I Danmark arbejder lærerne modsat i en række andre lande ikke efter en national læseplan - eller et nationalt curriculum. Men det kan ændre sig, hvis nogle få leverandører af digitale læremidler ender med at skubbe de andre ud af markedet. Sådan lyder undervisningsminister Merete Riisagers markante advarsel.

Meldingen kommer efter en KL-analyse tilbage i januar viste, at mange kommunale forvaltninger tegner centraliserede aftaler med forlag om at købe samme digitale læremidler til alle kommunens skoler i stedet for, at det er de enkelte skoler, der selv køber sine egne læremidler. Fidusen er nemlig, at kommunerne på den måde kan opnå betragtelige rabatter.

Lærer: Vores læremiddel-aftale giver discountskole

Og nu har Undervisningsministeriet suppleret KL-analysen med tal over kommunernes indløb hos forlagene. En opgørelse, der viser, at de to forlag Clio Online og Gyldendal Uddannelse sidder massivt på markedet.

"Vi skal passe rigtigt meget på, at vi ikke får et monopol på markedet for de digitale læremidler. Det vil være dybt skadeligt for folkeskolen", siger Merete Riisager.

Pulje har sendt Danmark frem i førersædet, men…

En pulje har siden 2012 givet kommunerne muligheden for at få dækket halvdelen af deres udgifter til køb af digitale læremidler. Formålet med puljen har været at understøtte udviklingen og brugen af digitale læremidler.

Puljen udløb ved udgangen af sidste år og har i perioden bragt Danmark op til nu at være et foregangsland målt på brugen af digitale læremidler. Udbredelsen er i dag så stor, at forlag tidligere har vurderet, at omtrent halvdelen af al undervisning i folkeskolen nu foregår med digitale læremidler.

Forlag: Danmark i front med digitale læremidler - men...

Ministeriets opgørelse over, hvad kommunerne har søgt støtte til, viser, at 68 procent kommunernes penge til digitale læremidler sidste år alene gik til Clio Online og Gyldendal Uddannelse.De resterende penge midler er fordelt på 22 forlag.

Riisager: Centrale købsaftaler fjerner lærernes valgfrihed

Folkeskolen.dk har tidligere kunnet berette om, at kommunerne vælger de store forlag, fordi de her kan få betydelige rabatter, hvis de eksempelvis køber en pakkeløsning, som giver adgang til portaler til alle skolens fag til alle skoler i kommunen.

Eksempelvis har Odense Kommune sparet 40 procent ved at tegne en central aftale med Gyldendal, hvor kommunen binder sig til Gyldendals portaler i alle fag de næste tre år.

Kommuner køber tvungne kommune-pakker med læremidler

Det er en udvikling, som Merete Riisager mener, kan være stærkt bekymrende.

"Hvis kommunerne siger, at hos os har vi denne her leverandør, og I kan kun bruge deres materiale, så risikerer man, at lærerne bliver låst fast på et meget lille materiale. Det fjerner deres valgfrihed, og så risikerer vi at skabe det, man kan kalde for curriculum", siger hun og tilføjer:

"Det må ikke ske. Det ville være at indføre et curriculum ved en tilfældighed".

Sendte brev til KL i februar

KL's analyse blev offentliggjort tilbage i januar, og konklusionerne fik Merete Riisager til i slutningen af februar at sende et brev til daværende KL-formand Martin Damm (V), hvor hun gjorde kommunernes interesseorganisation opmærksom på sin bekymring.

Man kan vel ikke fortænke en kommune i at gå efter at få mest muligt ud af sine penge?

"Det giver mening i år ét. Problemet er bare, at hvis man holder fast i at gøre det og ikke giver de enkelte skoler resurser til selv at stå for nogle af købene. Jeg mener, at kommunerne er forpligtiget til at åbne markedet".

"Vi er et meget lille sprogområde, og markedet for læremidler og bøger er meget skrøbeligt, så det er vigtigt, at vi sørger for at holde det flydende og sikrer, at fagpersoner har mulighed for at komme med deres input", lyder det fra undervisningsministeren.

Ministeren understreger, at der ligger et stort potentiale i at arbejde med digitale læremidler, og hun gør det klart, at hendes kritik ikke er målrettet forlagene. Men hun mener, at der er brug for, at kommunerne udvikler nye indløbsmodeller, der i langt højere grad giver plads til mindre forlag.

"Lærerne har før haft stor didaktisk frihed til selv at kunne sætte sig ned og overveje, hvilke bøger der understøtter deres undervisning. Og det er også en drøftelse, man har kunnet have på skolen eller med den lokale lærerkreds", lyder det fra ministeren, som også peger på, at det var lettere for almindelige lærere at sætte sig ned og skrive lærebøger.

Minister: Glem ikke de almindelige bøger

Helt generelt advarer hun kommunerne mod at være for hurtige til at udskifte de almindelige bøger med digitale læremidler.

"Jeg vil ikke anbefale, at der er nogle kommuner, som vælger kun at have digitale læremidler. Det vil være at gå for hurtigt frem. For der er noget godt didaktisk ved at have fysiske materialer", siger hun.

Rapport: Flere kommuner bør gå sammen om indkøb af læremidler

Udover at ministeren håber på, at der fremover vil være langt flere mindre forlag, der præger billedet ude på skolerne, så mener hun også, at der er grund til at se behov for at begynde at kigge udover Danmarks grænser, når der skal findes digitale materialer.

"Vi er kun 5,5 millioner mennesker, og man kan ikke forestille sig, at vi altid er dem, der har udviklet de mest geniale digitale læremidler", siger hun.

Hun har derfor en vision om, at Undervisningsministeriet i fremtiden vil være med til at scanne det internationale marked for gode læremidler.

"Vi skal holde øje med, om der eksempelvis sker noget spændende i Israel, USA, Finland, Holland eller hvor det nu kunne være. På den måde vil vi også kunne bruge vores resurser bedre ved at tilkøbe noget, som andre har gjort bedre, end vi har", siger hun.