Firmaet bag den populære, digitale platform Matematikfessor indgik i skoleåret 2016/17 - regeringens præmiepuljes første år - aftaler med syv skoler i eller tæt på København om at hjælpe til ude på skolerne med at løfte de svage elever med at få mindst 4 i afgangsprøverne i dansk og matematik.

På fire af skolerne lød aftalen, at skolerne kun skulle betale for hjælpen, hvis de efter afgangsprøverne stod til at kunne hæve et beløb fra præmiepuljen.

Private virksomheder er også på jagt efter præmiepenge

"Aftalen var, at vi skulle lave et løft rettet mod matematik og nogle steder også dansk, og så har aftalen været, at hvis vi lykkedes med at sikre skolen en andel i præmiepuljen, ville vi modtage betaling - og ellers ikke", siger projektleder og forret­ningsudvikler i Matematikfessor, Thomas Køier Jakobsen.

Han fortæller, at Matematikfessor til gengæld har taget en højere pris for de aftaler, hvor Matematikfessor har risikeret at stå tilbage uden betaling for deres ydelse.

"Nogle lærere har reageret stærkt på, at det ville blive dyrere med den her aftale, men det har været en del af vores tilbud, at prisen er højere, hvis en betaling ikke på forhånd er sikret", siger Thomas Køier Jakobsen.

To skoler dumpede og to fik præmiepuljepenge

To af de fire skoler uden forudbetaling står til at få andel i præmiepuljen efter et år med Matematikfessors konsulentbistand.

Den ene af dem er Arenaskolen i Greve Kommune, som senere på året står til at modtage 1,3 millioner kroner for at leve op til regeringens karakterkrav. Skolens konsulentregning beløber sig til en halv million kroner, så skolen står til at ende ud med et nettooverskud på 800.000 kroner.

Præmiepulje-skoler har deres karakterer klar: Skole har allerede armene i vejret 

I stedet for at ansætte Matematikfessor til at supplere lærernes egen matematikundervisning, kunne Arenaskolen for cirka det samme beløb i stedet for have ansat en lærer i et år, men det var der ikke penge til ved puljens start, siger skoleleder Martin Frank Nielsen til Fagbladet Folkeskolen.

"Jeg havde jo ikke nogen penge første år, så jeg ville skulle ansætte en på lykke og fromme. Det er ulempen ved det her. Det vanskeliggør en lang strategisk faglig udvikling for en skole. Det havde været meget nemmere, hvis jeg fik 500.000 kroner, som jeg kunne bruge på en lærer. Så ville jeg bare ansætte en".

Matematikfessor: Lærere kunne også have klaret opgaven

Thomas Køier Jakobsen er enig i, at Arenaskolen i princippet lige så godt kunne have brugt pengene på lærere.

"Vores undervisning kunne lærerne også selv håndtere. Vi tilfører ressourcer, som gør det muligt at udføre det, som Undervisningsministeriet kræver, men hvis de 500 millioner, som er sat til side, i stedet for var givet til skolerne uden at være øremærkede, kunne de have ansat lærere for pengene i stedet for", siger han.

"Dog mener jeg, at vejledningsbenet i vores indsats er en unik service, som man ikke finder mange andre steder".

Matematikfessors konsulentbistand er ifølge Thomas Køier Jakobsen trebenet: Undervisning af eleverne, brug af den digitale platform Matematikfessor.dk og vejledning af lærerne.

Men er det ikke læreruddannelsernes opgave at efteruddanne og vejlede lærerne?

"Jo, det kan man godt sige, men altså, der kan komme noget godt ud af mange ting, og så betyder det ikke så meget, om det er læreruddannelserne eller et privat firma, som tager sig af lærervejledningen. Desuden har vi også nogle spidskompetencer inden for digital læring, og vi samarbejder med DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, red.) om at forbedre dette område", siger Thomas Køier Jakobsen.

Tidslinje: Præmiepuljens korte og turbulente historie 

Lektor: Vigtigt at undervisning har en blivende værdi

Flere didaktiske eksperter, som folkeskolen.dk har talt med, udtrykker bekymring over, at præmiepuljen kan føre til et for stort fokus på at træne eleverne i netop de færdigheder, det kræver at gennemføre afgangsprøverne i dansk og matematik, fordi det er skolernes prøveresultater, som udløser en pose penge.

Ifølge lektor i matematik ved Professionshøjskolen Absalon Bent Lindhardt er det ikke overraskende, at eleverne på Arenaskolen fik bedre karakterer i matematik efter at have samarbejdet med Matematikfessor. Han er dog skeptisk i forhold til, om karakterløftet er ensbetydende med, at eleverne har fået en bedre forståelse for faget.

"Jeg er med på, at man kan træne elever til at klare afgangsprøverne bedre, men har det en blivende værdi, og giver det dem de kompetencer, de har brug for om 10 og 20 år?", spørger han retorisk.

Forsker: Sådan burde præmiepuljen have set ud 

"Det giver altid en effekt, når mennesker arbejder med mennesker. Det har en motiverende virkning og kan ud fra nogle personlige eller konkurrencemæssige parametre motivere nogle elever til at præstere bedre. Men matematik handler ikke kun om at løse utallige tests, men om at forstå, hvordan matematikken kan anvendes ude i virkeligheden".

Matematikfessor: Vores indsats er helhedsorienteret

Denne bekymring giver Thomas Køier Jaobsen dog ikke meget for.

"Vi fokuserer på, at eleverne bliver problemløsende. Vi bruger 75 procent af tiden på kompetencer og kun 25 procent på færdighedstræning", siger han.

Ifølge Thomas Køier Jakobsen er Matematikfessor ikke kun på skolerne for at hjælpe de svageste elever gennem afgangsprøverne.

"Når vi varetager undervisningen, er det niveaudelt undervisning af en eller anden art. Eleverne er udvalgt i samarbejde med skolerne og ud fra både faglige parametre og motivationsparametre. Det vigtige er, et vi møder eleven der, hvor eleven er, og ikke der, hvor han eller hun burde være. Vi arbejder med meget lidt lærergennemgang og med specifikke mål. Et af målene for skolerne er, at eleverne klarer sig godt i afgangsprøverne, men det kan også være at gøre eleverne uddannelsesparate", siger han.

Svage elever har øvet eksamen hver uge i et år 

Matematikfessors konsulenter underviser mest i udskolingen, men ikke udelukkende. Ofte underviser de et udsnit af eleverne fra en klasse.

"Vi underviser på alle klassetrin. Jeg har selv stået og undervist i en 1. klasse. Skolerne har benyttet sig af denne økonomiske mulighed for at give hele skolen et løft, men dog med et hovedfokus på udskolingen", siger Thomas Køier Jakobsen.