Større kendskab til eleverne, bedre skoletilvænning og venskaber og fagligheder på tværs af klasser. Det er nogle af grundene til, at Søndermarksskolen på Bornholm har valgt at vente med at dele eleverne op i stamklasser, til de har gået et helt år i børnehaveklassen.

Pernille Brandt er børnehaveklasseleder på Søndermarksskolen og blogger på folkeskolen.dk's nye netværk Børnehaveklassen. Hun sætter stor pris på, at skolen har valgt at vente med at dele eleverne op.

»Tidligere oplevede man tit, at klasserne blev for ujævne. Der kunne være en klasse, hvor alt fungerede godt, og så kunne der være en klasse, hvor eleverne ikke fungerede sammen. Det er fedt, at man selv får sat holdet. Man kan få kigget på alle aspekter, det giver så god mening«, siger Pernille Brandt.

Når børnehaveklasselederne har mødt eleverne i forbindelse med brobygning med børnehaven, deler de dem op i to grupper, som så starter sammen i børnehaveklasse.

»Vi har en ide om, at de her elever leger godt sammen, mens det ikke går så godt med andre. I begyndelsen fik elever og forældre at vide, at de skulle begynde i Pernilles gruppe eller i Sussies gruppe, men nu kalder vi grupperne for A og B«, fortæller Pernille Brandt.

Forældre kan ikke direkte ønske, hvem deres børn skal gå i gruppe med. Men familierne har alligevel en indflydelse på sammensætningen af de første grupper.

»Vi lytter selvfølgelig. Hvis der er en familie med en historie, hvor jeg måske har haft søskende, og hvor jeg har brugt energi på at få et godt samarbejde op at køre, så giver det god mening, at det er mig, der står for den gruppe, som deres barn kommer i«.

Dagligdag i blandede grupper

Men grupperne er blot et udgangspunkt for skoledagen. Hurtigt oplever eleverne at blive blandet.

»De starter altid om morgenen i den her gruppe. Derefter er vi enten sammen hele årgangen, eller også er vi delt på tværs. Det kan også være, at pigerne eller drengene er til musik. Det er ikke hver dag, vi deler dem op, for det er også rart, at man indimellem er i den gruppe, man starter i«.

Men undervisning på tværs bliver hurtigt en del af skolegangen.

»Allerede fra anden dag begynder vi så småt med, at de er sammen hele årgangen. Vi blander dem til frugt og madpakker. Når de er trygge ved os og hinanden, så har vi også nogle gange en fællessamling, og derefter siger vi, at i dag må I sætte jer, hvor I vil, og arbejde«, siger Pernille Brandt.

Styrker relationer og samarbejde

Skiftene i børnehaveklassen gør eleverne mere klar til at begynde i 1. klasse, mener Pernille Brandt.

»Vi kan rigtig godt lide, at børnene ikke kun har én lærer. Før lærte man kun sin børnehaveklasseleder at kende. Så fik de et chok, når de skulle i 1. klasse og pludselig møde flere lærere. Nu bliver de vænnet til, at der er flere voksne«.

Det første år uden en fast klasse betyder også, at der opstår venskaber mellem elever, som ellers ikke ville opstå.

»Før havde de kun venner i klassen. Nu opstår venskaber på tværs. Og de bliver også opmærksomme på, at man måske har en smaddergod veninde i frikvarteret, men det kan godt være, at man arbejder bedre sammen med andre i timerne«.

Også for børnehaveklasselederne og skolepædagogerne, som er tilknyttet børnehaveklassen, giver strukturen fordele.

»Før havde jeg ikke på samme måde nogen at sparre med, for jeg kendte ikke den andens børn. Nu kan vi bruge hinandens kompetencer bedre. Jeg er ikke særlig god til musik, men det er Sussie, så det er megafedt, at de kan have Sussie, når de har musik«.

Vigtigt med god information

Her sidst på skoleåret mødes de voksne omkring børnehaveklasserne med skolelederen, og først nu sætter de eleverne sammen til de faste 1.-klasser, som eleverne begynder i efter sommerferien. Forældrene støtter skolens måde at opdele klasser på, men det kræver god information og forventningsafstemning.

»Vi forbereder forældrene allerede til infomøde, når der er åbent hus i januar. Der er mange spørgsmål, men de fleste er positive. De bliver glade, når de hører, at eleverne hver morgen starter det samme sted med den samme børnehaveklasseleder i lokalet, og at vi også slutter samme sted«.

I løbet af næste måned skal klasserne deles på Søndermarksskolen. Men det kan først ske, når fagfordelingen er på plads, så forældre og elever kan få besked om, hvem der skal være klasselærer i 1. klasse. Det er sjældent, at opdelingen udløser protester.

»Der er nogle, der bliver lidt bekymrede, men ingen er sure. Vi er gode til at få det formidlet«, siger Pernille Brandt.