Ansættelsesstop og afskedigelse af lærere. Kommunerne sparer penge.

Den slags bliver registreret af de studerende på læreruddannelserne. Til gengæld lægger de ikke så meget mærke til, at de fleste nye lærere indtil nu er kommet i arbejde inden for det første år.

»Vi taler sammen, når nogen har hørt, at en kommune skal af med lærere. Det kan ikke undgå at påvirke forventningerne til at finde et arbejde, når man er færdig, men jeg er ikke begyndt at søge job endnu, så jeg ved ikke, hvor svært det bliver«, siger lærerstuderende Lasse Thisgaard.

Folkeskolen har foretaget en rundspørge om fremtidens jobplaner blandt 25 studerende på fjerde årgang på læreruddannelsen i Silkeborg. Svarene viser, at meget få regner det for sikkert, at de har fundet et arbejde, når skolerne begynder efter sommerferien i august.

12 tror, at der er under 50 procents chance for, at de har et job. Af dem tror syv, at det næsten er usandsynligt.

»Når der er ansættelsesstop, sådan som der er i de fleste kommuner i vores område, er det naivt at tro, at det bliver let at få et fast job. Der bliver heller ikke slået ret mange op på nettet. Måske kan det blive til et årsvikariat eller til kortere vikariater. Ellers vil jeg prøve noget helt andet«, siger Lotte Præst.

Transport nej tak

Mange er parate til at skifte til et andet område på arbejdsmarkedet, hvis der ikke viser sig et lærerjob, og nogle få er også indstillet på at videreuddanne sig.

Til gengæld kniber det med mobiliteten.

Ingen af de studerende vil acceptere mere end to timers daglig transport til og fra arbejde, og de fleste sætter grænsen ved en time eller mindre. Det sættes i relief af, at ledige ifølge gældende regler skal være parate til en samlet daglig transporttid med bus eller tog på tre timer og efter tre måneders ledighed op til fire timer.

»Den tid, der tilbringes i en bil eller bus til og fra arbejde, er spildt«, siger Bettina Smidt. »Derfor vil jeg gerne have så lidt af den som muligt. Det gælder ikke mindst de første år på arbejdsmarkedet, hvor der sker så meget nyt, og hvor der er meget forberedelse«.

Hvad gør man så, hvis det viser sig, at der ingen job er i nærheden?

Mads Hjortshøj:

»Vi har hørt, at vi måske skal indstille os på at tage, hvad der er af vikariater, og at det kan blive nødvendigt at flytte efter jobbet. Under alle omstændigheder er der størst konkurrence efter job i de store byer. Dermed er det lettest at komme til at undervise, hvis man er parat til at rejse til et udkantsområde. Jeg skal flytte om nogle måneder. Derfor er jeg begyndt at kontakte skoler det nye sted for at høre, om der er ledige stillinger«.

Tre ud af fem af de studerende er parate til at flytte til en anden kommune, men nogle af dem understreger, at de ikke er parate til at bosætte sig i en anden del af landet.

Venter med at søge

Selvom der formentlig bliver rift om jobbene, er det kun få, der er begyndt at sende ansøgninger. De fleste venter til begyndelsen af april eller senere.

»Det er ikke så let at udforme den slags. Derfor venter jeg med at kigge efter et job, til man om nogle uger holder en workshop om jobsøgning. Lige nu har alle også travlt med deres bacheloropgave, og senere kommer eksamen, så det er de færreste, der har overskud til at tænke i jobbaner, men jeg ved godt, at der snart skal ske noget«, siger Lotte Præst.

Det kan godt være, at jobudsigterne ikke er de bedste, men flertallet af de lærerstuderende, der har deltaget i Folkeskolens rundspørge, er ikke parat til at tage et hvilket som helst lærerjob. En del går målrettet efter at komme til at undervise for eksempel i folkeskolens indskoling, mellemtrin eller overbygning, og de går efter at bruge deres linjefag. Dem har de kun to af, og det kan give problemer.

»Vi er ikke så fleksible, set fra skolens synsvinkel, som lærere med flere linjefag er. Til gengæld har vi fået nogle særlige kompetencer. Vi er for eksempel meget bedre funderet i de linjefag, som vi har, og vi er gode til at sætte mål og evaluere. Derfor er det svært at sige, hvad det betyder, at vi er den første årgang, der bliver færdig med den nye læreruddannelse«, siger Bitten Bebebdorf Scheller.

Motivation tak

Der er flere årsager til, at det ikke bare gælder om at få et hvilket som helst lærerjob. En af dem, der nævnes hyppigt, er, at motivationen skal være på plads.

»Hvis den ikke er i top, bliver det svært at komme igennem det første år, hvor arbejdspresset kan være stort. Derfor går jeg efter et job, hvor jeg kan komme til at undervise meget i mine linjefag matematik og idræt. Til gengæld er jeg åben over for forskellige skoleformer. Det betyder ikke så meget, om jobbet er på en folkeskole eller på en friskole«, siger Louise Helbo Sørensen.

Som første hold på en ny uddannelse har de ikke haft det mest rolige forløb.

»Umiddelbart føler jeg mig ikke klædt på til at arbejde som lærer. Fagdidaktisk er det okay, men pædagogisk mangler der noget. Undervisningen kunne have givet mere, hvis lærerne havde planlagt den anderledes«, siger Mads Iversen.

Nadja Mansour:

»Praktikperioderne er undervisning i dråbeform. Vi har kun få timer, og der er masser af plads til refleksion og forberedelse. Det er først, når vi kommer ud i jobbet, at vi ved, om vi har de rigtige kvalifikationer, og der er god grund til at forberede sig på et praksischok«.

Udsigt til chok eller ej. Kasper Rasmussen føler sig godt klædt på:

»Fordi vi er de første på en ny uddannelse, har vi lært at være meget omstillingsparate. Det er en god kvalifikation på arbejdsmarkedet«.

Folkeskolen vil det kommende år følge med i, hvordan det jobmæssigt går de snart færdiguddannede lærere fra uddannelsen i Silkeborg. Læs mere i Folkeskolen og på lærerjob.dk