Fire gange om året. Det er omtrent, hvor tit eleverne i Maria Grubes madkundskabsklasser på Østervangsskolen i Roskilde kan regne med, at der er kød på menuen. Men årsagen er ikke, at hun er vegetar. Det er, at godt kød er dyrt.

"Pengene er ikke til det. Hvis man skal have kød af god kvalitet, så rækker pengene i madkundskab ikke langt", siger Maria Grube.

Det er andet år, hun underviser i madkundskab. Hun har fire klasser. Og hun er i gang med at tage faget som på læreruddannelsen ved siden af undervisningen. Egentlig ville hun gerne have haft faget, da hun begyndte på læreruddannelsen, men på introdagen var budskabet på uddannelsen, at man ikke kunne undervise i madkundskab, hvis man var vegetar.

Madhistorie beskrevet i et taffel 

Det er Maria Grube i fuld gang med at modbevise.

"Da der var et hul i fagfordelingen , så spurgte jeg, om jeg måtte tage de klasser, selv om jeg er vegetar. Det synes min leder var en god idé. Han sagde,  at jeg nok kunne være lidt mere kreativ i faget", siger Maria Grube.

Blog: Vegetarburger med det hele

Udfordringer

Hun synes ikke, at det giver udfordringer i klassen, at hun ikke spiser kød.

"Men det giver selvfølgelig nogle udfordringer, at jeg ikke ved så meget om kød. Jeg er god til krydring og tilberedning af grøntsager, men jeg ved ikke så meget om, hvordan man tilbereder kød. Derfor tager jeg meget videoer i brug. Det er klart, at det håndværksmæssige udfordrer, og så betyder det, at jeg er vegetar, at jeg i nogle sammenhænge må udtale mig udelukkende på et teoretisk grundlag".

I klassen spørger eleverne nogle gange, om de ikke får kød, fordi læreren er vegetar.

"Men det er ikke derfor. Hvis jeg skal købe kød, skal det være noget andet, end det de får derhjemme. Og vi kan få så meget mere for pengene, hvis vi bruger dem på det plantebaserede køkken", siger hun.

Åben skole: Vegetarforening debatterer mad og miljø med elever