Under overenskomstforhandlingerne i foråret bidrog talrige røde faner, tv-kameraernes opmærksomhed og en exceptionel solidaritet i fagbevægelsen til, at mange lærere fik høje forventninger om, at det kunne lykkes forhandlerne at lande en central arbejdstidsaftale. Men de, der sad tættest på forhandlingerne, vidste godt, at det ikke ville lykkes, fortæller formand for Frederiksund Lærerkreds og medlem af Lærerforeningens hovedstyrelse Regitze Flannov.

»Vi, der sidder her og er tæt på, vidste godt, at der nok ikke blev tryllet tre-fem milliarder frem, som kunne finansiere sådan en arbejdstidsaftale, som vi i virkeligheden godt ville have«, lød det fra Regitze Flannov, da Overenskomst 2018 blev evalueret på lærernes kongres i København.

Hun åbnede op for, at man begynder at diskutere, om DLF fortsat skal have som mål at indgå en central arbejdstidsaftale.

»Vil der, under kommunernes ejerskab af folkeskolen, nogensinde blive mulighed for at indgå en central, resursebindende aftale? Eller fastholder vi i Danmarks Lærerforening en myte om den centrale arbejdstidsaftale?« spurgte Regitze Flannov.

Arbejdstid er blevet et lokalt spørgsmål

Formand for Ballerup Lærerforening og hovedstyrelsesmedlem Morten Refskov mente også, at det er tid til at tage debatten. Han var i 2015 en af dem, som højlydt stemte nej til overenskomstresultatet, fordi han mente, at man må kæmpe med alle midler for at få en central arbejdstidsaftale. Argumentet var dengang, at alle medlemmer skal sikres. Og han rakte nallerne frem fra talerstolen og gjorde det klart, at han er parat til at tage et rap over dem for det:

»Hvad vil der egentlig ske, hvis vi dropper kravet om en central, resursebindende aftale og i stedet bruger kræfterne på at nå til enighed med KL om at formulere en kommunal forpligtelse til at indgå en lokalaftale - med tvangsbistand, bod eller andet som konsekvens, hvis det ikke sker?« spurgte Morten Refskov.

Lærer: Bak pp om de privatansattes overenskomst

Også formand for Gladsaxe Lærerforening Thomas Agerskov mente, at tiden har ændret sig.

»Arbejdstid er blevet et kommunalt spørgsmål - det er ikke længere et centralt spørgsmål. Det er hovedlæringen af 2018«, lød det fra Thomas Agerskov, som opfordrede til, at det må være tid til, at Lærerforeningen tager en diskussion af, hvad en god lokal arbejdstidsaftale indeholder.

Udmeldingerne gjorde flere delegerede bekymrede:

Birgitte Lehrmann er nervøs for, hvad en sådan diskussion kan betyde for de lærere, der arbejder i kommuner, hvor der ikke p.t. er et godt samarbejde mellem kreds og kommune.

»Er det godt nok med uskrevne regler? Ingen skal efterlades på perronen, blev der sagt ved overenskomstforhandlingerne i foråret. Jeg vil appellere til, at det heller ikke er det, som sker for os, der arbejder i en kommune, hvor folkeskolen ikke prioriteres i tilstrækkelig grad«, lød det fra Birgitte Lehrmann.

DLF-top aviser minimumsstandard for lokale arbejdstidsaftaler

Per Brinckmann fra Lejre Lærerforening bad formand for overenskomstudvalget Gordon Ørskov Madsen be- eller afkræfte, om DLF er på vej væk fra målet om en central arbejdstidsaftale.

»Jeg har på ingen måde sagt, at vi skal opgive tanken om en central aftale. Det er der andre, der har sagt, at de gerne vil diskutere. Eksempelvis Regitze og Morten. Jeg vil godt sige: Jeg vil aldrig opgive ambitionen om en central aftale«, sagde han og blev afbrudt af massive klapsalver fra salen.