»What a great idea!« lød det fra canadiske ministeriefolk og fagforeningsledere, når de forstod ideen i det danske skoleråd. »Så kan alle parter høre og forstå hinanden og finde fælles grund at rådgive ministeren ud fra«. Og på fire dages studietur i Canada var dette netop, hvad man kunne opleve i det ellers så omdiskuterede Skolerådet.

Igen og igen lød kommentaren - både på evalueringsmøder og over aftensmaden: »Ja, her må jeg jo for en gangs skyld erklære mig enig med .«. Hver gang udløste den et latterbrøl fra den 25 mand store forsamling, for interesserne i rådet er ubetinget forskellige, og der er ingen tvivl om, at det kan slå gnister, når man sætter lærere, pædagoger, ledere, ministeriefolk, forskere og arbejdsgivere i samme fly.

Men det canadiske undervisningsministerium i Ontarios evne til at inddrage alle parter, udnytte de professionelles kompetencer, sætte eleven i centrum og skabe tillid mellem lærere, arbejdsgivere, politikere og befolkningen generelt blev understreget af samtlige medlemmer af Skolerådet hver især som et absolut ønske til den kommende undervisningsminister.

Alle er enige om målet

Formand for Skolerådet Jørgen Søndergaard er sikker på, at et andet klima ville betyde en helt anden modtagelse af og tilgang til initiativer på skoleområdet i Danmark.

»Det, jeg allerhelst ville tage med mig hjem, er klimaet. Ministeriet her arbejder hele tiden systematisk med at få alle parterne omkring skolen med i projekterne. Det giver en utrolig sammenhængskraft. Alle er enige om, hvilke mål de arbejder mod. Det handler om hver eneste elevs læring, og så træder andre hensyn i baggrunden«.

Laust Joen Jakobsen fra professionshøjskolerne bruger ordet tillid.

»Vi har besøgt et land, der har tillid til sit system, til hver enkelt parts kompetencer og til de faglige miljøer. Vi kommer fra et system, hvor vi har alt for meget fokus på, hvad der ikke virker«.

Bjørn Hansen fra DLF's hovedstyrelse ser også store muligheder i inddragelsen.

»Det er inspirerende at opleve respekten for lærerprofessionen. Når man inddrager lærerne i at udvikle nye initiativer og materialer, ansætter dem i ministeriet og på arbejdsgiversiden, så får man en helt anden forståelse og et helt andet samarbejde. Det samme gælder forældrene, som også er med over hele linjen. Den faglighed, man oplever i hele systemet, kan vi godt tage med os hjem«.

Benedikte Ask Skotte fra Skole og Forældre glæder sig også over respekten for professionelle lærere såvel som forældre og ikke mindst eleverne. De canadiske uddannelsespolitikere har sat tre mål, som alle - lærere, fagforeningsfolk, arbejdsgivere, forældre og ministerium - arbejder hen mod: Høje elevresultater, mindre spænd fra de højeste til de laveste elevresultater og en øget tiltro til uddannelse i befolkningen.

»Hvis vi blev vækket i flyveren på vej hjem, kunne vi gentage disse efter fire dage her. Tænk hvis vi kunne få det samme i Danmark og være enige om at arbejde i samme retning. Vi må finde ud af, hvordan vi skaber den tillid, der skal til«.

Skoleledernes formand Anders Balle har også hæftet sig ved den fælles linje og evne til at få skolelederne til at gå forrest.

»Det her handler om en ændring af grundkulturen i skolen. At sætte fokus på resultaterne af undervisningen i stedet for på selve undervisningen, sætte sammenhængende mål for lærere og ledere, som de så kan implementere på professionel måde. Og ligesom her holde sig fuldstændig fra straffende foranstaltninger. Her arbejder alle åbent og ærligt for børnenes skyld. Det er vi meget langt fra i Danmark lige nu, når DLF, KL og ministeriet laver hver deres initiativer, som råber til hinanden. Vi skal arbejde for et forpligtende partnerskab. Det giver også et stort ansvar til lærere og ledere, som vi må tage på os«.

Mere support til skolerne

De to skoleledere i rådets formandskab Grethe Andersen og Kirsten Birkving hæftede sig begge særligt ved canadiernes fokus på eleven. En omsorgsfuld, men klar tilgang til den enkelte.

»Jeg har en oplevelse af, at hierarkiet vender rigtigt her. Øverst er eleven, som skal opleve succes. Næste led er læreren, som skaber god undervisning, hvor værdier og faglighed står side om side. Over kommer lederen, som ikke forklarer, hvad man skal gøre, men skaber vilkår for god undervisning og foreslår nye veje. Derover ligger chefniveuaet, som i modsætning til det, jeg oplever hjemme, hvor al energi bruges på at servicere politikerne, arbejder for at hjælpe skolerne med at analysere data. Og øverst et ministerium, der også synes at arbejde for at gøre det bedste for eleverne. Tænk hvis vi kunne få den grad af support hjemme«, siger Grethe Andersen.

Dansk Arbejdsgiverforenings Berit Toft Fihl og Flemming Olsen fra Børne- og Kulturchefforeningen glæder sig begge over evnen til at fastholde præcise mål og skabe konsensus om, hvad man gerne vil. Og Flemming Olsen vil hellere end gerne give den support, Grethe Andersen efterlyser.

»Kan vi yde den støtte? Der er kun ét svar: Ja, hvis vi i større udstrækning får resurserne til at spille sammen - ministeriet, KL og lærerne. Der hviler et tungt ansvar, og der er behov for en grundig samtale om, hvordan vi udnytter hinandens resurser og får klare mål. Det handler også om at åbne op for forældrene og hele befolkningen og at få skabt et system, der kan få den tilgængelige forskning og viden omsat til praksis«.

Ontario inddrager forskningen på alle niveauer. Som en del af samme tankegang om evidens tester de børnenes kompetencer, og der er fuld åbenhed om resultaterne. Men testene ser på alle typer kompetencer, og ministeriet understreger konstant over for presse såvel som befolkning, at ranglister er fuldstændig meningsløse og fejlagtige, og lave testresultater udløser støtte, aldrig straf.

»Det er, som om djævlen er i detaljen. Det samme system kan være utroligt ødelæggende og utroligt understøttende«, siger lektor Simon Calmar Andersen fra Aarhus Universitet. »Kan man ind imellem de to finde et system, der måler det, vi gerne vil måle, men bruger det på en måde, der bliver understøttende og en hjælp i lærernes arbejde med den enkelte elev?«

Måden at teste på har også fanget professor i specialpædagogik Niels Egelund.

»Det er et overordentligt interessant system. De har en helt anden approach til test - på alle niveauer. Det samme gælder deres tilgang til specialundervisning. Alle taler om inklusion. Her gør de det faktisk. Vi har set elever på skolerne her som var særdeles handicappede, men som blev inkluderet i den almindelige skole på individuel basis«.

Kun problemer, der skal løses

Og her opstår så endnu en gang et af de øjeblikke, hvor to parter, som normalt ville sikre sig sæder i hver sin ende af flyet, finder sammen i mellemgangen.

»Jeg er i sjælden grad enig med Niels«, lyder det fra Morten Carlsson fra Danske Handicaporganisationer. »Det er virkelig spændende. Den helt naturlige måde, både tosprogede og specialundervisningselever indgår i den almindelige skole på med de rigtige lokaler, teknologi og samspil med andre. Her er ingen problembørn, kun problemer, der skal løses. Det kunne man godt ønske sig at trylle ind i den danske folkeskole«.

Om der kommer en enig anbefaling til en kommende undervisningsminister ud af Skolerådets tur, vil den nærmeste tid vise. Men viljen og evnen til samarbejde, ønsket om en fælles rute og store mængder inspiration var i hvert fald en tydelig del af bagagen på hjemturen.

»Vi har besøgt et land, der har tillid til sit system, til hver enkelt parts kompetencer og til de faglige miljøer. Vi kommer fra et system, hvor vi har alt for meget fokus på, hvad der ikke virker«. Laust Joen Jakobsen