Adskillige børn med anden etnisk herkomst går gennem skolelivet med en oplevelse af at være forkerte eller frem­medgjorte - også selvom mange lærere har gjort en bevidst indsats for, at det ikke skal være sådan. En del lærere vil endog mene, at de er "pædagogisk farveblinde", og at et "ikkedansk" udseende ikke påvirker de­res relation til eleverne. Ikke desto mindre viser forskning, at lige præcis hår- og hudfarve har en endda stor rolle i skolen, ikke kun hos eleverne, men også hos lærerne. Ydermere tyder meget på, at denne forskels­markør bevirker, at elever med anden etnisk herkomst bliver mødt af skolen med lavere forventninger end deres klas­sekammerater. Med farvede forventninger så at sige.

Det er dette fænomen og dets konsekvenser, som den lille bog "Farvede forventninger" fra Aarhus Universi­tetsforlags serie "Pædagogisk rækkevidde" handler om. Om hvordan læreres forventninger til elever ikke er uskyldige, men faktisk gør noget ved eleverne og påvirker deres selvopfattelse, præstationer og resulta­ter - og dermed også deres videre muligheder i uddannelsessystemet og i livet. Og om hvor let professio­nelle voksne mere eller mindre bevidst kan komme til at fastholde og forstærke bestemte mønstre og social ulighed.

Selvom bogen med sine blot 64 sider er kort og hurtigt læst, fremstår den teoretiske baggrund solid og om­fattende. Som læser oplever man at få både teoretisk indsigt i og menneskelig forståelse for en reel pro­blemstilling fra en genkendelig skoleverden. Og man forstår med al ønskelig tydelighed, hvor vigtigt det er, at man som lærer er bevidst om generaliserende, forudindfattede forståelser og om - som ved alle andre børn - at se det enkelte barn frem for en kategori. Hvis skolen skal give alle børn lige muligheder, skal lærere kunne og turde tale om, hvilken betydning der måske ubevidst tillægges børnenes hår- og hudfarve, og man skal se på, hvornår man selv kommer til at forstærke ulighed.

Og som en særlig pædagogisk opfordring, som jeg ikke tidligere har hørt så klar som her, så skal man turde snakke med eleverne om oplevelser af forskels­behandling og ulighed, så de ikke sidder alene med deres negative erfaringer.

Bogens fundament er resultater fra forfatterens og en række øvrige forskeres studier. Forskningsresulta­terne fletter sig løbende og ubesværet sammen med situations- og relationsbeskrivelser fra klasseværelser og med refleksioner fra lærere og elever, som både underbygger og giver krop til forskningsresultaterne. Det er en superfin og velfungerende formidlingsform, der glimrende indfrier bogseriens intention om at give inspiration til, hvordan forskningsbaseret viden kan omsættes til konkret praksis.

Efter endt læsning sidder man tilbage med en forståelse for, at vi alle kan gøre en positiv forskel for elev­erne, hvis vi kan og tør tale åbent, professionelt og handlingsorienteret om - måske ubevidst - farvede forventninger. Et vigtigt input til lærere, pædagoger og ikke mindst skoleledere.

Forfatterens forslag til refleksionsspørgsmål kan hentes på forlagets hjemmeside. De kan både bruges på team- og personalemøder samt på læreruddannelsen.