"Fælles Mål er rygraden i den nye folkeskolereform".

Sådan lød det fra Undervisningsministeriet, da arbejdet med formuleringen af de nye Fælles Mål blev skudt i gang i efteråret 2013.

Men fire år inde i reformen viser det sig, at et sted mellem hver fjerde og femte lærer siger, at de ikke arbejder efter de omdiskuterede mål.

Nu går arbejdet med de nye Fælles Mål i gang

En fodnote i den nyeste følgeforskningsrapport, der blev offentliggjort kort før jul, fortæller nemlig, at 22 procent af lærerne svarer nej til spørgsmålet, om "de bruger Fælles Mål 2014 i undervisningen".

Fælles Mål fra 2014 kaldet 'Forenklede Fælles Mål' har været kraftigt kritiseret for i for detaljeret grad at styre undervisningen, og det førte sidste december til, at forligskredsen gjorde de 3.170 færdigheds- og vidensmål vejledende.

Tilbage er imidlertid stadig 215 overordnede kompetencemål og 866 færdigheds- og vidensområder, som lærerne stadig er forpligtiget til at bruge i deres undervisning.

Aftale: Tusindvis af bindende mål bliver vejledende

Men det er der altså tilsyneladende mange lærere, som vælger ikke at overholde, viser Vives undersøgelse af lærernes og pædagogernes oplevelse af reformen, som er en del af det store følgeforskningsprogrami forbindelse med folkeskolereformen.

Og faktisk er det ikke første gang, at lærerne svarer, at de ikke bruger Fælles Mål. I 2016 svarede 9 procent, at de ikke brugte målene. Det tal var sidste år steget til 19 procent.

Skoleledere: DLF må sætte sine medlemmer på plads

Formand for skolelederne Claus Hjortdal er højst forundret over den store andel af lærere, som siger, at de ikke følger de lovpligtige læringsmål.

"Det undrer mig meget. Lærerforeningen har meget fokus på den fagprofessionelle lærer, og den fagprofessionelle lærer retter sig efter den lovgivning, der er. Hvis ikke de retter sig efter lovgivningen, så er det svært at være fagprofessionel", siger han.

Fælles Mål-lov udskudt: Partier bekymrede for kommunale mål

Claus Hjortdal mener, at tallene er så alvorlige, at han opfordrer Danmarks Lærerforening og skolernes tillidsrepræsentanter til klart at melde ud, at lærerne "skal opfylde loven".

"Det er en selvfølge, at man følger den lovgivning, der er. Så med mindre man ude på skolerne synes, at lederne skal udføre mere kontrol, så synes jeg, at man skal gå i gang med at bruge målene. Jeg synes, at det er en begmand til hele lærerprofessionens tankegang, hvis ikke de er i stand til at bruge den lovgivning, der findes".

DLF: Vi forventer, at lærerne følger Fælles Mål

I Danmarks Lærerforening advarer formand for foreningens Undervisningsudvalg Jeanette Sjøberg mod at drage forhastede konklusioner på baggrund af lærernes svar i undersøgelsen.

"Vi mangler en viden om, hvad vi taler om her. Det kan godt være, at lærerne svarer nej, fordi de ikke længere bruger de enkelte færdigheds- og vidensmål. Og man skal også huske, at Fælles Mål er indtænkt i alt, hvad man finder på emu'en og i de digitale læremidler", siger hun.

Lærere: Lempelsen af Fælles Mål er en anerkendelse af vores profession

Ifølge Jeanette Sjøberg har Lærerforeningen en klar overbevisning om, at lærerne bruger de lovpligtige mål.

"Fælles Mål er læseplaner, og vi formoder, at lærerne bruger dem i et eller andet omfang. Man skal også huske på, at der er masser af lærere, der har arbejdet med Fælles Mål i så mange år, at de ikke har brug for at slå op i, hvad der står inden for de forskellige kompetenceområder", fortæller hun. 

Forsker: Der er brug for mere viden om årsagen

Forsknings- og udviklingschef på professionshøjskolen Via Andreas Rasch-Christensen stod i sin tid i spidsen for arbejdsgruppen, der formulerede de nuværende Fælles Mål.

Han mener, at det er brug for at blive klogere på årsagen til, at så mange lærere siger, at de ikke bruger målene, selvom loven foreskriver det.

Forligspartier: Det var aldrig meningen at gøre alle målene bindende

"Ambitionen med Fælles Mål var, at lærerne skulle kunne bruge dem. Derfor er der brug for at finde ud af, hvorfor så mange svarer, at de ikke bruger dem", siger han.

Andreas Rasch-Christensen siger, at det ikke er til at vide, hvad lærerne mener, når de svarer, at de ikke bruger Fælles Mål i deres undervisning.

"Lærerne er ikke blevet spurgt nærmere ind til det. Så vi kan kun gætte på, hvad årsagerne kan være. Men der har selvfølgelig været en periode, hvor der foregik en diskussion og et arbejde med Fælles Mål. Det kan måske have betydning for, om man så bruger de eksisterende", siger han.

Målene er værdiløse, hvis de ikke kan bruges

En forskergruppe bestående af DPU og Via er netop nu i gang med et mixed methods-studie, der også indeholder kvalitative data om, hvordan lærere bruger Fælles Mål på ti skoler. Rapporten ventes at ligge klar omkring februar.

"Det er vigtigt, at vi bliver klogere på årsagerne. For Fælles Mål får aldrig gennemslagskraft, hvis lærere, pædagoger og ledere ikke føler, at målene kan bruges til noget. Det betyder ikke, at lærerne hver evig eneste dag skal hive Fælles Mål op af tasken og sidde med det foran sig. Men lærerne skal i en eller anden udstrækning opleve, at det er et anvendeligt redskab. Ellers er det ikke noget værd".

Jelved om læringsmålstyret undervisning: Embedsmændene bestemte det 

I følgeforskningsundersøgelsen er de lærere, som har svaret 'ja' til, at de bruger Fælles Mål, efterfølgende blevet spurgt til, om de henholdsvis bruger målene til at sætte konkrete mål for hver af eleverne, om de gennemfører undervisningen med udgangspunkt i Fælles Mål og om de evaluerer elevernes udbytte i forhold til Fælles Mål.

Her svarer flest, - 71,7 procent - at de bruger Fælles Mål til at lave konkrete mål for eleverne. 64 procent svarer, at de bruger Fælles Mål til at evaluere elevernes faglige udbytte.

I Danmarks Lærerforening hæfter Jeanette Sjøberg sig ved, at målene i høj grad blev indført for at øge undervisningsdifferentieringen. Men som folkeskolen.dk tidligere har skrevet, så svarer lærerne, at de undervisningsdifferentierer en smule mindre nu end før reformen.

"Det tyder på, at målene ikke har været en hjælp. Faktisk nærmere tværtimod", siger hun og mener, at målene bør justeres, hvis lærerne ikke oplever, at de er en hjælp til deres undervisning.