Vi lever i en tid, hvor der bliver stillet høje krav til vores børn og unge. De skal kunne mere, hurtigere og mere effektivt. Karakterer og adgangskrav presser på, siger Mathias Bengtsson og spørger: "Handler faglighed kun om fag - eller kan de eksistentielle og sociale processer få betydning for, hvad man lærer, og hvordan man lærer sig selv at kende?" "Hvorledes kan en danskfaglig litteratursamtale om kompleks ungdomslitteratur bidrage til elevernes refleksionsevne og derigennem styrke elevernes dannelse og robusthed?". Det undersøger Mathias Bengtsson i sit bachelorprojekt fra læreruddannelsen i Aalborg ved Professionshøjskolen Nordjylland. Filosofi med børn

Mathias Bengtsson argumenterer for, at filosofi med børn kan være gavnligt i en danskfaglig kontekst. En god filosofisk samtale kræver, at man kan give eleverne et frirum, hvor der er plads til dialog, fordybelse og nærvær, hvor de sammen kan tænke over livets store spørgsmål. I den filosofiske samtale er der ikke noget facit. Der skal være plads til undren, spontanitet og improvisation. Ved at filosofere med børn kan vi skubbe elevernes refleksionsevne og selvforståelse, samt evnen til at definere egne tanker og sætte ord på dem, mener Mathias Bengtsson. En styrkelse af elevernes filosofiske og refleksive evner bør være en fast del af undervisningen, siger han. Det kan være med til at udvikle deres karakterdannelse og styrke deres robusthed. Patienten

Mathias Bengtsson tager i sit bachelorprojekt udgangspunkt i et litteraturforløb i 7. klasse på Vilsted Friskole. Klassen arbejder med Peter Seebergs novelle 'Patienten', der skildrer en mand, der får foretaget en lang række transplantationer, hvor både lemmer og organer bliver udskiftet. Patienten bliver i tvivl, om han stadig er sig selv, da han efterhånden er sat sammen af andre menneskers kropsdele og organer. Novellen er udgangspunkt for filosofiske samtaler omkring identitet, hvor eleverne får mulighed for at 'tænke sammen': De deler og forstår hinanden, udfordrer, ræsonnerer og argumenterer med hinanden. Mathias Bengtsson fremhæver et uddrag af litteratursamtalen, hvor eleverne bliver spurgt om, hvilken transplantation, de tror patienten er mest ked af. Elev A: Hovedet… ehm, da det ligesom er det, som bærer identiteten. Det er ligesom det, der beskriver mennesket bedst." Elev B: Men alle mennesker har alligevel en… måde at være på.. måske nogle er lidt mere intelligente end andre, nogle er måske søde at høre på… så jeg tror altid, konen vil kunne genkende ham. Elev C: Man har ligesom forskellig personlighed, så konen vil måske kunne genkende hans personlighed. Elev D: Men i det han har gennemgået så mange operationer, tror I så ikke at han har ændret sig personlighed også? Han er jo allerede lidt mere mærkelig, nu hvor han ikke ved, hvem han selv er. Eleverne viser her selvstændighed, ansvarlighed, vedholdenhed, rummelighed, samt sociale færdigheder, som ifølge Per Schultz er fællestræk ved robuste børn, siger Mathias Bengtsson.

Brainwakes

Mathias Bengtsson introducerer det, han kalder brainwakes i forbindelse med sit undervisningsforløb. Brainwakes er små refleksionsøvelser til at kickstarte en litteratursamtale. Hvor brainbreaks, som de fleste kender, har til formål at give hjernen en pause for at få fornyet energi til opgaven, gør brainwakes det modsatte: De aktiverer og skærper fokus på den opgave, eleverne skal i gang med. De små filosofiske øvelser er med til at vise eleverne, at der ikke er et bestemt svar, som læreren ønsker at høre. I samtalerne om litteratur er der derimod et ønske om forskellige svar og mangfoldighed i klasseværelset, siger Mathias Bengtsson. Før klassen påbegyndte læsningen af novellen, blev de udsat for en brainwake, der handler om Theseus, som levede i Det Gamle Grækenland. Han havde bygget et stort skib, som han var meget glad for. Med tiden blev skibet slidt og Theseus var nødt til at udskifte dele af skibet. Efterhånden blev han mere og mere bedrøvet og stillede sig selv spørgsmålet, om det egentligt stadig var hans gamle skib, som han havde været så glad for. Spørgsmålet til eleverne var da: "Hvis alle dele af et skib udskiftes, er det så det samme skib?" Elev F: Men hvad så, hvis der er en, som får en ny hofte, så er han jo stadig den samme, han er jo den samme med en anden hofte. Elev H svarer: Men hvis man får et hjerte af et andet menneske, er man jo lidt en anden. Eleverne selv fik drejet samtalen i retning af Patienten og dens tematik, uden at de vidste, at de senere skulle læse en novelle med netop det tema. Brainwakes kan skabe rum for refleksion og  styrke elevernes evne til at indgå i en litteratursamtale, som f.eks. samtalen om Patienten. Fortællingen om Theseus stimulerer elevernes nysgerrig og giver dem lyst og trang til at vide mere, siger Mathias Bengtsson. "Ved brug af brainwakes bliver eleverne også hurtigt opmærksomme på, at der ikke er et hierarki i klassen. Der er ingen i klassen, der har bedre forudsætninger end andre for at svare på spørgsmålene", skriver han og fortsætter: "Der opstod derfor en markant forøget deltagelse fra stort set alle elever, idet de følte sig involveret, ligeværdige og en del af et fællesskab, hvor der var plads til forskellighed". Sproget som en lommelygte "Gennem sproget træder jeg både ind i verden og ind i mig selv", citerer Mathias Bengtsson Immanuel Kant. I den filosofiske samtale om litteraturen er sproget og dialogen kernen i det undringsfællesskab, der opstår. Eleverne kan sætte ord på deres tanker, kaste lys på de problemstillinger, de stiller spørgsmålstegn ved. Det kan gøre os klogere på os selv og andre, siger Mathias Bengtsson. "Sproget skal i dialogen bruges som en lommelygte, når vi går på opdagelse i vore egne tanker", skriver han. Undervisningen i litteratur skal ikke lukke sig om f.eks. tema eller genre eller bære præg af mesterfortolkning eller ideallæsning, hvis man som lærer ønsker at åbne for elevernes egne undersøgelser og skabe et undringsfællesskab, siger Mathias Bengtsson. Elever skal kunne være nysgerrige, turde være indadvendte og selvreflekterende, men samtidig være udadrettet mod verden, som de går imøde med tillid og umiddelbarhed.

Arbejdsformen stiller krav til læreren om at stilladsere elevernes undren og skabe rammer for en samtale, hvor eleverne trygt kan reflektere sammen.

Der stilles også krav til elevernes deltagelse, men ingen har bedre forudsætninger end andre, siger han og fortsætter: "Filosofien og den refleksive undren bygger nemlig i højere grad på tænkning, visdom og dannelse fremfor erkendelse, viden og kompetence". Refleksion, fælles dialog og meningsskabelse i forbindelse med kompleks ungdomslitteratur spiller en væsentlig rolle i forhold til børns dannelse, identitet og robusthed, slår Mathias Bengtsson fast i bachelorprojektets konklusion. "Litteratursamtalen kan noget helt essentielt i undervisningen. Den kan give erfaringer, som man kan trække på resten af livet". Læs hele projektet her: