I Herlev får lærerne ikke tid på opgaverne. "Man reducerer kompleksiteten i arbejdet, hvis man laver et billede af, at man kan line alle opgaver op og sige, hvor lang tid, de tager", siger skolechef Camilla Ottsen (nummer to siddende fra venstre). Jens Lunden sidder forrest i billedet på den anden side af bordet.

Herlev: Kreds og kommune underskriver arbejdstidsaftale i dag

Flere timer til teamsamarbejde. Færre timer til individuel prioritering. Det er den største ændring i den arbejdstidsaftale, som Herlev Kommune og Herlev Lærerforening efter lange forhandlinger netop har skrevet under.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Arbejdstidsaftalen bygger videre på den professionsaftale, som sætter rammerne for lærernes arbejdsliv i Herlev i dag. Det gennemsnitlige undervisningstimetal bliver også fremover 750 timer om året, og 750 timer er også et undervisningsloft for nyuddannede.

Mange øjne er rettet mod Herlev, fordi Herlevs borgmester er Thomas Gyldal, som også er formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg. 

I den nuværende aftale i Herlev er der årligt afsat 430 timer om året til den enkelte lærer til fleksibel tid, som læreren selv prioriterer. Timerne skal blandt andet bruges til samarbejdsopgaver, skole-hjemsamarbejde og teamsamarbejde. Fremover bliver nogle af timerne og opgaverne flyttet over i en pulje til samarbejdstid i stedet for.

Ny i KL-toppen: Målet er en aftale om lærerarbejdstid 

"Det var kommunens ønske at det skulle gøres på den måde. Vi har brugt meget tid på at drøfte, hvad det professionelle råderum og indflydelse på egne arbejdsopgaver betyder. Ændringen handler om, hvor meget man har mulighed for at prioritere selv eller sammen med sit team. Vi håber, at de fleste ikke vil mærke de store ændringer. Men vi kan ikke garantere det", siger kredsformand i Herlev Lærerforening Jens Lunden og fremhæver, at parterne har aftalt, at der skal være mulighed for at afvikle en væsentlig del af samarbejdstiden inden klokken 15.

Skolechef i Herlev Camilla Ottsen tror ikke, at aftalen vil give store forandringer i lærernes arbejdsliv:

"De vil ikke mærke så meget. Samarbejdet ude på skolerne er trygt og godt. Det handler primært om, at vi har fået lavet en aftale, der fortæller om, hvordan der bliver arbejdet på skolerne i Herlev. Og mellem Lærerforeningen og mig er der skabt en stor tillid og åbenhed, som jeg tror indirekte vil komme skolerne og lærerne til gode. Det er vigtigt at få fælles udsigtspunkter og et fælles sprog, og det er jeg stolt af, at vi har fået", siger hun og forklarer, hvad kommunen ønskede at opnå med arbejdstidsforhandlingerne.

"Vi ville gerne opnå, at det var tydeligt i Herlev Kommunes aftale, at det at lave god skole er noget, vi samarbejder om. Det er ikke en individuel opgave. Vi ville gerne fremhæve, og at man får bedre skoleelever og bedre lærere ved at betragte det som en teamopgave. En aftale er med til at skabe tryghed for medarbejderne. Og der gik vi til forhandlingsbordet med et ønske om at erstatte individuel tryghed med kollektiv tryghed", siger Camilla Ottsen.

KL's skoleformand om lærerforlig: Vi skal også se på styringen af skolen 

Afsat tid til enkeltopgaver giver falsk tryghed

Lærerforeningen havde ønsker om maksimalt undervisningstimetal og afsat tid til opgaverne på opgaveoversigten med til forhandlingerne. Men det var ikke muligt at komme igennem med de krav.

"Vi kan mærke, at den dagsorden, der handler om individuel eller kollektiv opgavevaretagelse, også har sit præg i Herlev", siger Jens Lunden.

I andre kommuner er der indgået lokale arbejdstidsaftaler, der indeholder loft over antallet af undervisningstimer og krav om afsat tid til opgaverne på opgaveoversigten, men det er ikke en vej, man kommer til at gå i Herlev, fortæller Camilla Ottsen:

"Jeg synes, det er en falsk tryghed. Jeg ved, at det der gemmer sig bag ønsket om tid på opgaver, er et ønske om at være sikker på, at man har tid nok. Det anerkender jeg. Men jeg mener, at den tryghed skal etableres på andre måder. Der er ingen steder på arbejdsmarkedet i dag, hvor man kan pinde alle opgaver ned og sige, hvor meget tid den enkelte opgave tager. Det er en afvejning dag fra dag. Og vi skal understøtte lærerne i at have oplevelse af at have nok tid. Men det skal ikke ske på den måde".

Hvad er der galt med den måde?

"Man reducerer kompleksiteten i arbejdet, hvis man laver et billede af, at man kan line alle opgaver op og sige, hvor lang tid, de tager".

Skoleleder: Tryghed bygges ikke på timeopgørelser 

Tilfreds kredsformand

Selv om forhandlingerne ikke helt faldt ud helt, som Lærerforeningen havde ønsket, så er Jens Lunden tilfreds med resultatet.

"Vi er glade for, at vi har fået et resultat. Alternativet ville jo være, at vi ikke havde en aftale. Og vi har nogle værdifulde elementer i vores aftale, som nu bliver videreført. Vi har puljeinddeling og muligheder for fleksibilitet. Og meget af det ville være tabt, hvis vi ikke havde nået et resultat", siger Jens Lunden.

Arbejdstidsaftalen er en toårig aftale for lærere og børnehaveklasseledere ansat ved Herlev Kommunes skoler.