Den tidlige sprogstart i skolen er en god idé, mener faglig konsulent og tovholder på engelsk i projektet Tidligere Sprogstart, Karoline Søgaard.

"Jeg synes bestemt, det er meningsfuldt at starte med at undervise eleverne i 1. klasse i engelsk, fordi vores børn fra en tidlig alder er omgivet af engelsk mange steder i deres liv. Så det at starte tidligt giver dem en indgang til noget, som er en del af deres liv, fra de er meget små", siger hun.

"Desuden får man flere elever med, når man starter tidligt. Børnene starter med forskellige forudsætninger, nogle har måske været ude at rejse med deres forældre, andre har lært at tælle til 10 hjemmefra. Dengang, man først begyndte at undervise i engelsk fra 3. klasse, kunne spændet mellem dem, som stiftede bekendtskab med engelsk hjemme, og dem, som ikke gjorde, nå at vokse sig endnu større".

Hvordan kan vi udvikle elevernes sproglige opmærksomhed i den tidlige sprogstart?

Bliver ikke nødvendigvis dygtigere

Karoline Søgaard, som er lektor på læreruddannelsen på Professionshøjskolen UCC, siger dog også, at den tidlige sprogstart ikke nødvendigvis gør eleverne dygtigere til engelsk. Det kan potentielt gøre eleverne dygtigere, men kun med undervisning med de rette progressioner og mål.

"Ser man udelukkende på, hvor dygtige eleverne i sidste ende bliver til at tale engelsk, kan det faktisk godt være, at man ligeså godt kunne vente med at undervise i engelsk, til de bliver lidt ældre, hvis de rette forudsætninger ikke er tilstede i den tidlige engelskundervisning", siger Karoline Søgaard.

Forskning viser nemlig, at ældre elever generelt tilegner sig fremmedsprog hurtigere end yngre.

"Det er altså ikke nok bare at synge en masse sange i de første to år. Det rykker eleverne sig ikke af, så hvis de på sigt skal tilegne sig bedre engelskkundskaber, end dengang de først fik engelsk fra 3. klasse, så er man som lærer nødt til at tænke en tydelig progression og nogle klare mål ind i undervisningen", siger hun.

Undervisning skal være sjov og mundtlig

"Man skal derfor som lærer gøre sig umage med at arbejde med meningsfulde sprogsituationer. Det vil sige arbejde med, at eleverne bruger sproget til for eksempel at fortælle om sig selv eller deres familie. Vi skal bruge sproget til at kommunikere med hinanden, og det gør man ikke ved blot at lære at tælle til 10", siger hun.

Sprogstart: Giv eleverne succesoplevelser

Den skriftlige del bør ifølge Karoline Søgaard ikke fylde så meget i de små klasser. I stedet for skal der lægges vægt på mundtlighed og en legende tilgang til indlæring.

"Eleverne skal have en oplevelse af at kunne noget. For eksempel at de fortæller om deres egen yndlingsfarve efter at have lært de forskellige farveord - så de omsætter deres indlæring til noget brugbart".

I projektet Tidligere Sprogstart var Karoline Søgaard med til netop at udvikle undervisningsmaterialer til engelskundervisning i 1. klasse, hvor der er tænkt en tydelig progression ind.

Relationen til eleverne er vigtig

Det er naturligvis bedst, hvis det er en lærer med linjefagskompetence, som underviser også de mindste klasser i engelsk.

Det kan dog være en udfordring for både lærere og elever, hvis denne lærer kun har klassen i den ene lektion om ugen, som er afsat til engelsk.

"Nogle lærere oplever det som en udfordring at være ugens gæst i en klasse", siger Karoline Søgaard.

"Derfor kan det i nogle særlige tilfælde give bedre mening, at det er dansklæreren eller en anden lærer, som har en stærkere relation til eleverne, som også står for engelskundervisningen. Men det kræver, at læreren har gode engelskkompetencer, ved noget om sprogtilegnelse og har lysten til at undervise i faget".

Karoline Søgaard understreger dog, at det i den bedste af alle verdener er en linjefagskompetent lærer med relation til eleverne fra andre fag, som står for at undervise i engelsk i 1. og 2. klasse.