I efteråret tilbød Borbjerg Skole i Holstebro Kommune en motorisk screening for eleverne i skolens børnehave- og 1.-klasse. Den viste, at 14 elever havde motoriske udfordringer. De 14 børn har nu i otte uger trænet motorik, styrke og balance tre gange om ugen.

Maria Madsen er pædagog på skolen og uddannet motorikassistent. Hun er tovholder på indsatsen sammen med idrætslæreren i indskolingen. Maria Madsen fortæller, at grundstenen blev lagt, da de for to år siden skulle lave et motorikforløb for de to yngste klasser.

"Dér kom det som en stor overraskelse for os, at nogle af de børn, der ellers drøner rundt og spiller fodbold i frikvarteret, faktisk har dårlig motorik, når man beder dem om at udføre øvelser som at gå på balancebom, slå en kolbøtte eller gå på hæle. De har lært at holde balancen i løb, men de kan ikke styre de fine bevægelser, når man sætter farten ned", siger hun.

Blog: Motorik-lektier i idræt

Det viste sig desuden, at der ofte var sammenfald mellem de børn, der har motoriske udfordringer og dem, der har brug for støtte i den faglige undervisning.

"Det fik os til at overveje, om man kan gøre børn bedre til dansk ved at træne at stå på ét ben. Og det viste sig, at det er der evidens i forskningen for, at man kan", siger Maria Madsen.

"Hvis man skal koncentrere sig om bare at holde balancen på en stol eller at holde ordentligt på en blyant, ryger der meget fokus, der ellers kunne være rettet mod undervisningen. Er man ovenikøbet udfordret på sin krydsmotorik, er det svært at få hjernehalvdelene til at arbejde sammen, hvilket også er afgørende for indlæringen".

Kun to elever har stadig store udfordringer

Sidste år gennemførte skolen et pilotprojekt, og i år tilbød skolen at motorikteste alle elever i skolens to yngste klasser, og alle forældre takkede ja. 14 elever viste sig at have store udfordringer. Forældre til børn i mellemgruppen har modtaget inspirationsmateriale til at træne motorik hjemme.

"De 14 elever har trænet motorik tre lektioner om ugen i otte uger. Efter de otte uger har vi lavet en ny screening, der viste, at der nu kun er to elever, der har store motoriske vanskeligheder. Fem er i mellemgruppen. Og halvdelen har nu helt gennemsnitlige, alderssvarende motoriske evner", fortæller Maria Madsen.

Hænderne på styret og fødderne på pedalerne: Hvad kan man lære af og på en cykel?

Hvilke øvelser har I lavet med eleverne?

"Vi har delt det op i tre temaer og forsøgt at lave stor afveksling fra gang til gang. Det første var 'mig og min krop', hvor vi har lavet helt simple øvelser for eksempel at køre på rullebræt hen og vende om en kegle".

"Andet tema har været forhindringsbane, hvor man for eksempel har skulle hoppe mellem nogle trædesten af skum, slå kolbøtter og kravle i ribber".

"Det har meget været noget med at komme op og ned i højde. Der er mange af børnene, der bruger armene, når de for eksempel skal trække sig op ad en ribbe i stedet for at bruge benene. Så vi har trænet rigtig meget at bruge benene til at sætte af med".

"I sidste tema har vi sat samarbejdselementet på. Har han man for eksempel skulle trække hinanden rundt på tæpper eller bringe hinanden ud af balance på forskellig vis".

Kan spare støttetimer på længere sigt

Ifølge skoleleder på Borbjerg Skole Martin Faurholt har skolen set en stigning i antallet af elever, der har svært ved at modtage undervisning, når de starter i skole.

"Vi ser flere og flere børn, der kræver støtte af en eller anden art. Derfor vækkede det selvfølgelig min interesse, at der kommer en dygtig lærer og pædagog og fortæller, at de har identificeret en sammenhæng mellem faglige udfordringer og motoriske vanskelligheder", fortæller han.

Skolelederen tog kontakt til Roskilde Kommune, der har langvarige erfaringer på området, og til professionshøjskolen Via. De kunne begge levere evidens for, at motoriktræning kan føre til bedre trivsel og indlæring.

Motorikken skal støtte læringen i Kolding

"Derfor ser jeg også projektet som en investering. De timer, vi investerer nu, skulle gerne give sig udslag i førre støttetimer længere henne i skolegangen", siger Martin Faurholt, der foreløbig har sat knap 100 årlige timer af til projektet for både Maria Madsen og idrætslæreren.

Skolelederen understreger, at fokus nu er på at sikre en blivende effekt af forløbet, så effekten ikke fortager sig igen, som man ofte ser med turboforløb.

"Vi har fået meget mere motoriktræning ind i idrætsundervisningen på de efterfølgende klassetrin. Vi arbejder også mere systematisk med motorik i vores integrerede børnehave", siger han.

Via er inde over forløbet, og planen er, at de skal følge eleverne helt op til 7. klasse.

"Det er en meget vigtig del af det. Der skal være en langsigtet effekt, hvis det reelt skal være en investering og ikke bare et forløb, som er sjovt for børnene i et par måneder, men hvor effekten fortager sig efter noget tid", siger Martin Faurholt.