Projektet peger blandt andet på tid til teamsamarbejde og en stærk fortælling om skolen. 13 skoler, som selv har fortalt, at de har et godt samarbejde mellem ledelse og lærere, er blevet gennemanalyseret af chefkonsulent ved

Københavns Professionshøjskole Line Arnmark. Ud fra interview med lærere, ledere, pædagoger og forvaltningschefer har hun uddraget 12 temaer, som går igen på skolerne. Disse temaer er så blevet afprøvet på fire andre skoler for at se, om de kunne overføres. Den korte konklusion på rapporten er, at det kan de.

"Man kan ikke tage personligheder og relationer ud af ligningen, men vi har alligevel fundet, at lærere og ledere oplevede en stærk grad af generaliserbarhed på de fire skoler, der har afprøvet temaerne", fortalte Line Arnmark, da hun præsenterede projektet på DLF's skoleforskningskonference før sommerferien.

Projektet er en del af oveenskomstpartssamarbejdeet Fremfærd og blev sat i søen af de fire organisationer i kølvandet af de turbulente år omkring konflikt og folkeskolereform, fordi de gerne ville undersøge, hvad der skal til for, at de fagprofessionelle oplever sig som medskabere af folkeskolen. En rapport fra Kora viste i 2015, at det pædagogiske personale oplevede store udfordringer med at implementere de nye tiltag med reform og ændret samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Derfor fik projektet til opgave at styrke inddragelsen af de professionelles viden i skolens udvikling.

Lærerne presses af for lidt forberedelsestid

Stærkt værdisæt og reel inddragelse af medarbejderne

Line Arnmark har interviewet over 100 medarbejdere på skolerne om organisering, mødestruktur og beslutningsprocesser og samlet et bredt udsnit af eksempler på metoder, praksisser og professionelle dialoger, der understøtter motivation og medejerskab. Line Arnmark fremhæver særligt fire af temaerne: Et stærkt værdisæt, samarbejdet i samarbejdsudvalgene Med og Trio, skolens beslutningsprocessor og lærende samtaler i ledelsesstrategien.

"Skolerne har en meget stærk fortælling om dem selv, som bliver brugt som ramme omkring samarbejdet. Det kan fx være høj faglighed, en mangfoldig skole eller et stærkt resursesyn. Alle kobler sig på den fortælling og den gennemsyrer deres måde at samarbejde på, så man fx går en ekstra mil for hinanden eller har ejerskab for beslutningerne, fordi baggrunden ligger i de fælles værdier".

Skolerne har også fokus på organisationens samlede trivsel og sætter tidligt ind i forhold til konflikter mellem medarbejdere eller med ledelsen. Trio- og medudvalg bliver brugt af ledelsen til at trykprøve ideer, så man har en fornemmelse af, om det er et godt tidspunkt og en god måde at præsentere noget for resten af skolen. Men taler også om at man er sammen om at udvikle og ledelsen er reelt nysgerrig på, hvad medarbejderne kan bidrage med.

"De her skoler abonnerer også på en meget høj grad af kollaborativ tænkning. Men inddrager medarbejderne i beslutningsprocesserne, får beslutningerne beriget med medarbejdernes viden og dermed også legitimeret dem. Alle aktører kender deres roller og mandag i organisationen og beslutningerne er gennemsigtige. Og her er det særligt vigtigt at lederne tør at slippe kontrollen ind i mellem og acceptere, at tingene ikke går præcis derhen, man havde troet".

Skoleleder: Det virker, at jeg slipper tøjlerne

Da Line Arnmark præsenterede projektet på DLF's Skoleforskningskonference havde hun skoleleder på Smidstrup-Skærup Skole Lance Luscombe med for at diskutere, hvad det er, han gør på sin skole for at styrke samarbejdet med medarbejderne. Han bruger i den grad også sit med/trio-udvalg til at brainstorme med.

Lærerhyldest: Verdens bedste skoleledelse

"Jeg ser det som et organ, hvor jeg sammen med mit ledelseteam kan have en åben dialog om, hvordan vi gøre det bedste for skolen", fortalte han.

Før han kom til skolen, blev kontoret omtalt som førerbunkeren, og det brød han sig ikke om. Han har svært ved at sige, præcis, hvordan har ændret klimaet til den åbenhed, der findes i dag. Men han mener, at hans egen åbenhed om de fejl, han begår, har været medvirkende.

"Jeg underholder tit med de fejl, jeg laver i hverdagen, og en af mine lærere sagde faktisk en dag, at det er det, der gør mig til en god leder, fordi det også gav hende plads til at begå fejl".

Og det med at slippe kontrollen er også noget, han genkender.

"Jeg bruger tit marshmallow-testen (berømt eksperiment om selvkontrol, red.) på mig selv . Jeg ved godt, hvad målet er, men jeg kan ikke komme derhen selv, så jeg er nødt til at slippe tøjlerne lidt. Det er svært, for jeg er jo den snakkende type, men jeg kan se en kæmpe gevinst for skolen, hvis jeg lader medarbejderne køre med processerne, og så lever jeg med, at vi ender i Washington i stedet for New York - så længe det stadig er i USA".

Ideer til arbejdet med et bedre samarbejde er samlet på hjemmesiden Viden på Tværs. Og de fire organisationer afholder også en række temamøder i november, hvor interesserede kan høre om arbejdet med inddragelse af de professionelles viden i skolens beslutninger