”Sune tager pludselig fat i pigens hår og river til, mens han råber: ’Det er min bold!’” De fleste idrætslærere har oplevet lignende situationer - og bogen her kan ikke fjerne dem alle. Men den har gode råd og initiativer, som kan give inspiration til inkluderende variationer af idrætsundervisningen.

Allerede på side 21 begynder der at komme gode eksempler på konkrete tiltag, der kan gøres med elever, som normalt har vanskeligt ved at være inkluderet i idræt.

Der er ikke mange klasser tilbage, hvor der ikke er mindst en elev med psykosociale- eller kognitive udfordringer. Der gives i bogen både en teoretisk tilgang til planlæggelsen af en differentieret idrætsundervisning og praktiske eksempler på både planlægning og praksis. Der er også en hel del idéer til anderledes redskaber - en trepersoners slangebøsse til ”Kast”, eller hvad med en armbrøst?

En stor del af bogen er dedikeret til undervisningseksempler. Og det er her, den egentlige guldgrube er. Forløbene er delt op i klassetrin og på de fem gennemgående færdigheds- og vidensmål fra Fælles Mål. Et eksempel fra 8. klasses kropsbasis kunne være den klassiske tillidsøvelse, hvor en elev står stift i midten og blidt skubbes rundt i en lille kreds. En tilpasning kunne være, at elever med bevægelsesvanskeligheder sidder på en bænk til øvelsen. Eller at man former ”cirklen” med kun en foran og eventuelt en lærer bagved, så eleven i midten ikke skal forholde sig til for mange og er tryggere i udførelsen.

Der er både klassiske eksempler på forløb og gode nye vinkler - hvad med ”Drums alive”, et stompinspireret fitnessforløb til Dans og Udtryk i 6.-7. klasse? Her kunne tilpasningen være, at elever med bevægelsesvanskeligheder sidder ved samme bold uden at bevæge sig rundt - eller at der fremstilles begrebskort med billeder til Labans BESS-teori for at understøtte hukommelsen hos kognitivt udfordrede elever.

Hvis man skulle mangle faglige begrundelser for inklusionen i idræt, så er der også et kortere teoretisk afsnit om dette.