Klart, de ville være med. Hverken læsekonsulent Tina Rønberg Nielsen eller lærer og læsevejleder Lisbeth Apold var i tvivl, da de hver især blev præsenteret for forskningsprojektet Tag Ordet med Dig for over to år siden.

"Jeg kunne se, at det, vi gjorde, ikke var nok til at lære eleverne de ord, de har brug for, når de kommer op på mellemtrinnet. De manglede strategier for eksempel til at kunne trække på konteksten eller bruge orddelene. Det var tydeligt i deres testresultater, og jeg hørte det fra lærerne, som oplevede det som en udfordring", fortæller Tina Rønberg Nielsen, som er pædagogiske konsulent for sprog og læsning Høje-Taastrup Kommune.

Ny forskning omsat til praksis rykker elevers sprog og læsning markant

Udfordringen er et velkendt fænomen internationalt som 'The fourth grade slump'. Det går fint med at få elever til at læse i de små klasser, men når de rammer 4. klasse, er det pludselig ikke længere hyggebøger med billeder og gode historier, men fagbøger de skal læse. Så viser det sig, at eleverne ikke har strategier til at forstå nye ord alene ved brug af teksten.

"Lærere er tit rigtigt gode til at fortælle børnene, hvad ordene betyder, men for at udvikle strategier til at finde betydningen selv, skal eleverne lære strategier, og her halter det ofte mere", fortæller Tina Rønberg Nielsen, som selv har arbejdet som dansklærer i 10 år, inden hun blev konsulent.

Respekt for lærernes viden og erfaring

Lisbeth Apold, som har undervist i dansk på Mølleholmskolen (tidligere Parkskolen), kendte til to af forskerne bag projektet, Hanne Trebbien Daugaard og Anne-Mette Veber Nielsen, så hun tøvede heller med at melde sin 3. klasse til det første pilothold i projektet.

Hun fik sammen med 10 danskkolleger et fire-dages kursus hos de to forskere. Kurserne var opdelt over to gange, så lærerne kunne afprøve det nye undervisningsmateriale og give feedback på anden kursusgang. Og selv om Lisbeth Apold har en uddannelse som læsevejleder, var der masser af nyt at hente.

"Jeg har altid elsket morfemer, men jeg har aldrig haft et materiale, der var så systematisk omkring strategierne til at bruge dem til ordtilegnelse - både i forhold til stavning og betydning. Eleverne får forståelse for, hvad der er ordets kerne. De lærer at genkende forstavelser og endelse og dermed ordklasser, og pludselig er der ikke meget af ordet, der er nyt", fortæller hun.

Efter kurset blev lærerne præsenteret for et undervisningsmateriale og bedt om at give feedback på både kursus og materialer.

"Det her samarbejde er noget af det bedste, jeg har været med til sammen med forskere. De var virkelig lydhøre og interesserede i vores professionsviden og praksisnærhed. Selvfølgelig er det 100 procent forskernes projekt og dem, der har udviklet strategier og materiale, men det føltes som et fælles projekt, og de indarbejdede i den grad vores input", siger Lisbeth Apold.

Tina Rønberg Nielsen er enig.

"I projektet oplevede vi, at lærernes inddragelse har stor betydning for, hvordan projekter bliver modtaget. Lærerne arbejder meget hårdt og engageret for at gennemføre den nye sprogundervisning. Samtidig oplevede, vi , at forskningsprojekt blev gennemført ikke kun for forskningens skyld, men for at give lærerne redskaber, så de bedre kan hjælpe til deres elever".

Mere visuelt og aktivt for eleverne

Det endelige undervisningsforløb, som lærerne gennemførte efter at have afprøvet og givet ny feedback, kørte over 28 lektioner, hvor lærerne fulgte et nøje beskrevet program. Eleverne bliver undervejs præsenteret for nøgleord og for strategier til arbejde med morfemer - de små byggeklodser, som ord består af - og kontekst.

Hver lektion bliver bygget op, så læreren kort forklarer om en strategi til at forstå et ord. Så prøver eleverne strategien af i grupper, hvor de bliver tildelt forskellige roller, så de ikke alle behøver at have forstået det hele til bunds for at kunne deltage. Og til sidst prøver de strategien af, mens de læser alene.

"Eleverne er meget mere aktive i arbejdet, end de ville være normalt. De kan fx arbejde med at læse forlæns, men forstå baglæns, så de kan se, at ordet 'gummistøvle' handler om en støvle, der er lavet af gummi. Eller de kan dele ordet op i morfemer, så kan trække 'mis' fra 'misforstået' og vide, at det er det modsatte af at blive forstået".

Noget af det, lærerne har bidraget med, er, at eleverne også kommer op og bevæger sig undervejs. Og fordi materialet er så skematisk opbygget til lektionerne, husker lærerne det og har tid til bevægelsen.

"Vi arbejder med det på smartboard, og det er meget grafisk og visuelt med tydelige forklaringer, som stilladserer og tager eleverne i hånden. Jeg har arbejdet med morfemer før, men jeg ville aldrig har gjort det så struktureret. Og det gør virkelig børnene selvstændige og kritiske", siger Lisbeth Apold.

Hendes nuværende 5. klasse deltog for to år siden i det første pilotprojekt, og da hun for nylig spurgte dem til strategierne, var det tydeligt, at de fortsat bruger dem.

"De vil ikke længere finde sig i, at der er ord, de ikke forstår i en tekst. I modsætning til, når man skal slå dem op i en ordbog, hvilket man måske ikke lige gider, så har de nu selv strategierne til at forstå dem. Og de er blevet meget mere interesserede i ord og deres betydning".

Skal gerne bredes ud til faglærerne

Efter det første pilotprojekt, har forskerne prøvet efteruddannelse og undervisningsforløb af på otte skoler i Høje-Taastrup sidste år. Nu hvor forskningsprojektet er slut, har Høje Taastrup Kommune politisk besluttet at fortsætte med at uddanne de nye dansklærere på 4. årgang og køre forløbet igen i kommunens nye 4. klasser i dansk. Og planen er at brede det ud til faglærerne også.

"Vi kan se, at alle børn faktisk har rykket sig, uanset hvilket niveau de havde inden. I lærernes evaluering af projektet har de givet det 4,2 på en skala fra 1 til 5. De har oplevet det som gennemtænkt, medinddragende, godt planlagt helt ned i detaljen og så har de hele tiden kunnet få hjælp. Vi i forvaltningen forsøger at støtte dem så meget vi kan, blandt andet ved at kommunens sekretær står og kopierer alt for dem, så de bruge deres tid på det faglige. Det her er fagligt svært, så skal det praktiske ikke være tidskrævende", siger Tina Rønberg Nielsen. Og Lisbeth Apold, hun glæder sig til at komme i gang med forløbet igen med en ny klasse i næste uge.

"Vi kan se, at alle børn faktisk har rykket sig, uanset hvilket  niveau de havde inden. I lærernes evaluering af projektet har de givet det 4,2 på en skala fra 1 til 5. De har oplevet det som gennemtænkt, medinddragende, godt planlagt helt ned i detaljen og så har de hele tiden kunnet få hjælp. Når vi kører det i år, forsøger vi at støtte dem så meget vi kan, blandt andet ved at kommunens sekretær står og kopierer alt for dem, så de bruge deres tid på det faglige. Det her er fagligt svært, så skal det praktiske ikke være tidskrævende", siger Tina Rønberg Nielsen.

Og Lisbeth Apold, hun glæder sig til at komme i gang med forløbet igen med en ny klasse i næste uge.