Efter 9 år i træk med færre lærere får Guldborgsund-skoler penge til at ansætte
I ni år i træk er der hvert år blevet færre lærere i Guldborgssund Kommune. Sådan bliver det ikke næste skoleår. Kommunen har nemlig tilført penge til at ansætte flere lærere.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018.
Hver gang lærerne er mødt ind til et nyt skoleår i de seneste ni år har besparelser og et faldende elevtal reduceret lærerstabens størrelse på skolerne i Guldborgssund Kommune på Lolland-Falster.
Men sådan bliver ikke, når lærerne møder ind til næste år. Kommunen har nemlig i år afsat 9,6 millioner ekstra til kommunens skoler.
Ekstra mange lærerfyringer i år
"Vi er i løbende dialog med den lokale lærerforening, og de efterspørger flere hænder, så der bliver mere tid til opgaverne. Det har vi lyttet til, og efter en årrække med store besparelser har vi igen råd til at investere i vores folkeskole", fortæller formand for kommunens børn, familie og uddannelsesudvalg Simon Hansen (S).
Han fortæller, at de ekstra penge skal bruges på at ansætte flere lærere og pædagoger og til at styrke skolernes pædagogiske læringscentre.
DLF: Kan ende med meget få ekstra stillinger
De ekstra penge glæder Birger Petersen, formand for Lolland-Falster Lærerforening, der repræsenterer lærerne i både Guldborgssund og Lolland Kommune.
Lolland lægger penge i lokalaftale til lærerne
"Vi er rigtigt glade for, at politikerne har fået øjnene op for, at vi har nået smertegrænsen. Nu er vi spændt på, hvor mange nye stillinger de ekstra penge ender med at betyde. Vi har nemlig et ret stort elevfald, som æder mange af de ekstra stillinger. Lige nu ser det ud til, at de 15 ekstra stillinger måske kun bliver til tre", fortæller Birger Petersen.
43 procent færre lærere siden 2008
I Lolland Kommune har otte år i træk med et faldende lærerantal ført til en samlet reduktion af kommunens lærerstab på hele 43 procent siden 2008. Hvor flere og flere timer i de fleste af landets øvrige kommuner bliver varetaget af lærere med undervisningskompetence i de fag, de underviser i, har udviklingen været stik modsat i Lolland Kommune.
Siden 2013 er andelen faldet med 17 procent, så der kun i to ud af tre af elevernes timer stod en lærer foran tavlen med undervisningskompetence i det, læreren stod og underviste i.
"Problemet er blevet så stort, at vores politikere sidste år måtte sande, at vores skolevæsen ikke levede op til folkeskoleloven. Antallet af lærere er nemlig så lavt, at undervisningen især i indskolingen i alt for høj grad er blevet varetaget af personer, der ikke er læreruddannede", fortæller Birger Petersen.
Lolland i bund på kompetencedækning: "Lærerne har haft elendige vilkår"
De kommunale politikere valgte derfor sidste år at tildele skolerne en ekstra bevilling på 15 millioner korner for, at skolerne kan leve op til folkeskoleloven.
"Vi er glade for tilførslen, men den betyder kun, at skolerne lige akkurat kan overholde loven. De mange lærerfyringer gennem årene har betydet, at der fuldstændig hersker ét-tallets her. Så hos os er der ikke noget, der hedder holdtimer eller to-lærertimer. For os er det en kamp blot at have en enkelt lærer i timerne", siger Birger Petersen.
Forstå de kommunale sparetricks
