Ny undersøgelse: Nationale test måler både forkert og usikkert 

I løbet af ti år er der kun sket småjusteringer af testene, selvom den seneste afsløring af, hvor skrupforkert de måler, bestemt ikke har været den første. Ideologiske slagsmål for og imod test har skygget for alle de mange konkrete problemer med de nationale test, så danske skoleelevers fremskridt i skolen den dag i dag måles med en tommestok, der måler forkert.

Samme testopgave er sværere i 4. end i 2. 

De første år var det kun lærerne, der reagerede, og hver gang en lærer offentliggjorde en horribel opgave fra de nationale test, blev han eller hun truet med straffeloven. To læsevejledere dokumenterede tilbage i 2011 over for ministeriet og dernæst offentligt, at der var noget helt galt med de sværhedsgrader, som er selve rygraden i det adaptive princip i de nationale test. Alligevel undlod man ved en stor evaluering i 2013 at undersøge, om testene faktisk målte korrekt.

Adaptive test er dyre - og dårlige for lærerne 

Så kom folkeskolereformen, og de fleste skoler og lærere blev presset til at gennemføre de nationale test som frivillige øvetest ud over de obligatoriske. Og derfor opdagede lærerne, at de samme elevers resultater svingede vildt fra test til test, og Undervisningsministeriet erkendte, at den statistiske usikkerhed var 80 (!) procent større end lovet. Men heller ikke det affødte andet end minimale justeringer.

Skoleleder: Testresultater svinger, som vinden blæser 

Først da Folkeskolen beskrev, hvordan en hel kommune havde konstateret, at testresultaterne svingede, som vinden blæser, kom der så meget politisk opmærksomhed om problemerne, at Undervisningsministeriet undersøgte sagen, og et politisk flertal besluttede at holde en eksperthøring. På høringen fik de klart og tydeligt at vide, at de nationale test ikke er i stand til at måle præcist på den store midtergruppe af ganske almindelige elever.

Nu ved politikerne, at de nationale test ikke måler præcist

Men hvad blev konsekvensen af høringen? Absolut ingenting. For den ene fløj vil have afskaffet testene - også af ideologiske grunde - og den anden vil bevare dem af mindst lige så ideologiske grunde.

På tirsdag den 7. maj er der på ny åbent samråd om, at testene ikke kan måle det, de er sat i verden for at måle. Det samråd kan man bruge til, at Henrik Dahl fra Liberal Alliance kan føre valgkamp for ambitioner på børnenes vegne, og Alternativets Carolina Magdalene Maier kan insistere på, at testene ødelægger små børns selvværd. Man kunne også bruge samrådet til at aftale, at man ikke længere vil acceptere at spilde tid og børnenerver på et system, der ikke virker.

Politikerne kunne aftale at stoppe testene, som et befolkningsflertal ønsker, som det fremgår af dette nummer af Folkeskolen. Og så kunne man starte forfra og skille de to formål ad: målet om at sikre, at hvert enkelt barn udvikler sig efter sit potentiale, og målet om at sikre, at vi får ordentlig skole for skattekronerne - og finde de bedst mulige systemer til hvert formål.

Danskerne dumper de nationale test