Kommunerne køber i stigende grad fra centralt hold digitale fagportaler ind til alle fag på alle skoler fra én leverandør. Det er med til at reducere valg- og metodefriheden for den enkelte lærer.

Sådan lød konklusionen i en Deloitte-rapport, KL fik udarbejdet sidste år. På baggrund af den har KL sat gang i et pilotforsøg, hvor skolerne i ni kommuner får adgang til en platform med et bredt udbud af læremidler fra mange leverandører. I slutningen af året modtager forlagene betaling alt efter, hvor meget lige præcis deres læremiddel er brugt.

Kommuner køber tvungne kommune-pakker med læremidler 

Modellen kaldes flat rate-betaling og er blandt andet kendt fra musikstreamingtjenesten Spotify. Forsøget skal løbe to år og har en værdi af 46 millioner kroner.

Lige nu er løsningen sendt i udbud blandt forlagene. Men på trods af, at KL melder om forudgående frugtbare dialogmøder med forlagene, mødes løsningen med stor kritik fra læremiddelproducenterne,

I et brev til KL og Folketingets undervisningsudvalg advarer de to store brancheforeninger Danske Forlag og Brancheforeningen for Undervisningsmidler om, at forsøget kan gå ud over både mangfoldigheden og kvaliteten af de digitale læremidler. 

Forsøg med en femtedel af markedet

KL lægger op til, at lærere og elever skal kunne tilgå alle tilmeldte læremidler via Materialeplatformen på EMU'en. Men det vil være forbundet med store omkostninger for de mindre forlag at integrere deres læremidler med platformen. 

"De forlag, som ikke er en del af pilotprojektet, vil være udelukket fra ca. 20 pct. af markedet (de ni forsøgskommuners markedsandel), hvilket i øvrigt kan få alvorlige økonomiske konsekvenser for de pågældende forlag samt være en væsentlig barriere for at starte et nyt forlag op", lyder det i brevet.

Nyt KL-forsøg: Lærerne skal have ubegrænset adgang til digitale læremidler

Forlagene advarer desuden om, at løsningen med betaling efter brug forudsætter, at alle læremidler kan splittes op i forløb, man kan registrere brugen af. Det vil føre til, at forlagene vil fokusere på at lave billige, enkeltstående forløb, der får mange klik, lyder kritikken. 

"Det er i sig selv urimeligt, at forløb, som kan have vidt forskellige udviklingsomkostninger, som normalt vil være afspejlet i en fri markedsprissætning, bliver underlagt ensartede priser. Men det betyder også på sigt, at innovationen i markedet vil blive bremset, fordi de standarder, som vil blive afgørende for forløbsopdelingen og dermed for vederlagsfordelingen, vil blive definerende for forlagenes produktudvikling", står der i brevet.

Kan modvirke udansk curriculum

Både undervisningsminister Merete Riisager og Danmarks Lærerforening har tidligere udtalt begejstring for pilotforsøget. Hvis ikke den nuværende situation ændrer sig, frygter de, at udvalget af læremidler bliver så snævert, at der de facto indføres curriculum ad bagvejen i den danske folkeskole.

Riisager roser KL-forsøg med digitale læremidler - forlag tvivler både på tidsplan og økonomisk model 

De ni kommuner, der indgår i pilotforsøget, er Aarhus, Esbjerg, Favrskov, Gladsaxe, Glostrup, Horsens, Sorø, Svendborg og Aalborg. I KL understreger kontorchef Peter Pannula Toft vigtigheden af at skabe et mere varieret udbud af læremidler på den enkelte skole.

"Vi tror på, at det vil have en effekt på undervisningens kvalitet og dermed i sidste ende på, at børnene lærer endnu mere", siger han og understreger, at det ikke kan lykkes uden et godt samarbejde med forlagene.

"Derfor inviterer vi også forlagsforeningerne til møde, hvor vi vil gå i dialog om vejen fremad. De konkrete problemstillinger, der nævnes i brevet, vil vi snakke med brancheforeningerne om, inden vi kommenterer på dem i pressen".

I meldte forsøget ud i oktober, og der har været møder med forlagene, hvor de her problemstillinger vel også har været vendt, uden det har ført til enighed. Hvorfor sætter I udbuddet i gang med så meget usikkerhed på bagsmækken?

"Virkeligheden foregår lige nu. Det er vigtigt at få nogle erfaringer, vi kan stå på. På det grundlag skal vi hurtigst muligt i samarbejde med forlagene arbejde på at få løst nogle udfordringer, vi ser ved setuppet i dag, som betyder noget for vores dygtige undervisere", siger Peter Pannula Toft, som tilføjer:

"Vi synes, det er rettidig omhu at tage fat på det nu, også selvom det bliver med lidt kort aftræk".

Bestyrelsen sat uden for indflydelse

Ifølge folkeskoleloven er det skolebestyrelsen, der skal godkende indkøb af den enkelte skoles læremidler. Det er svært at leve op til, når kommunen laver centrale indkøb, påpeger formand for skolebestyrelsesforeningen Skole og Forældre Rasmus Edelberg. Men han forventer ikke, at bestyrelsen får mere indflydelse af, at lærerne får frit valg på alle digitale hylder.

"Jeg kan sagtens se, hvor KL vil hen. De vil forsøge at skabe noget valgfrihed for lærerne og sikre, at ganske få store leverandører ikke sidder på hele markedet. Men samtidig er det jo alt andet lige også et tegn på, at det er stort set umuligt at leve op til, at det er skolebetyrelsen på den enkelte skole, der skal godkende læremidler", siger han.

"Skolebestyrelserne er blevet kørt ud på et sidespor, og det er synd og skam. Der er en masse forankring og ejerskab i den måde, vi har gjort det på tidligere. Generelt ser forældre et stort potentiale i digitale læremidler, fordi de kan virke motiverende og være med til at differentiere undervisningen. Så vi har intet imod digitale læremidler. Men man skal sikre, at skolebestyrelsen er taget med på råd, når de indkøbes".

Rapport: Flere kommuner bør gå sammen om indkøb af læremidler

Sideløbende med pilotforsøget lægger Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) an til lave en ny indkøbsaftale for digitale læremidler på vegne af kommunerne. KL er blandt medejerne af SKI.

Også her er målet at skabe mere diversitet og konkurrence på markedet for digitale læremidler, fremgår det af SKI's hjemmeside.

Lige nu er man i gang med en række dialogmøder med KL, Undervisningsministeriet, Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Styrelsen for It & Læring, Danmarks Lærerforening samt kommunale indkøbere og et par forlag.

Aftalen forventes udformet som en såkaldt dynamisk indkøbsaftale, hvor nye leverandører løbende kan kvalificere sig til at komme på aftalen.

"Når en kommune så vil købe et produkt via indkøbsaftalen, kan de leverandører, som findes på aftalen, byde ind med deres produkter. På den måde udvides indkøbsmulighederne løbende for underviserne samtidig med, at et stort antal leverandører får mulighed for at tilbyde deres læremidler til skolerne. Dermed kan vi gøre plads til nogle af de mindre virksomheder og give dem en mulighed for at tilbyde deres nye og innovative produkter til skolerne", siger udbudsdirektør Christian Lunding.