Nu skal det opklares, hvor stor den statistiske usikkerhed i de nationale faktisk er. DPU planlægger en såkaldt videnskabelig konsensuskonference, hvor de to grupper af forskere skal tale sammen og forsøge at nå til enighed om, hvor alvorlig den statistiske usikkerhed i testene er.

Det er henholdsvis professorerne Svend Kreiner og Jeppe Bundsgaard, der mener, de nationale test måler så usikkert, at de ikke engang kan bruges på store populationer, og 32 forskere med professor Simon Calmar Andersen i spidsen, der mener, at usikkerhederne er til at leve med, og der derfor ikke skal rejses tvivl om de mange forskningsresultater, hvor testene har været brugt.

DPU-leder Claus Holm forstår, at den nye regering på grund af usikkerheden overvejer at sætte de nationale test i bero. Han opfordrer dog til, at man afventer konsensuskonferencen og at man - uanset udfaldet - også overvejer at hæve ambitionsniveauet i tilgangen til test, så det sikres, at de test, der bruges, har værdi både som pædagogisk redskab og som styringsredskab.

Nationale test: Vi må ikke drage forhastede konklusioner efter en enkelt undersøgelse 

"Jeg forstår, at regeringen reagerer på den usikkerhed, der er om de nationale test. Vi skal vide noget mere om usikkerheden og ikke mindst om, hvilken værdi de har som henholdsvis pædagogisk redskab og mere overordnet styringsredskab".

"Fremtidens test skal kunne flere ting. Og der er næppe én test, som kan det hele, og derfor skal vi overveje - som i Finland - både at udvikle test i et samspil mellem lærere og testdesignere med individuelt pædagogisk udviklingssigte og test, som mere overordnet måler effekten af den danske skoles indsats".

Fordel at teste tidligt

"I forhold til nationale test i de mindre klasser kan det være klogt at afskaffe testene i den form, de har nu. Men det er ærgerligt, hvis det stopper der. For der er ikke noget galt i at teste eleverne i de mindre klasser. Nærmest tværtimod", siger Claus Holm og mener, at man burde kigge på den måde, man bruger test i Finland, hvor man bruger diagnostiske test og repræsentative stikprøver til at holde øje med tegn på geografiske og sociale forskelle.

Rådet for Børns Læring: Tænk de nationale test forfra

"I Finland tester man børnene, allerede mens de er små, for bl.a. kognitive udfordringer og bruger resultaterne til systematisk at tilpasse undervisningen, så især de svageste elever får et løft. Det er én af hovedforklaringerne på, at finnerne ofte ligger bedre end de danske elever i målinger af færdigheder inden for bl.a. matematik, læsning og naturfag", mener Claus Holm.

Men er de nationale også obligatoriske?

"Nej.  Men Finlands indsats er alligevel interessant i denne sammenhæng, da Finland er et land som går all in, når det gælder internationale undersøgelser, og lighed er et af de vigtigste, hvis ikke det vigtigste ord, når det gælder finsk skole. Og for at opnå denne lighed bruger de også test og undersøgelser. Resultatet er, at Finland placerer sig bedst blandt de nordiske lande i Pisa-målinger. Det skyldes i særlig grad, at de svagest præsterende elever i Finland udkonkurrerer andre landes tilsvarende svagt præsterende elever. Og lige præcis sidstnævnte udgør også dokumentationen for, at den finske skole tager luft ud af forestillingen om overførsel af problemer fra en generation til den næste. Den pædagogiske indsats bag denne succes er, at det finske skolesystem organiserer et effektivt samarbejde mellem lærere, speciallærere og testdesignere, dvs. team der tager ansvar for at forbedre en undervisningspraksis, der systematisk og tidligt skræddersyr pædagogik til den enkelte elevs behov på grundlag af information om den enkelte elevs læringsvanskeligheder.

"Sagt på anden vis: Allerede 2½ år gammel bliver et finsk barn testet for spirende kognitive problemer. Og når barnet bliver 6 år, er lærerne i stand til at imødegå vanskelighederne ved brug af en række testresultater. Det er sådan en samarbejdskultur, der skaber organisatorisk læring og leverer lighed gennem en individuelt orienteret undervisnings- og læringsindsats", fremhæver Claus Holm og mener derfor, at der er brug for test - og også for tidlige test.

Landsdækkende overvågning nødvendig

Og der er også brug for en form for landsdækkende overvågning af skolernes og elevernes resultater, mener Claus Holm og peger på det finske National Board of Education (NBE) - officielt en del af ministeriet, men med substantiel autonomi.

"NBE forbereder - efter konsultation med relevante interessenter - rammen for eller kernecurriculum for det offentlige skolevæsen. Det deltager i årlige evalueringer ud fra stikprøver, som omfattter 5-10 procent af eleverne med det formål at monitorere og identificere regionale eller sociale forskelle og igangsætte forbedringer i forhold til dem", siger han og understreger, at stikprøverne ikke på nogen måde bruges til at rangliste skoler.

Hvad angår de nuværende omdiskuterede danske nationale test, siger Claus Holm:

"Det er endda meget tvivlsomt, om nationale test kan bruges som redskab i forhold til den enkelte elev. Dertil er der p.t. meget, som tyder på, at målesikkerheden og informationsværdien på det det niveau er for lav. Men det, som udestår, er at få afklaret, på hvilket niveau eller niveauer resultaterne af sådanne test giver mening. På klasseniveau, skole- eller kommuneniveau, etc.? Det ved vi ikke i dag", siger han og understreger endnu engang, at gode, forskningsbaserede diagnostiske test er en afprøvet vej til større lighed i skole og uddannelse.