Næsten hver anden dansker er imod de nationale test i folkeskolen. Kun seks procent er klart for testene. Det viser en meningsmåling, som analysebureauet A&B Analyse har foretaget for fagbladet Folkeskolen blandt 1.120 vælgere.

For nylig kom de nationale test i stærk modvind. Professor Jeppe Bundsgaard fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, og professor Svend Kreiner fra Københavns Universitet offentliggjorde i april resultater, der viste, at de nationale test måler forkert. På den baggrund opfordrede forskerne indtrængende til at sætte testene på pause.

Det synes danskerne også. Et markant flertal af vælgerne i undersøgelsen giver samtidig udtryk for, at lærere og elever ikke bør fortsætte med at tage de usikre og fejlvisende test. Syv ud af ti vælgere mener, at de nationale test i det mindste bør sættes på pause, indtil der er rettet op på fejlene.

I Danmarks Lærerforening mener næstformand Dorte Lange, at undervisningsministeren bør lytte til befolkningen og helt stoppe de nationale test.

»Der er mange indikationer på, at testene er med til at skabe mistrivsel blandt børnene, så jeg forventer, at politikerne vil lytte til det flertal af borgere, der synes, at de nationale test er en dårlig ide«, siger Dorte Lange og kalder de mange test for spild af tid:

»De nationale test har aldrig været et brugbart pædagogisk redskab, og de kan heller ikke udvikles til at blive det. Kravene til at afholde nationale test bør suspenderes, da testene ikke tjener noget formål set med lærerøjne. De nationale test måler forkert«.

Leder: Det er alvor

Sæt test på pause

Før påske kom DLF, Skolelederforeningen og foreningen Skole og Forældre med en fælles opfordring om at sætte testene på pause.

Nu håber formand for Skole og Forældre Rasmus Edelberg, at meningsmålingen kan lægge yderligere pres på politikerne: »Når danskerne er imod de nationale test, sætter det et alvorligt spørgsmålstegn ved, om testene giver værdi. De fleste danskere er enige om, at det giver mening at teste, hvordan det går med elevernes faglige niveau, men det formår disse test ikke. Det ser ud til, at vi ikke kan stole på, at resultaterne er korrekte. Derfor bør politikerne sikre optimale arbejdsbetingelser for rådgivningsgruppen for nationale test og sætte nationale test på pause, indtil de virker«, lyder det fra Rasmus Edelberg.

Skole og Forældre er ikke imod nationale test i grundskolen, for de er et brugbart instrument:

»Vi er nødt til at have noget information i løbet af børnenes skolegang for at vide, hvordan det går fagligt. Problemet er, at når der er fejl i testene, kan vi ikke bruge dem til at træffe vigtige beslutninger om for eksempel faglig udvikling, holddeling, prioriteringer i budgetter, hvilke undervisningsmidler der skal bruges, eller hvordan vi opretter klasser. Fejlene betyder, at vi har svært ved at orientere os i, hvordan det faglige niveau er i skolen«, siger Rasmus Edelberg.

Spild af tid og penge

Da de nationale test blev indført i 2006, kostede det mere end 100 millioner kroner at udvikle testene. Nu vil det koste et endnu ukendt beløb at fikse testenes fejlmålinger. Imens er skoler og lærere tvunget til fortsat at bruge tid på at gennemføre testene.

Pengene kunne gøre mere gavn et andet sted, viser meningsmålingen. Under en femtedel af vælgerne synes, at testene er pengene værd. Mens seks ud af ti vælgere mener, at der er vigtigere ting at bruge pengene på i skolerne. Et synspunkt, også Lærerforeningen bakker op om.

»De mange penge ville være meget bedre givet ud, hvis man i stedet byggede sin viden om elevernes resultater på lærernes vurderinger. Lærerne kunne godt bruge nogle bedre udviklede pædagogiske prøver - eller 'test' om man vil - som man i direkte forbindelse med undervisningen kan bruge til at holde øje med elevernes udbytte af undervisningen«, siger Dorte Lange.

Hun mener, at lærerne selv kunne foretage bedre vurderinger af elevernes udbytte, hvis de fik den fornødne tid til at se og tale med den enkelte elev: »Det koster penge. Derfor er det ærgerligt at se, at pengene bliver brugt på et system, der påviseligt ikke virker«.

Spørger man Skole og Forældre, kan skolernes resurser også anvendes bedre.

»Pengene kan helt sikkert bruges bedre. Det giver ikke mening at gennemføre fejlbehæftede test. For eksempel kan pengene gå til at udvikle en anden test, der giver værdi til den pædagogiske praksis, som kan holde forældre og lærere orienteret om elevens udbytte af undervisningen og sikre samarbejdet mellem skole og hjem. Pengene kunne også gå til forberedelsestid til læreren, inklusion eller færre børn i klasserne«, siger Rasmus Edelberg.

Undervisningsminister holder fast

Folkeskolen har præsenteret undervisningsminister Merete Riisager (Liberal Alliance) for meningsmålingen. Men hun finder ikke, at vælgernes modstand over for de nationale test giver anledning til at stoppe dem - og hun holder fast i, at lærerne fortsat skal bruge de fejlbehæftede test.

Da forskerne påviste fejlene ved de nationale test, satte Merete Riisager en ny undersøgelse i gang. Den evaluering er færdig ved årets udgang, oplyser hun.

»Vi ved fra tidligere undersøgelser, at faglighed er en af de enkeltfaktorer, der har størst betydning for forældres skolevalg og deres vurdering af deres børns skole. Formålet med de nationale test - at kunne evaluere elever ensartet på tværs af landet - kan være en stor hjælp for både lærere, ledere og ikke mindst forældre og elever, der har krav på en undervisning på et vist niveau. De nationale test har eksisteret i mere end ti år og er ikke perfekte«, skriver ministeren i et mailsvar.