Genrepædagogikken bliver hot! Den bliver den nye vej inden for andetsprogsundervisning. Sådan sagde en konsulent i dansk som andetsprog til mig for et par år siden. Det er imidlertid først med den svenske "Låt språket bära" om genrepædagogik i praksis, at jeg selv bliver introduceret til denne forholdsvis nye sprogpædagogiske tænkning, som har fundet vej ind på de svenske skoler og så småt også på de danske. Og heldigvis for det.

Metoden er afprøvet i nordiske skoleudviklingsprojekter, men blev oprindeligt udviklet af sprogforskere og lærere i Sydney i 1990'erne for at hjælpe de mindre privilegerede, marginaliserede børn, der trods elevcentreret pædagogisk indsats ikke levede op til skolens sprogfærdighedskrav i de forskellige fag.

Der sættes målrettet ind over for de tosprogede elever, der kommer til kort i skolen, når de udelukkende anvender et mere eller mindre veludviklet hverdagssprog - uanset fag, situation og genre/tekst. Eleverne skal derfor lære om de forskellige fags sprog. De skal lære om sproget, så de bliver dygtigere til sproget og dermed bedre kan lære på sproget.

Sprog skaber betydning i de sociale processer, mennesker indgår i. Sammen med dette sprogsyn, baseret på den systemiske funktionelle lingvistik, SFL, hviler genrepædagogikken på en cyklisk tilgang til læring. I bogen anvises fire faser, som læringssituationer bør tilrettelægges efter: 1. fase med forforståelse og motivation, 2. fase med modeleksempler og dekonstruktion, 3. fase med fælles tekstkonstruktion og endelig 4. fase med selvstændig tekstkonstruktion. Ikke mindst 3. fase vil være nytænkning for mange, men den aktive, tydelige og fremadskubbende lærerrolle er afgørende.

Bogen er bygget op med fire kapitlers indføring i pædagogikkens ide og praksis, tre kapitler om genrefamilierne med masser af eksempler og konkrete anvisninger, et kapitel om den funktionelle grammatik og et med tekster fra en tilhørende dvd, som jeg desværre ikke har kunnet få.

Hele vejen igennem er læsningen tilgængelig og velstruktureret. Sjældent har jeg følt mig så godt guidet som i den løbende læseanvisning med forslag til udvælgelse alt efter læserens behov og kendskab til den funktionelle lingvistik. Det er gennemskueligt og prisværdigt.

Med denne pædagogik er alle lærere sproglærere, men det kræver en mental omstilling at sætte sig ind i forståelsen af genrebegrebet som en social proces med et specifikt formål og karakteristisk struktur. Og det kræver noget at blive eksplicit sprogunderviser, især hvis man ikke er sproglærer i gængs forstand. Men selvom jeg kun har læst denne ene bog om genrepædagogikken, er jeg ikke i tvivl om, at hun havde ret, hende konsulenten. Genrepædagogik ér hot, og denne svenske bog kan varmt anbefales alle, der arbejder med pædagogisk udvikling i almindelighed og med andetsprogsundervisning i særdeleshed - i høj grad også på læreruddannelsen.