæller Simon Calmar Andersen.

Test og karakterer skal ikke fremstilles som farlige

Hvad betyder det så for den måde, lærerne arbejder med feedback til eleverne på? Simon Calmar Andersen mener, at det bør vække til eftertanke, i forhold til hvordan man giver feedback.

»Den tiljubling af feedback, man har i forskerkredse og politisk, er god nok, men der ser ud til at være noget i den måde, vi ser på fejl på, som vi skal have med i betragtning. Man kunne forestille sig, at man faktisk skal ind og bevidstgøre lærerne om deres eget mindset for at sikre, at feedbacken har den ønskede effekt. Det vil være vigtigt, at man ikke går på autopilot. For ja, feedback er godt, men det skal gives bevidst«.

Fem skoler i Aarhus er dette skoleår i gang med et forsøg, hvor eleverne kun får to karakterer om året. Simon Calmar Andersen har holdt oplæg for lærerne, og han er meget positiv over for, at man skærer ned på karakterer og erstatter det med ugentlige feedbacksamtaler (se artikel side 44).

»Jeg kan godt lide, at de ikke gør det så meget for at undgå test, men for at arbejde med feedback. Det handler igen om det mindset, vi viser eleverne. Det er en god ide med færre test til fordel for mere formativ feedback. Men hvis vi dropper testene, fordi vi mener, at eleverne ikke kan tåle at blive testet og få karakterer, kan vi komme til at forstærke elevernes billede af, at testene er ubehagelige, og at man skal forsøge at undgå det, som er svært eller ubehageligt«, siger han, hvis datter er elev på en af skolerne i Aarhus.

Som loven er nu, har Simon Calmar Andersen svært ved at forestille sig et uddannelsessystem helt uden karakterer. Han mener, at løsningen snarere er at gøre eleverne robuste til at få karakterer og tage de nederlag, der følger med, og så lære noget af dem end at lære børn, at de ikke kan tåle nederlag.

»Det handler jo om at gøre eleverne nysgerrige og åbne fagene, så de ikke får den besked, at de skal lære noget, fordi de skal bruge det til eksamen, men fordi det er spændende og brugbart i livet. Her kan feedback forstærke elevernes motivation og deres lyst og tro på, at de kan blive bedre og lære. Det kræver ifølge vores resultater bare, at man er opmærksom på, hvilke signaler man sender til eleverne, mens man giver feedbacken«.