Professionshøjskolerne vil gerne sammen med KL og Danmarks Lærerforening sætte gang i en fælles national kampagne om at tiltrække unge til læreruddannelsen.

Målet er blandt andet, at læreruddannelsen bliver en af de mest søgte uddannelser. Sådan er det ikke i dag, og antallet af optagne på lærerstudiet er gennem de sidste par år stagneret.

Professionshøjskolerne: Læreruddannelsen skal være en af de mest søgte 

Camilla Wang er rektor på Absalon Professionshøjskole og formand for uddannelsespolitisk udvalg i Danske Professionshøjskoler. Og så er hun også tovholder for professionshøjskolernes handleplan for læreruddannelserne.

Hun henviser til, at aktører på ingeniørområdet har slået sig sammen for at skabe mere interesse for ingeniørfaget, og at partnerskaber omkring de naturvidenskabelige og tekniske fag har fået skabt stort fokus på fagene. Derfor har hun også en klar opfordring til parterne omkring skolen.

"Der må man have et nationalt partnerskab til at styrke vigtigheden, fortællingen og hele positiviteten omkring det at være lærer. Lærerforeningen, KL og politikere og os som professionshøjskoler må tage hinanden i hånden og i fællesskab finde ud af, hvordan vi kan gøre det", siger hun.

Politisk bakker uddannelsesordførerne fra Venstre og Socialdemokratiet op om, at man undersøger læreruddannelsens rekrutteringsproblemer. 

V og S bakker op om undersøgelse af læreruddannelsens rekrutteringsproblemer 

Og også formand for Undervisningsudvalget i DLF Jeanette Sjøberg er enig i, at parterne bliver nødt til i fællesskab at handle.

"Der er ingen tvivl om, at der er brug for en indsats. Jeg synes, at parterne må mødes og tale om, hvad vi kan stille op, og hvad kan vi gøre ved det. Det er klart, at der er to sider af sagen. Den ene er selve læreruddannelsen, og den anden er de vilkår, som de nye lærere kommer ud til. Det er nok begge dele, man må have løst, det hjælper ikke kun at sætte fokus på den ene", siger Jeanette Sjøberg.

Og KL melder sig også klar til at hjælpe. 

"Det lyder som en god ide, at de relevante parter på området sætter sig sammen og drøfter de her problemstillinger. Det er også et af de emner, som DLF og KL har aftalt, at vi sætter os sammen og drøfter i forbindelse med 'Ny Start' for folkeskolen og opfølgningen på OK18", siger udviklingsdirektør Arne Eggert til folkeskolen.dk.

Danske Professionshøjskoler har statistik for optaget på læreruddannelserne siden 2008. Statistikken dækker over sommer- og vinteroptag inklusiv dem, som bliver optaget efter optagelsesfristen.  

Bondo og Bundsgaard vil gøre alt for at få en ny start for folkeskolen 

Den nuværende læreruddannelse trådte i kraft i 2013. Samme år som folkeskolereformen og overenskomstkonflikten blev en realitet. Camilla Wang mener, at der ikke er tvivl, om det fokus, der er på lærerfaget smitter af på de unges lyst til at søge uddannelsen:

"Læreruddannelsen er blevet mere og mere professionsrettet og rettet mod at være lærer i folkeskolen", siger hun og tilføjer: "Tidligere tog mange en læreruddannelse, fordi den kunne føre mange steder hen. Nu er den blevet mere rettet mod, at man skal være lærer i folkeskolen. Derfor kan det godt være, at antallet nu i højere grad afspejler, hvor mange, der gerne vil ud i folkeskolen".

Undersøg de unges motivation

Der findes mange gæt på, hvorfor der ikke er flere unge, som vælger læreruddannelsen. Professor Jens Rasmussen opfordrede på folkeskolen.dk i sidste uge til, at man undersøger, hvad der skal til for at flere unge vælger læreruddannelsen.

Camilla Wang vil gerne støtte den opfordring.

Professor efterlyser ny samlet strategi for læreruddannelsen 

"Det er en rigtig god ide at prøve at blive kloge på, hvad det er, der gør, at studerende søger læreruddannelsen. Vi drømmer om et større tal ville søge ind, og det kunne være godt, hvis vi fik nogle nye handleveje", siger Camilla Wang.

Hun har selv et bud på, hvad der skal til for, at flere søger mod lærerfaget:

"Noget af det, man også kunne have som hypotese er, at unge er uvillige til at foretage valg ,som kun fører ét sted hen. Man skal i lærerfaget og på skolerne arbejde med, hvordan man skaber karriereveje - og udviklingsmuligheder for lærere ligesom det er tilfældet for sygeplejersker", siger Camilla Wang og tilføjer, at mange unge måske har svært ved at se sig selv undervise på den samme skole undervise i samme fag gennem de næste 50 år af deres liv.

Optagelsessamtaler mindsker frafald

Formand for Lærerstuderendes Landskreds Jenny Maria Jørgensen mener, at man bør starte med at se på, hvorfor omkring 40 procent af de lærerstuderende falder fra uddannelsen.

Camilla Wang bekræfter, at der er et ret højt frafald på læreruddannelserne. Med den nye læreruddannelse fra 2013 blev adgangskravet til læreruddannelsen hævet, så kun ansøgere med et snit på mindst syv får direkte adgang til uddannelsen, mens ansøgere med et lavere karaktergennemsnit fra den adgangsgivende eksamen skal gennem en optagelsessamtale for at komme igennem nåleøjet.

Målet var, at færre studerende dropper ud af uddannelsen før tid.

"Det er omkring 60 procent af dem, der starter, der ender med at blive færdige. Frafaldet er mindsket, men ikke ret meget. Vi vil gerne øge fastholdelsen", siger Camilla Wang og fremhæver, at en evaluering viser, optagelsessamtalerne for dem, som har syv i gennemsnit har forbedret fastholdelsen.

"Det er lykkedes at bruge de samtaler til at sortere, hvem der er stærkt motiveret og egnet til at gennemføre en læreruddannelse. Det er en systematisk samtale og test, hvor deres motivation, deres viden og kompetencer i forhold til noget lærerrelevant bliver testet", siger hun.

Frafald på læreruddannelsen: Via indfører samtaler for alle

De gode resultater har fået professionshøjskolens Via til at indføre optagelsessamtaler for alle studerende, og det kunne Camilla Wang godt tænke sig blev udbredt til flere steder.  

"Men det er også en rigtig dyr måde at optage på", fortæller hun som forklaring på, at alle ansøgere ikke kommer gennem en optagelsessamtale.