Det er generelt svært at finde forskelle mellem elevernes oplevelse af deres skolegang nu og før reformen, når man kigger på elevsvarene i den spritnye evaluering af folkeskolereformen. 

Fire år med reformen: Heller ikke trivselsmålingen viser fremgang

Et af de steder, hvor der kan spores en udvikling er, når eleverne bliver spurgt til, om de ved, hvad lærerne i dansk og matematik forventer, at de skal "vide og kunne".

Her kan man paradoksalt nok spore et lille fald i elever, der oplever, at der er tydelige mål og krav i timerne sammenlignet med før reformen. Det er ellers en del af intentionen med reformen, at målene for undervisningen skal være tydeligere end før.

Ikke mere bevægelse

Sammenligningen viser, at eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen ikke oplever at bevæge sig mere, end de gjorde før reformen.

Faktisk skriver Vive, som står bag rapporterne, at vurderet på elevernes egne svar, så bevæger eleverne sig præcis ligeså meget - eller lidt - som de gjorde før reformen. Det er selvom, at reformen nu i fire år har dikteret, at eleverne skal have mindst 45 minutters bevægelse om dagen.

Nationale test efter tre reform-år: Fortsat ingen fremgang

Rapporten kan ikke sige noget om en eleverne oplever en udvikling i forhold til åben skole. Vive har nemlig ændret på svarkategorier på åben skole-spørgsmålene, hvorfor det ikke er muligt at sammenligne med de tidligere svar.

Stadig meget larm

Der er heller ikke sket nogen forandring i forhold til, hvor meget larm eleverne oplever i timerne. Her er der stadig mange, der oplever at blive forstyrret af larm. I udskolingen svarer tæt på hver fjerde - helt præcis 23,6 procent - at de bliver forstyrret af larm enten "altid" eller "for det meste". På mellemtrinnet sker det for 17,4 procent.

Eleverne er imidlertid omvendt også umiddelbart tilfredse med deres læreres evner til at skabe ro i timerne. Adspurgt til et udsagn om, at deres dansk- og matematiklærer er gode til at sørge for ro i klassen svarer flere end 8 ud af 10, at de er enten "meget enige" eller "lidt enige". På mellemtrinnet gør tre ud af fire det samme.

De fleste elever på mellemtrinnet og udskolingen - helt præcist 82 procent - svarer også, at de har gode relationer til deres lærere. Det er præcist det samme som inden reformen.

Elever mener stadig, at skoledagen er for lang

I forbindelse med de tidligere kortlægninger af elevernes holdning til skoledagens længde, har der særligt været fokus på, at eleverne har givet udtryk for, at reformen har gjort skoledagene for lange.

Den nye rapport viser, at eleverne stadig synes, at dage er for lange. Næsten 83 procent af eleverne i udskolingen svarer, at skoledagen er enten "lidt for lang" eller "alt for lang" - på mellemtrinnet gælder det 68 procent.

Ifølge forfatterne er elevernes svar i år i forhold til skoledagens længde "mere moderate" sammenlignet med de tidligere kortlægninger. Færre elever svarer nemlig i år, at dagen er "alt for lang", og flere svarer, at den er "hverken for kort eller for lang".

Siden reformen satte mange flere timer på elevernes skemaer, har flere og flere skoler valgt at bruge forskellige muligheder for at gøre skoledagen lidt kortere igen. Og senest viste den nyeste måling, at 52 procent af skolerne har gjort skoledagen kortere for mindst én af deres klasser.

Om det kan forklare elevernes mere moderate holdning til skoledagenes længde, kan forfatterne til Vive-rapporten ikke svare på.

Skolereform ændrer kun lidt

Som folkeskolen.dk skriver i dag, så ligger der fem spritnye rapporter i Undervisningsministeriet, der fortæller om, hvordan skolens aktører oplever skolen her fire år inde i reformen.

Rapporterne viser samlet, at reformen ikke ser ud til at have gjort skoledagen mere varieret, selvom det var et af de væsentligste argumenter for at ændre på skoledagen.

Samlet spænder rapporterne over mere end 300 sider, og giver et billede af, hvordan eleverne, lærerne og pædagogerne (som optræder i samme rapport), skolelederne, forældrene og skolebestyrelserne hver især oplever skolehverdagen fire år efter, at politikerne ændrede skoleskemaerne markant.

Vive (Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd) har spurgt eleverne om deres syn på skoledagen tre gange: i 2014, 2016 og senest her i 2018.

Fire år med skolereformen: Undervisningen er blevet mindre varieret

De første indsamlinger af svar kommer fra foråret 2014 - altså det sidste halvår inden reformren trådte i kraft. Det er resultaterne herfra, som Vive bruger til at sammenligne de efterfølgende svar for at kunne sige noget om, hvorvidt reformen har ændret elevernes skolegang.

I alle tre år har eleverne på 4., 6., 8, og 9. klassetrin deltaget i undersøgelsen, mens elever på 2. klassetrin kun er blevet spurgt i forbindelse med årets undersøgelse. Det betyder, at Vivi kun kan sammenligne resultater på mellemtrin og udskoling.