Inklusion og uddannelsesvejledning.

Det er de to ting, som Anni Matthiesen fra Venstre peger på, når hun bliver bedt om at svare på, hvilke to ting, hun vil arbejde for at ændre på folkeskoleområdet, hvis hun bliver valgt til Folketinget grundlovsdag den 5. juni.

"Jeg møder stadig mange eksempler på, at det ikke fungerer godt nok i normalklassen. Tallene for skolevægring stiger, og for mange autister og elever med ADHD bliver hjemme, fordi de ikke trives. Alene det gør, at man ikke kan vende det blinde øje til", siger Anni Matthiesen og peger på, at alene indretning af lokaler og muligheder for eleverne for at trække sig væk fra fællesskabet kan gøre forskel for de inkluderede elever.

Anni Matthiesen er glad for, at hun har været med til at tage skridt, der skaber mere praksisfaglighed i skolen. Men hun mener, at det skal støttes op af en større indsats på uddannelsesvejledning.

"Vi er nødt til at kigge på, om den vejledning, der foregår, er god nok. Bør vi tænke mere vejledning til alle og ikke kun til dem, der er ikke uddannelsesparate?", lyder det fra Anni Matthiesen, som mener, at man hurtigst muligt bør få nedsat en arbejdsgruppe, som kan finde ud af, hvordan man kan gøre uddannelsesvejledningen bedre, og hvordan vejledningen i højere grad kan trække det praksisfaglige ind.

Der skal være plads til de frie skoler 

Hvordan synes du, balancen er mellem skolens forberedelse til ungdomsuddannelse og arbejdsliv og personlig udvikling/dannelse?

"Jeg ville så gerne have, der var en bedre rød tråd gennem skolelivet. Jeg har været med til at sparke igennem, at vi kun skal have én elevplan. Vejledningsplanen bør tænkes mere ind som en rød tråd. Så hænger det også sammen i forhold til, hvilken ungdomsuddannelse, man skal have, hvad er det for et arbejdsliv, man skal ud til, og så kan man få knyttet dannelse/livsmestring på".

Regeringen: Enklere elevplaner skal frigive tid til undervisning 

Mener du, at det er et problem, at søgningen til friskolerne stiger?

"Nej. Det er ikke et problem. Der er mange grunde til, at der kommer nye frie skoler. Samtidig med, at der er nogle, der opstår, er der også nogle der lukker. Jeg synes, der er en fin balance i det, som det er nu. Jeg værner om, at forældrene har en valgmulighed. Og jeg synes det er mærkeligt, at Socialdemokratiet vil fjerne penge fra de frie skoler og putte dem over i folkeskolen. Jeg anerkender, at der kan være behov for penge i folkeskolen. Men jeg synes, det er en mærkelig krig, de vil starte ved at straffe friskolerne og flytte penge til folkeskolen. Jeg synes, vi både skal have friskoler og folkeskoler".

Der har gennem flere år blevet tilført flere penge til friskoler - skal de have endnu flere penge?

"Nej - dér hvor de er nu, det er passende".

Knyt læreruddannelsen tættere til skolelivet

Hvordan gør man det mere attraktivt at blive folkeskolelærer?

"For det første er der en opgave i at få talt vigtigheden af gode folkeskolelærere op. Det har politikerne en opgave i, men det har eksempelvis Anders Bondo også. Vi skal tale positivt om folkeskolen. Men jeg mener også, at der er steder i læreruddannelsen, hvor man bør kigge efter, om man klæder lærerne godt nok på til de udfordringer, de kommer til at stå overfor".

"Jeg synes, det er spændende i Finland, hvor man har øvelsesskoler, som man følger, mens man er i gang med sin uddannelse. Jeg hører lærerstuderende sige, at der er lidt for lidt praktiktid og der tænker jeg, om øvelsesskoledelen kunne være en vej at gå. Man skal ikke kopiere Finland, men man kan godt søge inspiration".

Har lærerne nok forberedelsestid?

"Jeg vil egentlig gerne have lov til at følge udviklingen efter den seneste justering vi har lavet. Jeg håber, det kan være med til at give mere luft. Og så må vi følge udviklingen. Jeg anerkender, at der har været behov for at give mere tid til forberedelse".

Er der penge nok til folkeskolen?

"Det der må give stof til eftertanke er, hvor forskelligt, det er. Det er kommunernes ansvar at drive folkeskolerne, men jeg vil gerne anerkende, at der er store forskelle fra kommune til kommune, og der kan være steder, hvor jeg tænker, værdsætter de ikke den opgave, siden der ikke er flere penge at gøre med. Der vil jeg gerne appellere til forældrene. De må råbe op de steder, fordi det er ved kommunalvalgene, at man kan presse politikerne på de steder".

Inklusion kræver kulturændring

#inklusion: De gode eksempler skal spredes 

Hvad skal der til for at du kan sige at inklusionen er lykkedes?

"Tallene skal vendes i forhold til skolevægring. Flere og flere børn bliver væk fra skolen, fordi de ikke trives godt nok. Nogle af de anbefalinger, der var i inklusionseftersynet, synes jeg ikke er blevet fulgt til dørs. Noget af det, som blev sagt til os, var at det kræver en kulturændring. Både lærere og forældre og elever får en helt anden opfattelse af de her børn. Og der må jeg sige, at den kulturændring er ikke slået godt nok igennem alle steder. Der er stadig folk, der skriver til mig, fordi deres barn er kommet ind i en klasse, hvor han bliver skubbet ud, og de andre forældre klager. Så har man ikke fået ændret kulturen omkring inklusion endnu. Jeg synes, man bør tage mere fat i de anbefalinger og få ført dem til dørs. Så er opgaven at få givet undervisere, pædagoger og lærere øget information, flere kurser i, hvordan man tager imod de her børn og hvordan man håndterer dem i hverdagen. Hvis man er klædt godt nok på og får ændret kulturen, så kan inklusion virkelig løfte de her børn".

Riskær-partiet: Skolen skal være mere for drenge