Lærerne arbejder mere sammen om undervisningen, end de gjorde i 2015 (rettet kl. 8.30 01/04). Det er blot et af de vigtige fund, professor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet Lars Qvortrup har gjort sig, efter at han og to forskerkol­leger har skrevet et koncentrat af det omfattende følgeforskningsprogram.

Indtil nu har følgeforskningens mange resultater mest af alt samlet støv i Undervisningsministeriet og på hylderne i de forskningsinstitutioner, de kommer fra. Derfor satte de tre forskere sig for at læse de omkring 5.000 sider igennem for at skabe overblik og gøre forskningen mere anvendelig. Det et blevet til bogen »Folkeskolen efter reformen - Hvad siger følgeforskningen?«.

Gennemgangen har blandt andet frembragt den vigtige konklusion, at lærerne oplever, at de nu i højere grad samarbejder og diskuterer deres undervisning, hvilke pædagogiske metoder de bruger og elevernes udbytte af undervisning.

»Det er virkelig et klap på skulderen til lærerne, at de ifølge de her resultater efter min mening arbejder meget mere professionelt, end de har gjort tidligere«, siger Lars Qvortrup og fortæller, at han finder det så interessant, at han er i gang med at igangsætte et forskningsprojekt, der skal undersøge, hvordan lærerne mere konkret samarbejder ude på skolerne.

Har milliardsatsning været fornuftig?

De tre forfattere, Lars Qvortrup, professorkollega Jens Rasmussen og videnskabelig assistent Mathias Merrild Roerup Thorborg, har læst, hvad de kalder på tværs af følgeforskningen. På forhånd udvalgte de ti temaer, som de har læst efter.

Et af de ti temaer er kompetenceudvikling. Her hæfter Lars Qvortrup sig ved, at forskningen kun kan spore en ganske begrænset effekt af, at lærerne har undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Kommunerne er ellers godt i gang med at bruge den milliard, de fik tilbage i 2014, til at sikre, at 95 procent af lærerne har formel kompetence i deres fag.

»Jeg vil ikke drage en konklusion, om det så var forkert, forfejlet eller ikke kunne betale sig. Men jeg synes, at man bør undersøge, om det var den rigtige satsning, når man har sat en milliard kroner af til det. Mange af lærerne har jo undervist i mange år i de fag, de underviser i, så de er sikkert i forvejen rigtigt dygtige til det«, siger Lars Qvortrup.

Skal han pege på en tredje opdagelse, fremhæver han elevernes utilfredshed med skoledagens længde. Langt størstedelen af eleverne har ved målinger i både 2016 og 2018 svaret, at de synes, at skoledagen er for lang.

»Det er ikke kun, fordi den er lang, det er også, fordi dagen opleves som kedelig. Men det har man jo også reageret på politisk. Så dér har man allerede taget ved lære af de forskningsresultater, der er«, siger Lars Qvortrup.

Følgeforskningen er en guldgrube

Med kondenseringen af rapporternes indhold håber de tre forskere, at flere vil kaste sig over at kigge nærmere på det store datamateriale, der ligger i følgeforskningens indtil videre 51 rapporter.

»Det er en guldgrube af empirisk viden, vi har fået. Det er utroligt berigende. Jeg tror ikke, at der er nogen periode i den danske folkeskole, der er blevet undersøgt, kortlagt og dokumenteret bedre og grundigere end den periode, vi har haft siden 2014. Det er fantastisk. Dataet må for guds skyld ikke gå til spilde. Vi skal arbejde videre med det«, siger Lars Qvortrup og peger på, at det også er et officielt mål med følgeforskningsprogrammet at »styrke den empiriske viden om ledelse, undervisning og læring«.

Det var daværende undervisningsminister Christine Antorini (Socialdemokratiet), som satte 75 millioner kroner af til, at syv forskningsinstitutter (i dag fem institutioner, da SFI og Kora sidenhen er blevet til Vive - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, redaktionen) skulle følge skolereformen tæt. Løfterne om følgeforskningen var med til at lukke munden på de daværende kritikere. For hvis den omfattende forskning viste, at der var behov for justeringer, så ville det ske, lovede ministeren dengang.

Elevernes utilfredse svar i følgeforskningen om skoledagens længde var da også et af de tungeste argumenter bag den politiske aftale fra januar, som justerer ved skoledagens længde. Elevernes oplevelse af skoledagens længde er imidlertid kun en meget lille del af den samlede følgeforskning, der tæller både kvantitative og kvalitative undersøgelser. Og den del har ikke fået meget omtale.

»Jeg er meget rundt på skoler og i kommuner, og de interesserer sig for følgeforskningen. Men de siger, at de ikke orker at sætte sig ind i den, fordi de ikke har resurserne til det. Det er ikke bare skolelederne. Det er også forvaltningerne. En skolechef kan jo ikke sidde og læse over 50 rapporter på tre år. Både fordi der er så meget af det, og fordi det handler om så mange forskellige ting«, fortæller Lars Qvortrup.

Følgeforskningens hovedformål er at dokumentere, hvordan det går med implementeringen af reformelementerne, og hvilken effekt de forskellige elementer indtil videre har haft. Men trods de mange siders følgeforskning mener Lars Qvortrup ikke, at det er muligt at svare på, hvorvidt det går godt eller dårligt med reformen.

»Man skal huske på, at det ikke har været sådan, at først gjorde man en stor indsats, og så lod man alle institutionerne arbejde i ro og fred. For så at åbne kassen igen efter fire-fem år for at se, om der var sket det, man havde forventet«, siger han og henviser til, at mange skoler eksempelvis har gjort skoledagen kortere end intentionerne i reformen.

Helt naturligt, at vi mangler svar

Folkeskolen indledte året med at skrive, at 22 procent af lærerne i en af de nyeste følgeforskningsrapporter har svaret, at de ikke bruger de lovpligtige Fælles Mål. De mange lærere er imidlertid ikke spurgt ind til, hvorfor de ikke bruger Fælles Mål, eller hvad de gør i stedet. Rapporterne fortæller også, at lærere og elever beretter om, at der stik mod reformens ambition ikke er kommet mere bevægelse i undervisningen, og at åben skole heller ikke ser ud til at have slået igennem. Hvorfor det ikke er sket, kan rapporterne dog ikke give svar på. Og det kan man heller ikke forvente, lyder det fra Lars Qvortrup.

»Det ligger ligesom i følgeforskningens natur. Den vil gerne være neutral. Den prøver at undgå for mange fortolkninger i den ene eller anden retning. Så det er også en del af det næste led i det, at der skal laves nogle fortolkninger. Så jeg kan ikke sige andet, end at vi som forskere er interesserede i alle de spændende spørgsmål og fortolkninger, der dukker op. Og dem må vi så følge op på«.

Lars Qvortrup håber derfor på, at de tre forskeres sammenfatning af mange af resultaterne vil føre til, at flere af deres forskerkolleger får øjnene op for den viden, der ligger i følgeforskningen.

»Man kunne for eksempel identificere fire-fem temaer, som vi skulle blive klogere på. Men det er klart, at det tager tid. For så skal vi lige arbejde to-tre år på det. Sådan er det med forskning. Det tager tid«.

Folkeskolen efter reformen: Hvad siger følgeforskningen?