Det er langtfra kun Undervisningsministeriets læringskonsulenter, der har tilbudt præmiepuljeskolerne hjælp til at løfte deres svage elever i håbet om at nå de præmieudløsende krav. I en spørgeskemaundersøgelse foretaget af fagbladet Folkeskolen beretter en fjerdedel af skolerne, at de er blevet kontaktet af private virksomheder med løsninger til at komme milliongevinsten nærmere. Flere af skolerne fortæller, at de er blevet kontaktet af op mod ti forskellige aktører i løbet af projektets første år.

Svage elever har øvet eksamen hver uge i et år 

En af de skoleledere, som har brugt tid på at forholde sig til en lang række henvendelser, er skoleleder på Dueholmskolen i Morsø Kommune Lars Zedlitz Alberg.

»Nogle skrev mails, andre ringede direkte til mig. Jeg tror, at det var omkring 10-12 stykker i starten. Nogle havde opfundet et bogsystem, andre et it-system, og nogle ville gerne arbejde med mine lærere for at gøre dem bedre til at arbejde med motivation. Det var meget blandede bolsjer«, fortæller han, om tiden efter at Dueholmskolen var kommet på statsminister Lars Løkke Rasmussens liste over skoler, der over tre år kunne få del i en pulje på en halv milliard, hvis de forbedrede de svageste elevers afgangskarakterer i dansk og matematik.

Leder: Lidt som golddiggere

Lars Zedlitz Alberg valgte at sige nej tak til henvendelserne.

»Jeg har dygtige folk, så jeg mener, at vi kan klare opgaven selv. Men det var tydeligt, at de så muligheden for at sælge et eller andet her og nu, hvor der kunne være et økonomisk momentum. Man kan vel godt bruge et begreb som golddigger her«, siger han.

Tidslinje: Præmiepuljens korte og turbulente historie 

På Roslev Skole i Skive Kommune oplevede skoleleder Stefan Frøkjær-Jensen tilmed, at nogle virksomheder troppede uanmeldt op på skolen for at præsentere deres ideer.

»De snakkede om alverdens udviklingsprojekter. Nogle af dem lød interessante, men der var også nogle, hvor man kunne mærke, at deres ideer ikke var af helt ny dato«, siger han og fortæller, at også han valgte at takke nej til at indgå samarbejder.

Tre måneders gratis prøvetid

Skoleleder på Brædstrup Skole i Horsens Kommune Rikke Meldhede valgte det første år at afvise de virksomheder, som kontaktede hende. Her i puljens andet projektår er hun igen blevet kontaktet.

»Vi bliver stadigvæk løbende kontaktet. Det er ikke nye virksomheder på markedet, men det er tydeligt, at de har brugt puljen til at målrette deres markedsføring«, siger hun.

Rikke Meldhede fortæller, at virksomheden FrontRead kontaktede hende både ved puljens start og op til andet puljeår. Virksomheden tilbyder intensive læseforløb via en app, og nu har Rikke Meldhede takket ja til en tremåneders gratis prøveperiode.

4 ud af 10 af Løkkes præmieskoler får ingen penge efter første puljeår 

»Det er en fin mulighed for os. Vi skal jo hele tiden afveje vores resurser. Så når vi tilkøber noget, bliver det i stedet for noget andet. Så vi spørger lærerne, om de kan se ideen med det her værktøj, når prøveperioden er ved at være overstået«, fortæller hun.

FrontRead lover karakterløft

Administrerende direktør i FrontRead Kim Høgskilde fortæller, at man helt bevidst har kontaktet en stor del af præmiepuljeskolerne.

»Jeg ved ikke, hvor mange vi har kontaktet, men vi har kontaktet mange. Vi har indgået en del aftaler, men mange af skolerne har dårlig økonomi, så de siger, at de ikke kan investere, før de har fået nogle penge«, siger han.

Kim Høgskilde oplyser, at FrontRead har aftaler med 20 kommuner, der har tilkøbt adgang til læseappen til alle deres skoler. Og så fortæller han, hvad FrontRead kan tilbyde puljeskolerne, hvis præmiechance blandt andet er afhængig af elevernes prøvekarakterer i dansk.

Præmiepulje-skoler har deres karakterer klar: Skole har allerede armene i vejret 

»Når vi kontakter skolerne, er det med beskeden om, at vi kan hjælpe dem. Nogle af de skoler, som har brugt vores værktøj, har udtalt, at de i snit har løftet eleverne med én karakter ved 9.-klasseprøven. Og vores resultater viser, at elevernes læsehastighed i gennemsnit forbedres med 63 procent«.

FrontRead tilbyder blandt andet skolerne at køre to træningsforløb i løbet af året.

»Det gør dem virkelig klar til prøven, så de kan løfte deres karakterer. Og det giver dem naturligvis også et bedre uddannelsesliv«, siger han.

MatematikFessor har talt med 40 ­puljeskoler

Flere af skolerne oplyser også, at de er blevet kontaktet af MatematikFessor, der er kendt for sin digitale matematikportal. Mange skoler havde allerede aftaler, der giver adgang til matematikportalen, men præmiepuljen fik MatematikFessor til også at tilbyde skolerne konsulenthjælp.

»Vi har lavet indsatser på folkeskoler i fire år, men puljen har givet mulighed for indsatser af en anden størrelsesorden. Vi kontaktede derfor de skoler, der lå inden for en radius af 50 kilometer fra os i København. Så vi fik spurgt 40 skoler, og syv af dem indgik vi en aftale med«, fortæller projektleder og forretningsudvikler i Edulab, der står bag MatematikFessor, Thomas Køier Jakobsen.

Han fortæller, at seks af de syv skoler forventer at have opfyldt præmiekravet for første puljeår, og at virksomheden forventer at få endnu flere aftaler i løbet af andet puljeår.

»Skolerne ved først med sikkerhed, om de får pengene her midt i september, og de får dem først i fjerde kvartal. Så vi afventer p.t., at skolerne er sikret en økonomi«, fortæller han.

»No cure, no pay«-aftale

Arenaskolen i Greve Kommune lagde før sommerferien et klip på YouTube, hvor skoleleder Martin Frank Nielsen glad kunne fortælle, at årets prøveresultater ser ud til at have sikret skolen en milliongevinst på 1,3 millioner. Oven i gevinsten skal han dog samtidig betale en regning på en halv million til MatematikFessor. I årets løb havde MatematikFessor nemlig hjulpet til med en konsulent i 20 klokketimer om ugen. Aftalen var i skolesammenhænge den meget utraditionelle »no cure, no pay« - så Martin Frank Nielsen skulle kun have penge op af lommen, hvis skolen nåede sit mål. Hverken han eller Thomas Køier Jakobsen fra MatematikFessor vil oplyse, om en lignende aftale også gælder i år. Men Martin Frank Nielsen vil gerne fortælle, hvad han får ud af årets aftale med MatematikFessor.

Matematikfessor: Vores undervisning kunne lærerne selv have klaret

»Vi har valgt, at de skal være her i endnu flere timer i år, så de er her 27 timer. Vi har besluttet, at de skal have flere timer i dansk, og så skal de også være mere i vores 8. klasse end sidste år«, siger han og fortæller, at MatematikFessor er i stand til at være selvkørende i matematiktimerne, mens de i dansk bruges som undervisningsassistent.

Kunne man ikke have ansat en ekstra lærer for den pris, du betaler MatematikFessor?

»Jeg havde jo ikke nogen penge første år, så jeg ville skulle ansætte en på lykke og fromme. Det er ulempen ved det her. Det vanskeliggør en lang strategisk faglig udvikling for en skole. Det havde været meget nemmere, hvis jeg fik 500.000 kroner, som jeg kunne bruge på en lærer. Så ville jeg bare ansætte en«, siger han og peger på nogle af de fordele, han oplevede første år ved at hente privat hjælp udefra.

»Ulempen ved at bruge personale fra den almindelige drift er, at det er resurser, vi kan flytte rundt på, når der pludselig er problemer i forhold til nogle af de andre klasser. Når vi får nogen udefra, kender de kun den ene klasse, og det er kun det, der er deres opgave«, siger han.

Skole fortsætter ikke samarbejdet

Tre Hvidovre-skoler er med i præmiepuljeprojektet. Ifølge kommunens matematikkonsulent Peter Mogensen havde alle tre et samarbejde med MatematikFessor sidste år.

»Som konsulent kom jeg med nogle forslag til, hvad skolerne kunne gøre. Vi havde allerede kommunalt et samarbejde med MatematikFessor, og vi vidste, at de tilbød noget ekstra, som kunne supplere den almindelige undervisning med noget færdighedstræning, der styrker eleverne frem mod prøverne«, siger han og tilføjer, at alle tre skoler ikke har planer om at fortsætte samarbejdet med MatematikFessor i år.

En af de skoler er Avedøre Skole. Afdelingsleder Jakob Ottesen fortæller, at skolen har mere tiltro til skolens egen indsats.

»Vores konklusion var, at det var vores egne indsatser, der i højere grad var udslagsgivende, i forhold til hvad vi opnåede med MatematikFessor«, siger han.