(Opdateret 15-03-19 17:03 med kommentar fra Merete Riisager)

"Rigsrevisionen vurderer, at Undervisningsministeriet ikke i tilstrækkelig grad har overvåget området og understøttet folkeskolerne med henblik på, at elever afslutter 9. klasse med alle de obligatoriske 9.-klasseprøver, som folkeskoleloven foreskriver".

Sådan lyder konklusionen i en redegørelse, Rigsrevisionen i dag har offentliggjort.

Redegørelsen har set på Undervisningsministeriets arbejde med at kontrollere, at alle elever aflægger de obligatoriske syv afgangsprøver, der blev besluttet med lovændringen i 2006.

Det er især ministeriets manglende kontrol med skoler, der år efter år har mange elever, som ikke aflægger de lovpligtige afgangsprøver, Rigsrevisionen kritiserer.

Ifølge ministeriets egne tal har andelen af elever, der ikke aflægger de obligatoriske syv afgangsprøver, været svagt stigende siden 2006, og den toppede i 2016/17 på 10 procent.

Efter sommer har eleverne ikke retskrav på at påbegynde en ungdomsuddannelse, med mindre de har været til syv afgangsprøver. Elever, der ikke har gjort det, får derfor nu sværere ved af fortsætte i uddannelsessystemet.

Riisager vil kigge på urimelige krav til handicappedes deltagelse i idrætseksamen

Riisager tager kritik til efterretning

Regeringen tager kritikken meget alvorligt, understreger undervisningsminister Merete Riisager.

"Alle børn skal have det bedst mulige afsæt her i livet, og det skal folkeskolen være med til at give dem. Undervisningsministeriet er i gang med et tematisk tilsyn på området, som skal vise, hvordan tilsynet bedst muligt rettes mod skoler, hvor mange elever mangler deres 9.-klasseprøver", siger hun til folkeskolen.dk og tilføjer:

"Allerede inden jul besluttede regeringen at sætte gang i en undersøgelse, som skal give mere viden om den gruppe af udfordrede elever, som går ud af folkeskolen uden eksamenerne. Det skal give et mere komplet grundlag at følge gruppen af unge og prøveaflæggelsen på".

Redegørelsen konkluderer, at ministeriets implementering af lovændringen og kommunikationen med kommuner og skoler har været tilfredsstillende. Det er derfor alene overvågningen og opfølgning på området, Rigsrevisionen kritiserer.

Mangelfuld data

Rigsrevisionen kritiserer det datagrundlag, ministeriet baserer sin overvågning af området på. Opgørelserne tager ikke højde for de elever, der ikke aflægger alle afgangsprøver, lyder skudsmålet.

Desuden er skolernes indberetninger præget af fejl. Dertil kommer, at det er uvist, hvor dækkende tallene er, da man ikke ved, hvor mange elever, der totalt set burde indgå i optællingen.

Ministeriet har haft muligheder for at styrke tilsynet ved at samkøre flere dataindsamlinger, man har haft til rådighed, men det er blevet forsømt, konstaterer redegørelsen.

Efter Rigsrevisionen begyndte på undersøgelsen, har ministeriet gennemført en stikprøveundersøgelse og har i øvrigt oplyst, at der fra skoleåret 2017/18 er indført en ny procedure for kontrol af data.

Det er anden gang på et år, Rigsrevisionen udtaler kritik af Undervisningsministeriet. Sidste år på denne tid gik den på ministeriets måde at opgøre brugen af vikarer i folkeskolen.

Rigsrevisionen: Hver 10. lærer i skolen har højst en studentereksamen