Hen ad gangene og op af trapperne på Professionshøjskolen Carlsberg Campus, fører rektor Stefan Hermann og Camilla Wang an og viser vejen til det lokale, hvor repræsentanter fra Uddannelses- og Forskningsudvalget, Undervisningsudvalget, Lærerstuderendes Landskreds og kommunale spidser skal drøfte udviklingen af læreruddannelsen.

For rektorerne oplever et stort behov for at samle parterne, hvis læreruddannelsen skal forbedres: 

"Det første hold af lærerstuderende fra den nye reformerede læreruddannelsen i 2012 er nu kommet gennem systemet, og det er tid til at evaluere. Mange parter har indflydelse på den proces: Vi har Uddannelses- og Forskningsudvalget, Undervisningsudvalget og KL som repræsentanter for kommunerne, som ejer folkeskolerne, og ude på skolerne har vi så skoleledere og lærerstuderende. Vores erfaring er, at de egentlig ikke taler sammen på kryds og tværs, og det er en skam", siger rektor Camilla Wang, der er står i spidsen for Danske Professionshøjskolers indsats "Fremtidens læreruddannelse".

Undervisningsministeren vil have læreruddannelsen ændret igen

"Man risikerer, at læreruddannelsen  bliver et kludetæppe, der bliver syet sammen af alle mulige forskellige holdninger, der kommer forskellige steder fra, men hvor ingen påtager sig et ansvar for helheden".

Og det ansvar tog professionshøjskolerektorerne i går på sig, da de inviterede samtlige parter til dialog om læreruddannelsen på Carlsberg Campus.

"Vi vil skabe en proces, hvor parterne har mulighed for at mødes og have en fælles dialog. Der er brug for, at vi etablere en proces med en vis tålmodighed. Hvor der er tid til at tænke igennem, hvad læreruddannelsen skal. Så vi kan få en robust læreruddannelse, som ikke skal ændres hver fjerde år. For det skaber en dårlig uddannelse, hvor vi aldrig kan nå at implementere ændringerne", siger hun.  

Reaktionen kommer i kølvandet på en stigende intensitet i debatten om læreruddannelsen, hvor alle deltagende parter i gårsdagens møder på kryds og tværs af hinanden har meldt ud.

Læreruddannelsen evalueret: Minister vil låse de studerendes bachelorprojekter til undervisningsfagene

"Vi vil gerne have, at debatten hviler på nogle gode fakta om, hvordan det går med læreruddannelsen, hvad der er op og ned og ikke mindst, at det er en debat, der samler parterne om skolen. Derfor har vi taget dagens initiativ", siger Camilla Wang.

Et af de problemer, der har været tidligere, er for eksempel at læreruddannelsen blev reformeret før folkeskolen:

"Problemet er at man har ændret på læreruddannelsen i 2012, før man har forhandlet folkeskolereformen på plads i 2013. Det duer ikke - de to systemer skal hænge sammen som ærtehalm. Det er vigtigt, at folkeskolen og læreruddannelsen følges ad, det har der ikke været særlig stor historisk tradition for. Parterne skal have øjnene op for hinanden, ellers kan vi ikke få en læreruddannelse, der er rustet til virkeligheden".

Et initiativ der kan gøre en forskel

Det er første gang i danmarkshistorien, at Christiansborg-politikere fra både uddannelses- og undervisningsudvalget og de kommunale interessenter på den måde kommer på besøg på læreruddannelsen i Danmark, og ifølge flere af gårsdagens deltagere er det noget, der er kommet for at blive.

"Det er godt, at vi er mange sektorer, der mødes på læreruddannelsen. Særligt at undervisnings- og uddannelsesudvalgene er samlet og hører de samme pointer. Fordi som Stefan Hermann sagde: Falder læreruddannelsen tit og ofte mellem to stole, hvor vi i Undervisningsudvalget har et klart blik for, hvad der foregår i skolen, hvordan lærernes hverdag udspiller sig. Og man i Forsknings- og Uddannelsesudvalget i langt højere grad har blik for en mere akademisk metode. Så er KL her også, og det giver mere praksis- og udførelses- indsigt. Jeg håber og foreslår, at det her bør åbne op for, at vi kan holde nogle fælles møder fremover, i stedet for at vi sidder i hvert vores udvalg og diskuterer læreruddannelsen", siger undervisningsordfører Annette Lind (S).

Professor efterlyser ny samlet strategi for læreruddannelsen

Den udmelding bakker hendes partifælle, formand for Uddannelses- og Forskningsudvalget,  Rasmus Horn Langhof, op om:

"Jeg er rigtig glad for, at der er så mange interessenter: Lærerstuderende, skoleledere, kommunalbestyrelser og politikere. Det må aldrig nogensinde blive en skrivebordsløsning i et eller andet ministerium en sen aften, det må hele tiden være med input fra virkeligheden og de mange parter, der har ansvar". 

10 ambitioner for læreruddannelsen

På mødet fremlagde rektorformand Stefan Hermann Danske Professionshøjskolers  10 ambitioner for læreruddannelsen med ordene:

"Lærer er noget af det fineste og vigtigste, man kan blive. Samtidig er læreruddannelsen uden sammenligning Danmarks mest omdiskuterede videregående uddannelse. Den diskussion vil professionshøjskolerne gerne puste nyt liv i".  

En læreruddannelse der passer til folkeskolen

Nogle af de emner, der særligt fyldte på mødet, var et ønske om, at de lærerstudererende skal have flere praksiserfaringer, inden de starter som lærere. Man diskuterede også, hvordan pædagog- og lærersamarbejdet kan forbedres allerede under uddannelsen. Ligesom det blev diskuteret, hvordan man kan sikrer, at læreruddannelsen ikke kun giver faglig ballast til lærerne, men også forbereder dem på virkelige problemstillinger i klasseværelset. Fra skolernes side efterlyste man især tid til at implementere ændringerne fra reformen i 2012.

På mødet tilsluttede Sofie Carsten Nielsen (R) sig nødvendigheden af tålmodighed:

"Hvis man vil lave en god læreruddannelse, så skal man anerkende, at det tager tid. Det der med at sætte nogle mål, der rækker kort ud i tid er urealistisk".

Lærerne ikke inviteret

Tilføjet 17/10 kl. 13:07, red: På opfordring fra en debattør på folkeskolen.dk har redaktionen efterfølgende spurgt Camilla Wang,  hvorfor hverken undervisere fra læreruddannelsen og folkeskolelærere ikke var inviteret til mødet:

"Lærerne i folkeskolen og underviserne fra læreruddannelsen var ikke inviteret, fordi det her møde handlede om at samle de to udvalg, der sidder på Christiansborg samt kommunale spidser. Det handlede om, at få de parter til at tale sammen. Man kan jo lave andre møder, der handler om at få praksis ind altså få lærerne til at mødes med politikerne, hvis det skulle være relevant. Men det her var altså et politisk møde. Dermed ikke sagt at vi ikke vil tale med lærerne og underviserne. Vi har før haft møder med DLF og undervisere i læreruddannelsen, som da vi skulle lave de 10 ambitioner for læreruddannelsen".

Hvorfor ville I blot holde det til politiske interessenter?

"Fordi det alt andet lige er politikerne, der skal beslutte, hvordan en ny version af læreruddannelsen skal se ud. Vi ville altså tale med dem, der helt formelt kommer til at beslutte, hvordan uddannelsen ser ud i fremtiden".