Lær for Livet er et læringsprogram for anbragte børn og unge. Målet er at styrke anbragte børns læring og livsduelighed, så de på sigt kan gennemføre en ungdomsuddannelse og skabe sig et godt liv. 

Forskere fra DPU, Aarhus Universitet, har fulgt udviklingen på tre årgange, for at se, hvordan de klarer sig fagligt et år efter de har gennemført deres første intensive læringsforløb i det seksårige forløb  Lær for Livet. Den første sommercamp i programmet trækker på samme pædagogiske model for intensive læringsforløb, som eksempelvis LøkkeFondens DrengeAkademiet,

Lektor Christian Christrup Kjeldsen er medforfatter til undersøgelsen "Skolefaglige kort- og langtidseffekter af intensive læringsforløb". Undersøgelsen er en af de første store undersøgelser af langtidseffekterne af intensive læringsforløb.

"Umiddelbart efter at eleverne har været igennem et intensivt læringsforløb, kan vi se de samme effekter i matematik, stavning og læsning, som man har fundet i andre undersøgelser. Men ser vi på elevernes udvikling et år efter, så bliver billedet noget mere nuanceret", lyder det fra Christian Christrup Kjeldsen i en pressemeddelelse.

Lærerstuderende er mentor for anbragt barn: Hér arbejder jeg med relationer 

"Vi kan i undersøgelsen et år efter iagttage, at der er fastholdt en lille effekt for eleverne i læsning og stavning, men meget mindre i matematik. Hvis vi kigger på matematik, så oplever børnene samlet set en mindre tilbagegang sammenlignet med normreferencen, som er den almindelige udvikling, man normalt ser blandt alle skoleelever i løbet af et år", lyder det fra Christian Christrup Kjeldsen.

Han mener, at en del af de store korttidseffekter kan forklares med, at projekterne i begyndelsen tester eleverne og efterfølgende træner dem i lige præcis det, som børnene har svært ved. Men eleverne er ikke blevet markant styrket i forhold til at følge skolens almindelige pensum. Når de testes et år senere, så er effekten enten forsvundet eller blevet væsentligt mindre, lyder det fra lektoren.

"På den korte bane får man fyldt nogle faglige huller ud, men på den lidt længere bane, så opstår der nogle nye. Det er den effekt vi kan se, når vi undersøger udviklingen blandt eleverne fra de intensive læringsforløb i forhold til normreferencen, som er det repræsentative billede på, hvordan klassekammeraterne klarer sig", siger Christian Christrup Kjeldsen og tilføjer:

"Intensive læringsforløb er ikke nogen mirakelkur. De kan have en vis faglig effekt for nogle børn, det viser undersøgelsen også, men det er langt fra en løsning for alle".

Professor: LøkkeFondens brug af resultater er uvidenskabelig 

Lær for Livet er en helhedsindsats

Direktør for Lær for Livet Illa Westrup Stephensen lægger vægt på, at sommercampen kun er en lille del af det seks-årige program, som Lær for Livet tilbyder de anbragte børn.

"Vi et helhedsorienteret program på seks år. Vi har aldrig troet på, at vi kan løse noget på 14 dage. Vi ved godt, at der ikke er noget quickfix. Anbragte børn klarer sig generelt dårligere i skolen, og vi skylder børnene at blive ved med at udvikle metoder til at få flere anbragte børn til at gennemføre en uddannelse.  Vi sætter ind med en flerstrenget indsats, hvor de blandt andet får en mentor tilknyttet, der skal hjælpe med lektierne", siger Illa Westrup Stephensen.

Forskere: Turboforløb er et laboratorium - ikke et quick-fix 

Hun hæfter sig ved, at undersøgelsen viser, at der efter knapt et år i programmet er fremgang at spore i læsning og stavning.

"Vi har en lille positiv effekt på dansk. Det er ikke prangende, men det er positivt. Vi kan se, at der særligt for vores første årgang er behov for en ekstra indsats for at klæde mentorer og anbringelsessteder på til at støtte børnene bedst muligt i matematik. Det vil vi blandt andet gøre via faglige livliner, som mentorerne kan sparre med", siger hun og fortæller, at man nu sammen med forskerne vil justere programmet, så flest muligt får størst effekt.

Hun fortæller, at anbragte børn halter alvorligt efter ikke-anbragte elever i skolen. Kun omkring hver anden anbragt ung afslutter i dag 9. klasse med et eksamensbevis i hånden. Og seks år efter grundskolen har kun 2 ud af 10 anbragte unge taget en ungdomsuddannelse mod næsten 8 ud af 10 af deres jævnaldrende kammerater.

"Undersøgelsen tager ikke højde for, at anbragte børn generelt har et fagligt efterslæb i skolen. Det bliver derfor rigtig interessant, når vi på længere sigt kan sammenligne resultaterne med andre anbragte børn," siger Illa Westrup Stephensen.

»Her er lærerne altid glade« 

Skolelederformand: Svært at overføre intense forløb til skolen bagefter

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal har fra man introducerede turboforløb været skeptisk over for, om intensive forløb ville have langtidseffekter.

"Vi ved, at man godt kan overindlære noget på kort tid, men vi ved, at langtidseffekten af det ofte er forholdsvist begrænset. Derfor var vi allerede, da man introducerede de her turboforløb betænkelige ved, om det har værdi på længere sigt. Det viser sig så, at den betænkelighed var rigtig", siger Claus Hjortdal.

Han mener, at resultaterne bør få politikere til at tænke sig om, før de vælger turboløsninger.

"Det her er et forholdsvist skarpt tegn på, at man ikke kan gå helt ned i maskinrummet og sige, hvordan vi skal undervise, for det er mere komplekst end som så. Det er for meget at håbe på, at man kan tage børn ud af den kontekst, de er i, og så tro, at der er en overførselsværdi, når de kommer tilbage. Det kan man ikke", lyder det fra skolelederformanden.

Han forudser, at skolerne kan blive kritiseret for ikke at tage godt nok imod eleverne, når de kommer tilbage efter turboforløb.

"Men vi kan se, at man ikke kan overføre den særlige situation, hvor man bliver taget ud med massiv støtte og lærer efter meget snævre mål til skolen bagefter".

Økonomien sætter grænser for turboforløb for svage elever

DLF: Saml eleverne op i skolen

Formand for Undervisningsudvalget i DLF Jeanette Sjøberg synes, det er en god ide, at man indsamler oplysninger om, hvordan turboforløb virker på lang og kort sigt. Men hun så hellere, at der slet ikke var behov for turboforløb, fordi skolen kunne samle alle elever op.

"Hovedproblemet i det her er, at vi har nogle elever i skolen, som oftest - fordi de bliver vurderet ikkeuddannelsesparate - skal have et tilbud, og skolen har ikke råd til det, så bliver det andre, der skal gøre det", siger hun.

"Vi følger det tæt for at se, hvad det gør af forskel for de elever. Vi så hellere, at man kiggede på at få løst grundproblemet i skolen. At eleverne fik det, de har brug for i løbet af skoletiden, i stedet for at blive sendt 14 dage afsted på et læringsforløb", siger Jeanette Sjøberg videre.

Hun er bekymret for, hvordan sammenhængen mellem turboforløbene og hverdagen i skolen er:

"Jeg har en tese og en bekymring for, at det, at vi har fået inklusionsopgaven, og at den faglige specialundervisning er forsvundet, er medvirkende til, at vi har elever, der ikke får den faglige støtte, som de skal have. Og så er det altså lidt specielt, at man så tager nogle ud i et intensivt turboforløb", siger Jeanette Sjøberg, som frygter, at det kan have den modsatte effeekt for eleverne.

"Eleverne kan godt have en god oplevelse af det, men når de så kommer hjem bagefter og oplever, at den effekt, de har følt de sidste par uger ikke varer ved, så er der noget, der tyder på, at det rammer dem. Det generelle problem ved de her intensive læringsforløb er, at de ikke bliver forankret i skolen", mener Jeanette Sjøberg.

Indsats gavner muligvis elevernes trivsel

Forskerne vil i den næste rapport, som udkommer til efteråret, se på, om forløbene er med til at styrke elevernes generelle trivsel og selvværd.

"Hvis det er sådan, at børnene efter intensive læringsforløb også på lidt længere sigt får større trivsel og et bedre selvværd, og de i højere grad end jævnaldrende anbragte unge vælger at starte på en ungdomsuddannelse, så kan det jo være en positiv effekt af indsatsen", siger lektor Christian Christrup Kjeldsen og fortsætter:

"Lær for Livet projektet adskiller sig samtidig fra f.eks. LøkkeFonden, ved at Lær for Livet tidligt havde øje for, at der også skulle være mentorer for de enkelte elever og en opfølgning med camps i årene efter børnenes start på den første sommer-camp. Derfor skal vi også se, hvad effekterne er på nogle af de andre forhold end det rent skolefaglige".