"Hvis udsatte børn har fået god hjælp i deres allertidligste år, får de et socialt løft, som sådan set godt kan overleve en dårlig eller i hvert fald middelmådig skolegang", fortæller økonom og nobelprismodtager James Heckman til folkeskolen.dk. Han har i årtier bedrevet uddannelsesforskning med et samfundsøkonomisk udgangspunkt, især med fokus at løfte udsatte grupper gennem uddannelse. Hans konklusion er klar: Jo tidligere samfundet sætter ind, jo mere positiv social mobilitet får samfundet for pengene.

Forsker: Social arv kan brydes med bedre undervisning

Det tror jeg da mine læsere bliver kede af at høre. De møder jo først børnene, når de er seks-syv år gamle, og der er deres skæbne måske allerede afgjort? "Ha ha, nej, slet ikke. Lærere er meget vigtige i forhold til at løfte de svageste grupper i samfundet. Men rent økonomisk får man mest ud at hjælpe udsatte børn i tiden fra de ligger i deres mors mave og indtil de er cirka otte år gamle", siger han. "Det hænger blandt andet sammen med hjernens udvikling og med, at man i så små børn kan opbygge en grundbestand af evner, som man så kan bygge videre på hele livet".

Forældresamarbejde er nøglen til succes Heckmans forskning har også vist noget, som sikkert ikke vil komme bag på mange lærere, nemlig at et godt samarbejde mellem forældre og skole (og daginstitution) er altafgørende for at socialt udsatte børn kan komme godt fra start i livet. "Centralt i de mest succesfulde forsøg står hver gang, at forældrene er blevet inddraget og har fået vejledning i, hvordan de kan støtte deres barns udvikling. I nogle tilfælde kan et par timers vejledning om ugen være nok til at gøre en kæmpe forskel. Men det er vigtigt, at forældrene inddrages gennem dialog og frivillighed. At tvinge forældre til at samarbejde er et skråplan" siger han.

Læreren kan bryde social arv med relationer og engagement

Er det din holdning, eller er det noget, du har forskningsmæssig evidens for at sige? "Det er min holdning, men det er en holdning, der er bakket op af fakta. Projekter, hvor forældre inddrages gennem dialog og frivillighed er mere rentable end projekter, hvor forældre ikke inddrages. Hvis der er tvang eller pres involveret, kan projekterne endda være kontraproduktive", fortæller James Heckman. "Det, tror jeg, er noget, alle lærere ved. Hvis ikke forældrene bakker skolen op, læser med deres barn, hjælper med lektierne, så er lærerens job bare meget mere vanskeligt. Men på den anden side kan tvang generere modstand mod skolen hos forældrene, og den modstand smitter eleven". Heckman mener af samme årsag, at læreruddannelserne bør lægge større vægt på at undervise i forældresamarbejde. "Som det er i dag, bliver lærerne simpelthen svigtet på det har område. De står helt alene og skal finde ud af, hvordan man klarer den side af lærergerningen" siger han.

Ingen national strategi mod social arv

Dialog frem for tvang og trusler

James Heckmans forskning bygger blandt andet på store studier af en gruppe udsatte børn, der fik hjælp til at få en bedre start på livet, som forskerne fulgte gennem 50 år. Det viser sig, at de børn, der fik et par timers undervisning om dagen i et par år i børnehavealderen, klarer sig betydeligt bedre end kontrolgruppen på alle parametre. De er bedre uddannede, mindre arbejdsløse, tjener mere, har bedre helbred og er mindre kriminelle end kontrolgruppen, der kommer fra lignende sociale kår i samme geografiske område.

"Og den effekt giver de videre til næste generation. Vi kan se de mennesker, som fik hjælp et par timer om dagen for 50 år siden, deres børn klarer sig også væsentlig bedre end kontrolgruppens børn", fortæller han.

I Danmark diskuterer politikerne i øjeblikket om børn i udsatte boligområder skal tvinges til at gå i børnehave… "Det kan uden tvivl være godt for nogle børn at komme i institution og for eksempel lære dansk, hvis der ikke bliver talt dansk i hjemmet. Men hvis der er tvang involveret, risikerer man bare at forældrene holder barnet væk og så er man jo lige vidt".

Skal forældrene rammes økonomisk, hvis deres børn ikke kommer i institution? "Hmm. Ja, det kan måske godt have en effekt, men jeg tror man kommer længere med dialog. Tvang skal kun bruges, mener jeg, hvis forældrene direkte skader deres børn, for eksempel ved ikke at lade dem vaccinere, for nu at tage et eksempel helt udenfor skolesystemet" slutter James Heckman.