I forbindelse med skolereformen i 2014 fik eleverne en længere skoledag, og det blev et krav, at der skulle indgå bevægelse i mindst 45 minutter hver dag. Motion og bevægelse skulle medvirke til en mere varieret skoledag og understøtte elevernes sundhed, trivsel, motivation og læring. I deres praktikperioder har Steffie Neupart og Maria Sunke imidlertid oplevet, at lærernes anvendelse af motion og bevægelse er sparsom, og studier har også vist, at færre end 20 procent af lærerne inddrager bevægelse i deres undervisning hver dag. Det får dem til at spørge:

"Hvorledes og med hvilke tanker er motion og bevægelse implementeret i matematiklærerens praksis på mellemtrinnet, og hvordan kan motion og bevægelse fremme et positivt læringsmiljø i matematikundervisningen" problemformuleringen på deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aarhus ved Professionshøjskolen Via. Mindfulness, luftere og postløb

Steffie Neupart og Maria Sunke har derfor i projektet undersøgt, hvordan tre lærere bruger motion og bevægelse i matematikundervisningen på mellemtrinnet, og hvordan man ifølge forskning og elever skal håndtere bevægelsesaktiviteter for at fremme et positivt læringsmiljø. De har interviewet de tre lærere og har foretaget individuelle og gruppeinterviews med udvalgte elever på 4., 5. og 6. årgang. Den ene lærer bruger aktive pauser i sin matematikundervisning i form af brainbreaks, som enten består af lege eller "luftere" i skolegården. Han inddrager små lege i undervisningen, hvis eleverne enten er trætte i en dobbeltlektion, eller hvis de har arbejdet med noget fagligt tungt. Han anvender gerne luftere, når han skifter fra time til time. Han forbereder ikke sin undervisning med henblik på at inddrage fagfaglig bevægelse, men han indlægger bevægelsen tilfældigt, når han fornemmer, at der er brug for det. Hans tanker er, at eleverne blot skal bevæge sig.

"Det kan godt være, jeg ender med at lave noget bevægelse, men det er ikke organiseret eller forberedt med den hensigt, at nu skal de bevæge sig, samtidig med at de lærer noget... det er mere den anden vej rundt", siger han. For den anden lærer er et fagligt indhold i motion og bevægelsesaktiviteterne afgørende. Hun inddrager mange forskellige faglige bevægelsesaktiviteter i sin matematiktimerne, herunder for eksempel postløb, stafetter og øvelser, hvor eleverne skal bruge kroppen til at løse en opgave. Den tredje lærer bruger både aktive pauser med for eksempel mindfulness- eller massageøvelser og bevægelse med fagligt indhold. Hendes hensigt med at bruge brainbreaks er, at give eleverne lidt ro på, så de bedre kan koncentrere sig igen. Bevægelse tager tid fra det faglige indhold

En af lærerne siger, at det tager lang tid at sætte en aktivitet i gang og afslutte den, og at eleverne er mere urolige efter motion og bevægelsesaktiviteter. Der er hendes begrundelse for, at det faglige skal indtænkes i aktiviteterne, så hun ikke mister så meget tid fra undervisnings indhold. Konklusionerne fra en konference i 2011 lyder dog, at fysisk aktivitet forbedrer elevernes læring, og at eleverne blandt andet bliver bedre til at løse problemer, huske og tænke logisk. Selvom der går tid fra matematikken med bevægelse uden et fagligt indhold, får dette ikke konsekvenser for mængden af elevernes faglige udbytte, da læringen bagefter bliver mere effektiv.

Størstedelen af de elever, som  Neupart og Sunke har interviewet siger også, at de profiterer fagligt af bevægelsesaktiviteter uden et fagligt indhold. Eleverne har også brug for en reel pause og et afbræk fra den faglige undervisning, understreger de..

Konkurrence og uro

"Altså, jeg kan godt lide det, men nogle gange falder det lidt til jorden, fordi mange i klassen godt kan blive lidt vilde, når vi kommer ud i skolegården. Folk løber bare rundt og leger alle mulige steder, så vi kommer megasent i gang altid. Det kan også være forvirrende, fordi man ikke helt ved, hvad man egentlig skal", siger en elev fra 5. klasse. Struktur og tydelighed bliver afgørende for bevægelsesaktivitetens udfald og kvalitet, fremhæver Steffie Neupart og Maria Sunke. Nogle elever motiveres af konkurrenceorienterede aktiviteter, hvorimod det for andre har negativ effekt. Matematiklærere skal have fokus på kollektive præstationer frem for individuelle, hvis fællesskabet og det positive læringsmiljø skal opretholdes.. "Når man sådan skal løbe rundt, og så nogle gange så råber folk af en, og så ved jeg slet ikke, hvad jeg skal gøre", siger en elev fra 6.klasse. "Lærer du noget matematik af aktiviteterne, selvom det godt kan være lidt kaotisk", bliver hun spurgt. "Nej ikke rigtig… måske lidt .. ej, det tror jeg faktisk ikke. Det hele går bare op i at vinde, synes jeg. Det er ikke så fedt altid", svarer hun. "Her lærer jeg nok ikke så meget… jeg vil egentlig bare vinde. Så ja... det er nok ikke så smart, men jeg er lidt ligeglad med om regnestykkerne er rigtige... det skal bare gå stærkt. Jeg er ret glad for at vinde", siger en anden elev om et stafetløb. Konkurrenceelementet i bevægelsesaktiviteten kan overskygge det faglige, fordi det for nogle elever udelukkende kommer til at handle om at vinde. "Det er ikke altid, jeg går så meget op i det, hvis nu jeg skal skynde mig helt vildt, hvis nu det er en stafet, og jeg også skal regne, fordi det godt kan være lidt svært, nogle gange. Så gider jeg ikke rigtig, for så kan det jo også bare være lige meget, når man ikke kan finde ud af det, så synes jeg bare ikke, det er så fedt", siger en tredje elev. Han er bestemt ikke motiveret for bevægelsesaktiviteterne i matematik, når han ikke formår at mestre de faglige opgaver.. Steffie Neupart og Maria Sunke mener ikke, at der nødvendigvis behøver at være faglighed i al motion og bevægelse i skolen.

"Eleverne profiterer både af bevægelsesaktiviteter med og uden faglighed, og bevægelsesaktiviteter uden et fagligt indhold synes at være nødvendige, for at eleverne kan udholde den forlængede skoledag", skriver de i konklusionen på deres bachelorprojekt. Læs hele projektet her: