Fremover skal brugerne af folkeskolen besvare nationale og lokale brugertilfredshedsspørgsmål, og resultatet offentliggøres for borgerne.

Aftale: Offentlige brugertilfredshedsundersøgelser i skolen på vej

KL har sagt ja til innovationsminister Sophie Løhdes plan om nationalt iværksatte og offentliggjorte brugertilfredshedsundersøgelser af blandt andet folkeskolen. Det sker som en led i en aftale, der skal styrke den offentlige ledelse.

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Regeringen, KL og Danske Regioner har netop indgået en aftale om en række initiativer til at styrke offentlig ledelse. En følgegruppe med deltagelse af bl.a. faglige organisationer og lederorganisationer, som skal bidrage til at kvalificere arbejdet med initiativerne. 

Om de planlagte brugertilfredshedsundersøgelser af blandt andet folkeskolen hedder det i aftalen:

"De nationale brugertilfredshedsundersøgelser skal kunne suppleres med egne spørgsmål tilpasset den lokale kontekst. De nationale brugertilfredshedsundersøgelser skal således indføres og anvendes under hensyntagen til et hensigtsmæssigt dokumentationsomfang. Resultaterne af de nationale brugertilfredshedsundersøgelser gøres tilgængelige for borgerne og skal samtidig fungere hensigtsmæssigt for kommunalbestyrelser, ledere og medarbejdere. Regeringen og KL vil drøfte, hvordan resultaterne på institutionsniveau skal offentliggøres".

Regeringen: Medarbejdermotivationen skal undersøges 

De tre offentlige arbejdsgiverparter vil nedsætte et kompetenceråd, som skal skabe et styrket og fælles fundament for offentlig kompetenceudvikling, gennemføre en motivationsundersøgelse blandt medarbejderne i den offentlige sektor, iværksætte nationale brugertilfredshedsundersøgelser på store velfærdsområder, styrke indsatsen mod sygefravær i det offentlige yderligere, udvikle et værktøj til lederevaluering og gennemføre et eftersyn af lederuddannelser for at sikre, at uddannelserne er praksisnære, tager afsæt i værdiskabelsen for borgeren. 

Initiativerne er et led i regeringens sammenhængsreform og inspireret af de anbefalinger, som regeringens ledelseskommission kom med i juni sidste år.