Anette Prang, der er ny skoleordfører for Partiet Klaus Riskær Pedersen, kalder sig selv for bruger af folkeskolen. Hun er selvstændig advokat i Greve og kender til forholdene i folkeskolen som mor til tre sønner.

"Folkeskolen er en af de institutioner, som alle danskere har været i kontakt med og alle har en holdning til. Selv kommer mange af mine idealer om folkeskolen fra min egen tid som elev skolelev i Københavns Kommune i 60'erne og 70'erne med svagbørnskolonier og bad i skolen til dem, der ikke kunne få det derhjemme. Det var en skole, der havde omsorg for og tog hånd om mange aspekter af børnenes liv - men jeg tror nu også, at vi skal huske på, at en skole kun er en skole".

Et af de aspekter, som Partiet Klaus Riskær Pedersen mener, er vigtigt at få ændret på skoleområdet, er at undervisningen på nuværende tidspunkt er indrettet mere til pigernes måde at lære på, end drengenes.

"Lige nu bliver den ene halvdel af befolkningen tabt på gulvet, fordi undervisningen ikke er tilrettelagt for dem. Der skal være et frit valg, så hver enkelt barn kan få undervisning, der er tilpasset dem. Derfor skal bevægelse måske heller ikke foregå på klasseniveau. Hvordan mere bevægelse helt præcis skal integreres ved jeg ikke endnu, men at der er brug for en større rummelighed, er jeg ikke i tvivl om", siger Anette Prang. 

Motivation af drengene: Mindre snak og mere action i skolen

Hvordan synes du, balancen er mellem skolens forberedelse til ungdomsuddannelse og arbejdsliv og personlig udvikling/dannelse?

"Jeg tror, at det er vigtigt, at folkeskolen ikke favner hele barnets opdragelse. Det er vigtigt, at skolerne tydeligt siger fra over for opgaver, som egentlig er forældrenes. Meget af børns dannelse og læring finder også sted uden for skolen, eksempelvis lærer mange drenge engelsk fra computerspil på internettet".

Er det et problem, at søgningen til friskolerne stiger, og hvad vil du i givet fald gøre ved det?

"Jeg går ind for det frie skolevalg, og egentlig tror jeg, at størstedelen af folket stadig støtter folkeskolen. Der kan være forskellige årsager til, at nogle finder folkeskolen mindre attraktiv, men det er aldrig et problem at have et frit skolevalg".

Hvordan gør man det mere attraktivt at blive folkeskolelærer?

"Uddannelsesvalg bliver ofte taget ud fra personlige erfaringer, eller hvilket indtryk man har af uddannelsen. Her har lærerne et presset image og skolen skal derfor forsøge at forbedre det. Blandt andet skal lærerne registrere deres tid og være fysisk tilstede hele tiden. Jeg tror, at man skal give lærerne friheden over deres egen arbejdstid tilbage, så de eksempelvis ikke behøver at forberede sig på skolen".

Hvad er din holdning til, om lærerne har tilstrækkelig forberedelsestid?

"Der er stadig ting på skoleområdet, som jeg ikke har helt styr på endnu. Blandt andet lærernes forberedelsestid. Men når lærerne skal registrere og redegøre for al deres undervisningstid, er der ikke meget frihed tilbage til at improvisere i. Derfor tror jeg, at lærerne har brug for en større frihed til at tilrettelægge deres eget arbejde".

Er der penge nok til folkeskolen?

"Jeg ved ikke, om flere penge til folkeskolerne vil gøre eleverne klogere. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem økonomi og det faglige niveau. Men måske er det nødvendigt at rokere om på nogle af midlerne, så skolen passer bedre til det samfund, vi har. Det kunne eksempelvis handle om vores ønske om at få mere bevægelse ind i undervisningen, bedre it-kompetencer og mere undervisning i kønsforståelse". 

Hvad skal der til, før du synes, man kan sige, at inklusionen er lykkedes?

"Man bliver nødt til at have mere fokus på at lave en realistisk vurdering af det mulige inklusionsresultat. Man skal undersøge, hvem der kan inkluderes og hvem der kan rumme de elever, som man vil inkludere, så børn ikke bliver prøveklude. Inklusionen er først lykkedes, når alle parter er tilfredse med arrangementet". 

Dansk Folkeparti: Disciplinen skal tilbage i klasseværelset