Generalsekretæren i Dansk Skoleidræt, Bjørn Friis Neerfeldt, er ved at være godt og grundigt utålmodig.

Mere end fem år efter starten på folkeskolereformen halter utallige skoler og kommuner stadig bagefter, når det kommer til en egentlig gennemførelse af et af reformens væsentlige elementer, nemlig kravet om 45 minutters daglig bevægelse indarbejdet i fagene i en længere skoledag.

Ifølge generalsekretæren er det i dag kun 29 pct. af landets kommuner, der har formuleret mål og en politik på området. Kun 20 pct. af skolerne har fastlagt en egentlig bevægelsespolitik - hvilket altså er et udtryk for, at skolebestyrelserne har behandlet emnet.

Og kun halvdelen af landets skoleledere har formuleret en handleplan på området. Og tallene taler deres eget uambitiøse sprog og afslører et stort svigt, mener Bjørn Friis Neerfeldt.

Fuldstændig tilfældigt

Godt nok viser undersøgelser, at der efterhånden er kommet "ok gang i aktivitetsniveauet på gulvet blandt lærere og pædagoger", som han siger.  Men det kan ikke stå alene.

"Vi oplever, at der er et kæmpe hul. Det er tilfældigheder, der får det til at ske. Der, hvor man har gang i bevægelsen i skoledagen, er det typisk båret af lokale ildsjæle. Og dermed er det fuldstændig tilfældigt, om det er alle elever, der oplever at have fået en varieret, spændende og sjov skoledag. Eller om det bare er nogle få. Desværre står vi nok der, hvor det bare er de få", siger han til folkeskolen.dk/idræt.

Den aktuelle anledning er en ny undersøgelse fra fagforbundet BUPL, hvor det forleden fremgik, at der stadig er for lidt bevægelse i de danske skoleelevers skoledag. Kun fire ud af 10 blandt 5.000 adspurgte skole- og fritidspædagoger mener, at skoledagen er tilstrækkelig varieret.

Flere skoler lever nu op til kravet om bevægelse 

"Generelt set i forhold til de 45 minutters kvantitative krav, så er vi ikke oppe på hundrede procent. Her ligger vi på 60-70 procent, der siger, at de er i mål. Men kvalitativt er det helt tydeligt, at A-klassen kan opleve én ting, mens B-klassen kan have en helt anden skoledag. Her har vi behov for at få sat ind med et større pres. Og det skal komme på niveauet over det pædagogiske personale", lyder det fra Dansk Skoleidræts generalsekretær - som tilføjer:

"Skoleledelserne bliver simpelthen nødt til at steppe ind i den her dagsorden og ikke blive ved med at ignorere den. Og det samme gælder de kommunale forvaltninger. Her er de nødt til at sætte sig ned og få snakket om, hvordan de skal håndtere idræt og bevægelse på kommunens skoler", siger Bjørn Friis Neerfeldt.

Ildsjæle uden mål og rammer

Selve den kendsgerning, at det vigtige led i folkeskolereformen ikke har slået igennem på skoleledernes og de kommunale forvaltningers dagsorden får ifølge generalsekretæren den konsekvens, at de lokale ildsjæle på skolerne ender med at rende rundt som hovedløse høns.

"De kæmper og kæmper for det - men de har ikke nogle rammer og mål fra ledelsen. Jeg blev dybt rystet for nogle måneder siden, da Undervisningsministeriet udkom med nogle delrapporter fra følgeforskningen på reformen. Kun halvdelen af alle skoleledere har lavet en handleplan for, hvordan deres skole skal arbejde med bevægelsen i skolen".

"Endnu mere rystende var det, at kun 57 pct. af skolelederne havde taget en dialog med sit personale om bevægelse i skoledagen. Så kan jeg altså godt forstå, at der ikke er kommet mere gang i det her, hvis det pædagogiske personale ikke har forberedelsestiden og heller ikke har en tydelig ledelse, der tager dialogen med dem og forklarer, hvorfor vi skal arbejde med bevægelse i undervisningen", siger Bjørn Friis Neerfeldt.

Hovedløst rundt om en flagstang

For det handler jo ikke kun om at "tonse hovedløst rundt om en flagstang i 45 minutter i en meningsløs aktivitet", som han formulerer det.

"Det handler om, at vi har indført en lang skoledag, og for at det skal være sjovt og varieret og spændende skal der skabes meningsfuld faglig undervisning, hvor man bruger bevægelse som et didaktisk redskab. Det er klart, at hvis man fjerner det led, så står børnene tilbage med en lang skoledag med røv-til-bænk-undervisning", siger Bjørn Friis Neerfeldt.

Elever efter fire år: Skoledagen er den samme 

Generalsekretæren påpeger samtidig, at Dansk Skoleidræt - med millioner i ryggen fra Trygfonden - har arbejdet hårdt for at skabe de tilbud, der kan understøtte skolernes arbejde med bevægelse i skoledagen.

Tilbuddene findes - og de er gratis

"Vi har stået i absurde tilfælde med gode produkter, der er fagligt velfunderede og meningsfulde og gratis for skolerne. Men de får ikke fat i dem, for de kan ikke finde ud af at navigere i det. Tilbuddene findes altså. Men problemet er, at hvis ikke det bliver sat på dagsordenen af en skoleleder og af en kommune, så kommer det ikke til at ske".

"Så står vi tilbage med et personale, som enten ikke har interesse i at begynde med det, for de har undervist på én måde i 40 år, og det har de ikke tænkt sig at ændre på - eller også står der nogle, der gerne vil, men de får ikke rum og rammer af ledelserne til at gøre det, for det bliver ikke sat på dagordenen", siger han.

I en kommentar til omtalen af BUPLs nye undersøgelse siger formanden for skolelederne, Claus Hjortdal, at hvis pædagogerne synes, at der sker for lidt, "så synes jeg, at det er en opgave for dem at gøre noget ved det".

Claus Hjortdal understreger også, at skolelederne lever op til deres ansvar.

"Jeg ved godt, at vi ikke er i mål endnu. Men vi arbejder på det, og vi har mange dagsordner, vi skal i mål med. For mig er det ikke et mål, at vi når de 45 minutter. For mig er det et mål, at eleverne oplever, at der er bevægelse, der understøtter deres undervisning. Om det er 55 eller 35 minutter, det er jeg ligeglad med", siger han til Skoleliv.