Ledelseskommissionen kommer på tirsdag med sine anbefalinger til, hvordan alle dele af den offentlige sektor bør ledes i fremtiden.

Lektor på institut for Statskundskab på Københavns Universitet Caroline Howard Grøn har i et halvt år bistået kommissionen med at udforme og udføre en spørgeskemaundersøgelse til ledere i den offentlige sektor. 

Undersøgelsens resultater blev præsenteret tilbage i december og vil være en del af datagrundlaget bag kommissionens anbefalinger.

Samtidig har Caroline Howard Grøn også selv brugt resultaterne til sin egen forskning, der har fokus på samarbejdet mellem de fagprofessionelle og djøf'ere i den offentlige sektor.

Undersøgelse: Skoleledere druknes i dokumentationskrav

Her ser hun, at de fagprofessionelle alt for ofte ikke kan bruge den hjælp, de får fra forvaltningerne, og at det er heller ikke ualmindeligt, at de oplever, at rådhuset er meget langt væk.

"De fagprofessionelle oplever ofte, at hjælpen fra rådhuset ikke er nyttig, og at rådhuset spilder deres tid med at sende en hel masse ting ud, de ikke kan forholde sig til. Så får vi den der afkobling, hvor institutionslederne synes, at der er langt til rådhuset, og at de ikke får nogen hjælp", fortæller hun og fortsætter:

"Og på den anden side tænker dem på rådhuset, at de virkelig gør sig umage for at hjælpe".

De skal lære at tale lærer'sk

Caroline Howard Grøn har på baggrund af sin forskning udarbejdet tre anbefalinger til at styrke ledelsessamarbejdet.

Den første går på, at landets forvaltninger skal lære at tale og forstå samme sprog som de fagprofessionelle på deres fagområde. I skolesammenhæng betyder det, at skoleforvaltningerne skal lære at tale lærer'sk, forklarer hun.

Kommission: Mere ledelse og mindre styring

Selv har hun som djøf'er oplevet at stå i en situation, hvor sproget var en stor barriere. I forbindelse med et forskningsprojekt om dagtilbud interviewede hun pædagoger. Og det var ikke en helt nem opgave, siger hun.

"I starten stod jeg simpelthen tilbage og forstod ikke, hvad de sagde. Så satte jeg mig og læste noget af den litteratur, de bruger på pædagoguddannelsen for at forstå nogle af de ord, de brugte. Det hjalp, og det var en stor øjenåbner i forhold til at se, hvor forskelligt vi ser og taler om verdenen", fortæller hun.

Pædagoger kunne ikke se ideen med Rambøll-redskab

Forskningsprojektet handlede blandt andet om pædagogernes syn på et værktøj udviklet af Rambøll til at arbejde med effektstyring.

"De havde svært ved at bruge det, fordi de ikke kunne forstå det. De så meget anderledes på, hvordan børn er i et fællesskab, end det værktøj som Rambøll havde udviklet. Og det er simpelthen, fordi det er to forskellige verdener, som mødes", siger hun.

"Når en lærer bliver skoleleder, er det helt almindeligt, at vedkommende tager en lederuddannelse, som typisk foregår på djøf'sk. Det synes jeg er en rigtig god ide. Men omvendt synes jeg også, at der burde være forventninger om, at forvaltningsledere på eksempelvis skoleområdet har en substantiel viden om skole", siger hun og tilføjer.

Hun påpeger, at sproget er helt centralt for at forstå det område, man arbejder med, og derfor er der brug for at opjustere forventningerne til forvaltningerne.

"Det bør gå begge veje".

Undersøgelse: Skoleledere druknes i dokumentationskrav

Skolecheferne skal mere ud på skolerne

Som en anden anbefaling foreslår hun, at forvaltningslederne skal blive bedre til at kigge nedad i stedet for op til politikerne.

Ifølge Caroline Howard Grøn har der i løbet af de seneste år nemlig været fokus på at 'lede opad'.

"Forvaltningsniveauet har kigget rigtig meget imod det politiske niveau, og det er naturligvis også et vigtigt niveau, men der er brug for, at de i højere grad prioriter driftslederniveauet", siger hun og peger på, at det blandt er udtryk for, at der er mere prestige i at servicere det politiske niveau.

"Der er brug for, at skolecheferne bliver bedre til at tage nogle arbejdsdage ude på skolerne. Og der er brug for, at de nogle gange aftaler at følges rundt med skolelederne".

Caroline Howard Grøn anbefaler dog ikke, at skolelederne holder op med at lede opad.

"Det vil stadig være vigtig, at en skoleleder er god til at tage ind på rådhuset og sige 'ved I hvad kammerater, det, I har leveret til mig, er ikke nyttigt for mig af de her årsager. Jeg har mere brug for det og det'".

Riisager: Skolelederen skal træde mere ind i rollen som pædagogisk leder

Pas på med at skifte for meget

Den tredje anbefaling handler om, at især djøf'ere har en høj mobilitet, der gør, at mange hyppigt skifter både job og branche.

"Både medarbejder- og ledermobilitet bliver tit fremhævet som noget godt. Og det bringer da også både ny energi og en ny måde at se tingene på. Men der sker også et stort erfaringstab. Hvis man ofte skifter job, får man aldrig en ordentlig forståelse af det område, de sidder med", lyder det fra Caroline Howard Grøn.

Hun mener derfor, at der er brug for, at det at arbejde samme sted i en lang periode bør tales mere op.