Det blev indført med den nuværendeuddannelse
Da politikerne ændrede læreruddannelsen sidst, indførte de forførste gang et adgangskrav til uddannelsen. Fra 2013 og frem harder været et krav om et karaktergennemsnit på 7 for at få direkteadgang til uddannelsen. Ansøgere med et lavere karaktergennemsnitskal gennem en optagelsessamtale.
Politikerne vedtog også, at de lærerstuderende fremover skulleuddannes til at kunne undervise i tre fag i stedet for to, hvorafdet ene skal være dansk eller matematik. Uddannelsen blev ogsågjort mere fleksibel ved at lade den være bygget op omkringmoduler, som de studerende kan vælge i vilkårlig rækkefølge.
Derudover blev der indført kompetencemål på uddannelsen, derhavde til formål at gøre det tydeligere for de studerende, hvad deskal lære i løbet af uddannelsen. Praktikken blev også forsøgtstyrket ved, at der blev indført praktikeksamen.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Så skete det. Rapporten, der ventes at være startskuddet til politiske forhandlinger om nye ændringer af læreruddannelsen, er sent tirsdag eftermiddag blevet offentligt. Og det er med en række bud på 'udviklingsområder', der kan styrke den nuværende uddannelse.
Ekspertgruppen bag evalueringen præsenterer i rapporten 19 områder, hvor de ser et udviklingspotentiale.
Læreruddannelsen skuffer: Frafaldet er stadig tårnhøjt
Gruppen af eksperter peger eksempelvis på, at der bør stilles højere krav til, hvad der skal til for, at de studerende består deres moduler i løbet af uddannelsen. Og så mener gruppen, at der skal arbejdes på at styrke overgangen fra lærerstudiet til lærerjobbet (læs alle 19 områder nederst i artiklen).
De såkaldte udviklingsområder har ekspertgruppen udvalgt på baggrund af de udfordringer, de ser i deres gennemgang af uddannelsen.
Godt på vej, men…
Overordnet konkluderer ekspertgruppen, at uddannelsen er "godt på vej":
"men det vil kræve fortsat udvikling på en række områder for dermed at sikre, at læreruddannelsen samlet set lever op til målene om høj kvalitet og tydelig relevans for folkeskolen", fremgår det i rapporten.
Fem-årig læreruddannelse kan have lange udsigter: Radikale foreslår 2030-plan
Ekspertgruppen kalder i rapporten uddannelsens "kvalitet og relevans på en række områder" for "tilfredsstillende".
Eksempelvis fremhæves "en styrket grundfaglighed, brug af kompetencemål samt styrket praktik", som positive elementer i læreruddannelsen, som siden 2013 ofte er gået under betegnelsen 'den nye læreruddannelse'.
Moduler er gået udover kvaliteten
Læreruddannelsen indførte som noget nyt en modulopbygning, som giver de studerende mulighed for at stykke uddannelsen sammen via moduler, de kan vælge i en vilkårlig rækkefølge. Den nye opbygning skulle gøre uddannelsen mere fleksibel for de studerende.
Og det er også tilfældet, lyder det i rapporten. Men det har ifølge rapporten været "på bekostning af uddannelsens kvalitet, herunder udfordringer i forhold til at sikre dybde, sammenhæng og progression i uddannelsen for både undervisere og særligt de studerende".
I rapporten fremgår det, at ekspertgruppen derfor "finder det væsentligt, at professionshøjskolerne arbejder videre med at finde en mere hensigtsmæssig model for modulisering af uddannelsen".
For let at komme gennem studiet
Forperson for de lærerstuderende Jenny Maria Jørgensen kritiserede tidligere i dag, at læreruddannelsen i sin nuværende form ikke er et fuldtidsstudie.
Det bemærkes også i rapporten, som konkluderer, at de studerendes studieintensitet ikke er på et ønsket niveau, og at "der er for mange studerende, der slipper gennem læreruddannelsen med en for ringe studieindsats":
"Ekspertgruppen konstaterer, at man på professionshøjskolerne ikke er i mål med at sikre en højere studieintensitet blandt de studerende. Der er for stor variation i deltagelsen og motivationen blandt de studerende, og dette ser ud til at have en demotiverende effekt på gruppen af fagligt ambitiøse studerende".
Lærerstuderende: For mange kommer for let igennem
Det generelle ambitionsniveau på uddannelsen er derfor ikke er højt nok, lyder fra ekspertgruppen:
"Det er således en væsentlig hovedpointe for ekspertgruppen, at en fælles, ambitiøs læringskultur endnu ikke gennemsyrer læreruddannelsen som helhed", konkluderes det videre i rapporten.
For mange kompetencemål
Læreruddannelsen introducerede også som noget nyt kompetencemål, som testes ved kompetenceprøver. Ifølge ekspertgruppen "stiller målene høje krav til de studerende", men også her peger ekspertgruppen på udfordringer.
Eksempelvis mener ekspertgruppen, at der er brug for at kigge på antallet af mål, og så mener gruppen, at kompetenceprøverne viser de studerendes "viden og færdigheder", imens de i mindre grad giver "en retvisende bedømmelse af, hvorvidt de studerende kan demonstrere undervisningskompetence, til trods for at det er målet for prøverne", fremgår det af rapporten.
Gruppen oplever desuden, at både undervisere og de studerende finder det for let at opnå modulgodkendelse.
Stadig højt frafald
Folkeskolen.dk kunne tidligere i dag afsløre, at den nuværende læreruddannelse mod forventning ikke har skåret en væsentlig del af frafaldet på uddannelsen. Partierne bag læreruddannelsen havde ellers for første gang indført et adgangskrav på læreruddannelsen. Men det har ikke ændret ved det høje frafald.
Tre år i træk: Det halter med fagfagligheden på læreruddannelsen
Det har ekspertgruppen også bemærket:
"Frafaldet på læreruddannelsen er ikke faldet efter reformen, og indsatsen i forhold til at tiltrække og fastholde dygtige studerende skal fortsat prioriteres - og endog styrkes", fremgår det.
Minister inviterer forligskredsen til drøftelse
Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers udtaler i en pressemeddelelse, at han glæder sig over, at uddannelsen ifølge ekspertgruppen er styrket på en række områder.
"Men jeg er bekymret for det faglige niveau og studieintensiteten, som er for lav", lyder det fra ministeren.
Tommy Ahlers siger samtidig, at han nu inviterer partierne bag den nuværende læreruddannelse til politiske drøftelser.
"Nu vil jeg nærlæse evalueringen og drøfte konklusionerne med forligspartierne. Det er afgørende, at vi får en læreruddannelse, som har et højt niveau, og som er på højde med den internationale udvikling, så vi kan tiltrække de dygtigste studerende", lyder det fra ministeren i pressemeddelelsen.
Ny læreruddannelse for tiende gang
Læreruddannelsen fra 2013 er den tiende læreruddannelse, siden det første seminarium så dagens lys tilbage i 1791.
Ekspertgruppen peger på følgende 19 områder, der vil kunne styrke læreruddannelsen:
1. Kontinuerligt og systematisk fokus på motivation
2. Systematik i forhold til samarbejdet mellem undervisere
3. En modulstruktur, som i højere grad understøtter uddannelsens formål
4. Stærkere fokus på god, krævende og ambitiøs undervisning
5. Fokus på relationer og det gensidigt forpligtende undervisningsfællesskab
6. Kritisk vurdering af mål for læringsudbytte
7. Højere ambitioner for anvendelse af primærlitteratur i undervisningen
8. Behov for at se nærmere på organisering af modulgodkendelserne
9. Behov for højere krav og større konsekvens i forbindelse med modulgodkendelsen
10. Behov for et nyt blik på praktikprøverne
11. Behov for integration af forsknings- og udviklingsviden i hele uddannelsen
12. Fokus på kvalitet og relevans af forsknings- og udviklingsaktiviteter
13. Styrket sammenhæng mellem efter- og videreuddannelsesaktiviteter og grunduddannelsen
14. Fokus på at styrke samarbejde mellem lærerens grundfaglighed og undervisningsfagene
15. Almen dannelse skal i højere grad "gennemsyre hele uddannelsen"
16. Der er fortsat et uudnyttet potentiale i brugen af partnerskabsaftaler og andre formelle aftaler mellem professionshøjskolerne og skolerne
17. Fokus på kvalificering af praksissamarbejdet
18. Behov for at styrke overgangen mellem læreruddannelsen og arbejdslivet
19. Mere og bedre viden om tværprofessionelt samarbejde i skolen
