"Lærerne efterlyser ro om folkeskolen, og det synes jeg også, den trænger til. Derfor vil jeg også pege på nogle ting, der ikke kræver ny lovgivning".

Sådan lyder det fra Alex Ahrendtsen på spørgsmålet, hvad Dansk Folkeparti vil ændre ved folkeskolen, hvis partiet efter valget får magt, som det har agt.

Allerøverst på dagsordenen står, at der skal være mere disciplin i skolen, fortæller han.

"Det giver ro, rammer og regler om det, der foregår i klasseværelset. Det kræver ikke lovændringer men en mentalitetsændring, der både skal komme fra kommuner, skoleledelser, lærere og forældre".

"Vi skal have gjort kål på støjen, som generer alt for mange elever og lærere. Den er et tegn på, at der ikke er den fornødne myndighed i klassen, og det kan der være mange årsager til. Men vi ved fra forskningen, at det er vigtigt for elevernes indlæring, at der er ro i klassen, klare regler og en fast ramme om undervisningen". 

DF: Skoleforhandlinger flyttes til Finansministeriet på grund af mobning fra S 

Hvordan synes du, balancen er mellem skolens forberedelse til ungdomsuddannelse og arbejdsliv og så personlig udvikling/dannelse?

"Det er svært at sige noget generelt om, når man snakker om 1100 folkeskoler. Men formålsparagraffen synes jeg jo er aldeles glimrende. Følger man den, er man godt på vej. Og så er det vigtigt at holde sig for øje, at der ofte er meget stor forskel på, hvad vi snakker om, når vi snakker om dannelse".

"I DF tænker vi, at gode kundskaber er med til at danne menneskets sjæl, og at disciplin giver en social dannelse, så man kan begå sig blandt andre mennesker".

Er det et problem, at søgningen til friskolerne stiger, og hvad vil du i givet fald gøre ved det?

"Det er et københavnerproblem, og fordi alle journalister bor i København, bliver det gjort til et nationalt problem. På Fyn har vi for eksempel længe haft en friskoletradition, hvor 20-30 procent har valgt noget andet end folkeskolen, og det betyder jo ikke, at landsdelen er faldet fra hinanden".

"Tre ud af fire stemmer rødt i København, men man vil ikke have, at ens børn går i skole med de indvandrerbørn, man selv har stemt for at få hertil. Der er et element af hykleri, når man vælger privatskole i København. Sådan er det ikke ude i landet. Der ligger der pædagogiske eller værdimæssige overvejelser til grund, eller også skyldes det simpelthen, at den lokale folkeskole er nedlagt".

Hvordan gør man det mere attraktivt at blive folkeskolelærer?

"Det skal helt klart gøres mere attraktivt at være folkeskolelærer. Danmarks Lærerforening skal gøre sit ved at tale det op som et attraktivt job. Men ellers skal det løses i et samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter. Det er ikke noget, vi kan lovgive os til".

"I DF har vi støttet op om, at der indgås lokalaftaler. Det kan være med til at gøre lærerjobbet mere attraktivt, fordi man føler sig hørt. Så det vil vi fortsat opfordre kommuner til at gøre".

"Og så skal vi have reformeret læreruddannelsen, som de Radikale lavede, da de sad på undervisningsministerposten. Den har vist sig ikke at være god, så det skal vi have rettet op på".

"Vi ved, at læreren er altafgørende for undervisningens kvalitet. Det er en fagligt dygtig, velforberedt lærer, der kan lide eleverne og sit job, der gør hele forskellen. Til det hører, at man er fagligt godt klædt på, og det skal læreruddannelsen sikre". 

Hvad er din holdning til om lærerne har tilstrækkelig forberedelsestid?

"Det siger lærerne selv, at de ikke har, og det opfordrer vi kommunerne til at sikre, at de får, ved at indgå nogle gode lokalaftaler. Det siger sig selv, at forberedelse er meget vigtig for, at undervisningen bliver god".

Er der penge nok til folkeskolen - sikrer kommunerne tilstrækkelige skolebudgetter?

"Det ser vi desværre, at der er nogle kommuner, der ikke gør. Især de kommuner, der er ledet af socialdemokratiet og venstre, har ikke været gode til at sikre, at der er penge nok til de kernevelfærdsydelser, som de ellers taler meget om skal sikres". 

Socialdemokratiet: Folkeskolen skal løftes økonomisk 

Hvad skal der til, før du synes, man kan sige, at inklusionen er lykkes?

"Jeg tror, det er vigtigt at sige, at vi nok desværre aldrig kommer helt i mål. Det er et løbende arbejde. Man skal ude i kommunerne blive bedre til at undlade at inkludere børn, der ikke skal være i en folkeskole. Det ser vi desværre kommuner, der er meget forhippede på, fordi det er billigere. Men det er meget svært at pege på målkriterier for, hvornår inklusionen er lykkes".

"Vi skal have styr på inklusionen. Den er lempet siden valget, hvor vi sammen med regeringen har fjernet den 96 procent-målsætning, den tidligere regering havde sat. Men vi bakker stadig op om, at så mange elever som muligt skal inkluderes".

"Vi kan se, at andre lande, vi sammenligner os med, ekskluderer langt færre elever og samtidig har bedre resultater i skolen. Inklusionen udgør et stort problem, men der findes ingen lette løsninger. Det vigtigste er, at kommunerne ikke bruger inklusionsindsatsen som en anledning til at spare nogle penge, hvilken nogle af dem har gjort".

"Det er meget vigtigt, at resurserne følger med, når der skal inkluderes flere elever, men det er lige så vigtigt, at det er op til en lokal vurdering, hvordan de bruges bedst. For DF er det afgørende, at vi husker på, at folkeskolen er decentral. Reglerne skal være ensartede, så man kan flytte sit barn fra en skole til en anden, og så alle får en grundlæggende viden, men skolerne skal samtidig have en høj grad af selvstyre".

Alex Ahrendtsen: Vi stoler nok ikke helt på, at danske lærere ikke indoktrinerer