Fire år med reformen er tilsyneladende ikke nok til, at følgeforskningen kan opfange en ændret hverdag ude på skolerne.

I hvert fald viser de fem nyeste rapporter fra det følgeforskningsprogram, der følger folkeskolereformen, at det næsten ikke er muligt at spore fremgang i forhold til de centrale elementer, der kom med reformen.

Resultaterne kommer oven på, at politikerne har måttet sande, at reformen heller ikke har ført til fremgang i elevernes præstationer i de nationale test, og eleverne er heller ikke blevet gladere i de nationale trivselsmålinger. Da reformen blev vedtaget, var det ellers forbedringer i de to målinger, der var målsætningen.

Fire år med skolereformen: Undervisningen er blevet mindre varieret 

Folkeskolen.dk har bedt undervisningsminister Merete Riisager om at forholde sig til de manglende effekter af den nu fire år gamle skolereform.

Der kan ikke påvises nogen faglig eller trivselsmæssig effekt. Og nu kommer det frem, at lærerne siger, at der ikke er kommet mere bevægelse ind i skolen. Lærerne siger også, at der heller ikke er mere åben skole, og de undervisningsdifferentierer endda en smule sjældnere, end de gjorde før. Er reformen så indtil videre et flop?

"Sådan vil jeg ikke formulere det. Det er klart. Men vi kan se, at vi ikke er nået dertil, hvor vi gerne vil være på nuværende tidspunkt. Vi måler på reformen på faglighed, trivslen og på variationen i undervisningen, så dem skal vi selvfølgelig holde os op på. Men de faglige resultater lader vente på sig, og vi har heller ikke foretaget et ryk på trivslen".

"Jeg mener, at det er vigtigt, at vi i forbindelse med de forhandlinger, vi sidder med nu, sørger for at sætte fokus på fagligheden, det gode børneliv og simpelthen får sat spot på de ting, der var intentionen med reformen".

Fire år med reformen: Heller ikke trivselsmålingen viser fremgang

Hvis man ser på reformelementerne som åben skole og mere bevægelse, siger lærerne og elever, at der faktisk ikke er kommet mere af nogle af delene, siden reformen blev indført. Er det godt nok?

"På bevægelse er der faktisk meget positive tilbagemeldinger fra eleverne. De er meget glade for bevægelse som element i skoledagen, og det ser også ud til, at bevægelsen har en lille positiv effekt i forhold til fagligheden. Det er ret svært at afgøre, men jeg vil nok ikke konkludere, at der ikke er kommet mere bevægelse. Men man kan i hvert se, at det er et positivt element, som man er glade for mange steder, og det er også er muligt at videreudvikle det".

"Åben skole er et element, som heller ikke er godt nok med endnu. Men jeg tror, at der sker mange ting ude i det ganske land, som ikke altid bliver registeret som åben skole. Fx er der mange, der tænker, at åben skole kun er, når man på udflugt. Sådan er det ikke. Det er også, hvis man eksempelvis har inviteret nogle foredragsholdere ind i undervisningen. Det kan også være, at der kommer en og fortæller om holocaust. Det kan også være en forælder, der fortæller om sit arbejde".

Var det forfejlet at tro, at elementer som åben skole, bevægelse, understøttende undervisning og lektiehjælp ville styrke eleverne fagligt?

"Nej. Dér vil jeg ikke placere mig. Men der er vigtigt at sige, at de her elementer skal ind i skolen som naturlige elementer - og ikke stå som løsrevne elementer. Hvis vi tager lektiehjælp, så har man nu integreret det i fagene på halvdelen af skolerne. Det er den rigtige vej at gå, og det gælder alle tre elementer, at de skal ind at bo i undervisningen".

Nationale test efter tre reform-år: Fortsat ingen fremgang

Når det handler om det faglige, så har de nationale test i hvert fald indtil videre ikke påvist nogen effekt af reformen. Og det samme gælder også trivslen. Hvad skal der til for, at man ser en fremgang?

"Jeg tror, at det er meget vigtigt, at vi nu kommer ind til kernen i forhold til skolen og får mindre fokus på metoden og mere på den gode undervisning. Og det er det, jeg rigtigt gerne vil have i de her forhandlinger, vi sidder med lige nu".

"Jeg håber, at vi får foretaget nogle justeringer, så skoledagen bliver en lille smule kortere især for de yngste, og at vi får et forbedret fokus på udviklingen af det faglige indhold".

"Og så handler det også om at få justeret på antallet af vikarer. Vi ved, at brud i undervisningen og manglende kontinuitet går ud over fagligheden, så derfor har vi et meget tydeligt fokus på brugen af vikarer i de forhandlinger, vi har i øjeblikket. Det kan godt være, at det ikke giver de store overskrifter, men det er noget af det, der kan være helt afgørende for, at eleverne får meget ud af undervisningen".

Hvad kan I politisk gøre for at nedbringe antallet af vikarer?

"Det er klart, at hvis vi sætter skoledagens længde en lille smule ned, så bliver presset også mindre i forhold til at få udfyldt ydertimerne. Men derudover ønsker vi også at have et nationalt måltal, som skal sætte fokus på udfordringen. Det vil sige, at man kan følge andelen af timer, som ikke bliver afviklet som planlagt. Vi ønsker gennemsigtighed på skoleniveau".

"De overordnede tal er jo et udtryk for meget store forskelle. Der er mange skoler, der klarer at tiltrække et tilpas antal lærere, og hvor de har styr på planlægningen, og så kan der være andre skoler, hvor tingene skriger, og hvor man ikke får taget hånd om dårligt arbejdsmiljø og dårlig ledelse, så antallet af vikarer stiger. Det handler i høj grad om at lave nogle ret enkle parametre og en lokal indsats".

Dramaet fortsætter i Finansministeriet: Forstå økonomien i forhandlingerne

Nu er der gået fire år. Hvor lang tid er I villige til at vente til, at man begynder at kunne se, at der faktisk er en udvikling i elevernes faglighed, trivsel og de her reformelementer begynder at bo bedre i skolen, end de gør nu?

"Jeg mener ikke, at vi skal vente. Der er jo i høj grad behov for at justere. Ikke mindst fordi en forkortelse af skoledagens længde finder sted på op mod halvdelen af danske skoler i dag, og det er en brug af den eksisterende lovgivning, som presser lovgivningen til grænsen. Derfor er der behov for at foretage justeringer nu. Både af hensyn til fagligheden, trivslen og måden undervisningen fungerer på".