"Det har været ret fantastisk. Det er jo historisk, at alle læreruddannelsens undervisere og alle ledelseslagene på professionshøjskolerne har været samlet i dag. Det giver i sig selv en god fornemmelse af, at vi til sammen har ansvar, viden og erfaringer til at kunne udvikle en god læreruddannelse", lød det fra en begejstret næstformand i professionshøjskolernes rektorkollegium Camilla Wang, da folkeskolen.dk fangede hende efter National Læreruddannelseskonference i Odense i går.

Læreruddannelsen er netop blevet evalueret og fik en del kritik fra ekspertgruppen nedsat af Uddannelsesministeriet.  Da læreruddannerne mødtes i går var det for at diskutere og finde løsninger både på kritikken fra ekspertgruppen, men også for at arbejde videre på deres egne 10 ambitioner for uddannelsen.

Evaluering af læreruddannelsen: Kravene til studerende bør skærpes

"Noget af det, vi virkelig har brug for at have fat i, er at få højnet ambitionsniveauet i læringskulturen. Det handler både om det faglige niveau, men i høj grad også om indsats og motivation. Både fra de studerendes side, men også i vores forventninger til dem", fortæller Camilla Wang.

Mere ambitiøs læringskultur

I ekspertgruppens evaluering handlede flere de 19 forbedringspunkter også netop om dette, blandt andet ud fra målinger af, at de studerende ikke bruger - eller behøver at bruge - fuld tid på studiet. Og på konferencen viste en afstemning, at en ambitiøs læringskultur lå højest på ønskelisten.

Blog: Hvordan bliver læreruddannelsen en bedre læreruddannelse?

"Det vi kan se, vi kan gøre, er dels på det strukturelle plan, hvor vi arbejder med nogle greb i forhold til mere krævende prøver, som kommer rundt om hele det at være lærer, så man skal arbejde kontinuerligt hårdt for at kunne bestå. Der kan også være noget med krav til deltagelsespligt, og hvordan man kommunikerer om, hvordan man arbejder i studiegrupperne".

Hun understreger, at de studerende skal være klar til at komme ud i skolerne, hvor kravene jo er meget kontante.

"Men der er også et kulturelt aspekt, som handler om de forventninger og den ånd som gennemsyrer miljøet på læreruddannelsen. Det, at man kan komme igennem med en lidt halvhjertet indsats, er jo demotiverende for de andre studerende. Der var en meget stor tilslutning til, at det kan vi godt gøre bedre, og jeg tror meget på, at når man i fællesskab beslutter - ledelse og undervisere - , at vi lægger et højere forventningsniveau, så kan vi godt ændre noget".

Meget gerne øvelsesskoler med KL

På konferencen holdt Thomas Gyldal fra KL et oplæg om, hvad han og KL brænder for, og her glædede Camilla Wang sig meget over tonen.

Rektor: Øvelsesskoler skal forbedre læreruddannelsen

"Jeg oplevede, at der for første gang var en gensidig forståelse af, at det er et fælles ansvar at uddanne gode lærere. Vi kan jo gøre meget på uddannelsen, man praktikken er jo sindssygt vigtigt, og der har kommunerne og KL et stort ansvar. Thomas Gyldal nævnte meget konkret, at de gerne vil være med til at arbejde for at skabe flere øvelses- eller forsøgsskoler. Det med at genopfinde, at nogle skoler har en særlig relation til uddannelsen og kan bruges til udviklingslaboratorier for undervisere og bannerførere for skoleudvikling, det vil vi arbejde videre med sammen med KL".

Vil gerne arbejde videre selv

Hvordan det videre arbejde med læreruddannelsen skal forløbe, er endnu ikke politisk besluttet. Men Camilla Wang mener, så vil det være bedst for læreruddannelsen, hvis man kan tage en hurtig beslutning om, hvem der skal udbyde uddannelsen og derefter lade uddannerne arbejde videre selv.

"Vi ønsker os en længere styret udviklingsproces med klare mål for, hvor vi skal hen, hvor vi forpligter os på mål og resultater og så får lov til at rette op på de børnesygdomme, uddannelsen har ud fra de erfaringer, vi har gjort os. Vi kan gøre rigtigt meget inden for rammerne, og det er vi allerede i gang med". 

Korte, valgfri moduler går ud over kvaliteten på læreruddannelsen