Skoleleder Thomas Kielgast gør det, som andre skoleledere og KL ikke vil. Han sætter tid på alle lærernes opgaver og afsætter 375 årlige timer til forberedelse til hver enkelt lærer.

Og han ved godt, at der er lederkolleger, der bliver trætte i blikket, når han fortæller, hvordan hverdagen er skruet sammen på Hastrupskolen i Køge. Men han er ikke i tvivl om, at det er sådan, han får den allerbedste skole.

"Vi har erfaringer for, at hvis man arbejder, som man gjorde før 2013, hvor vi fik arbejdstidsloven, så kan vi faktisk arbejde på den bedst mulige måde", siger han.

Køge Kommune har ikke indgået en lokal arbejdstidsaftale med lærerkredsen. Men på Hastrupskolen har man et fælles forståelsespapir - for det må ikke hedde en aftale - mellem tillidsrepræsentanten og skolelederen. Og det er den som sætter rammerne for lærernes arbejdstid.

"Vi har tilstedeværelse på skolen, når det giver mening. Hvert år ved årsplanlægningen laver tillidsmanden og jeg et forståelsespapir i forhold til, hvordan vi skal drive skolen til næste år".

Lærernes krav om arbejdstid handler om mere end en kvartalsnorm 

Tid på opgaverne

Det betyder også, at skolelederen og tillidsrepræsentanten sammen vurderer, hvor lang tid læreren har til de enkelte opgaver. På opgaveoversigten bliver det synligt, hvor lang tid ledelsen forventer, at lærerne bruger på de enkelte opgaver.

"Vi tror, at det er kejserens nye klæder, hvis man ikke sætter tid på opgaveoversigten. Alle ledere har et skufferegnskab, fordi man godt ved, hvad tidsforbruget til en opgave er. Her er det synligt", siger Thomas Kielgast.

Og han mener, han har beviser for, at det virker at inddrage lærerne og faktisk give det overblik over arbejdstiden, som mange efterspøger.

"Vores måde at arbejde på giver fuldstændig transparens i hverdagen, og det betyder, at vi har en meget, meget høj trivsel. Vi har kommunens laveste sygefravær. Vi har samlet set med skole og SFO et sygefravær på under tre procent. Det er helt vildt lavt", siger Thomas Kielgast med en vis stolthed i stemmen. Han tilskriver det lave fravær den gode dialog på skolen, og at lærerne har overblik over arbejdet og sikret 375 årlige timer til forberedelse.

"Jeg har sammen med personalet besluttet, at vi ugentligt har skemalagt to af de 375 timer i forhold til den fælles forberedelse. Det giver supergod mening. Mit bedste bud er, at hvis man vil drive en skole, hvor man har højtpræsterende lærere, så handler det om dialog og gennemsigtighed. For os virker det at have tid på opgaverne". 

Ballerup-lærerne får en times mindre undervisning om ugen

Store forskelle

Det første år med lov 409 havde man i Køge en politisk besluttet ramme om tilstedeværelse og arbejdstid, fordi der ikke var lærerarbejdspladser på skolerne til alle. Men derefter blev det op til det lokale samarbejdsudvalg - det såkaldte MED-udvalg - at finde frem til, hvordan rammerne skulle være på den enkelte skole. Hvis parterne ikke bliver enige, så kan de hente hjælp hos kredsen og skoledirektøren. Og det fungerer, siger skolechef i Køge Kommune Søren Thorborg.

"I de tre år, det har kørt, har der været brug for hjælp én gang. Alle andre steder har man fundet frem til noget lokalt. Hvilket tyder på, at man byggede videre på den samarbejdskultur, man havde i forvejen", siger han.

Han fortæller, at det betyder, at skolerne i kommunen har fundet frem til forskellige måder at organisere lærernes arbejde på.

"Men det betyder også, at der har været steder i Køge, hvor man gruede for en central aftale, for det helt sikkert blev ringere end den hverdag, som er nu. Så længe det ikke skaber uorden, og folk er glade for det, så har jeg jo ingen problemer med, at det ser forskelligt ud", siger Søren Thorborg.

Bondo og Bundsgaard vil gøre alt for at få en ny start for folkeskolen

Lærere ønsker central aftale

Men lærerne på Hastrupskolen, som har tid på opgaverne og 375 timer til forberedelse, ønsker faktisk en central aftale. Tillidsrepræsentant på skolen Rikke Therchilsen fortæller, at lærerne på skolen var skuffede, da det kom frem, at der ikke kom en arbejdstidsaftale i denne omgang.

"Man kunne jo være egoistisk og sige, at vi har det godt. Måske ville en central arbejdstidsaftale ikke blive lige så god som de rammer, vi har. Men sådan kan vi ikke tænke. Det skal ikke bare være her, at rammerne er der. Det giver ikke den bedste folkeskole. Vi er nødt til at kæmpe, så også andre kan have det", siger Rikke Therchilsen.

Og lærer Tina Wrang mener også, at lærerne på Hastrupskolen ikke bare kan læne sig tilbage, fordi de har sikringer, som andre lærere ikke har.

"Vi kan jo se på skolerne rundt om i byen, at de ikke har det, som vi. Vi har en god ledelse, men vi kan ikke vide, om vi bliver ved med at have den ledelse", siger Tina Wrang.

Tillidsrepræsentant: »Jeg kan ikke sige ja til den ikkeaftale« 

Vin på spil

Også skoleleder Thomas Kielgast havde håbet, at lærerne ved overenskomstforhandlingerne fik en arbejdstidsaftale.  

"Jeg er rigtig ærgerlig over, at der ikke var en arbejdstidsaftale, fordi jeg ved, at det er den store hurdle i øjeblikket", siger han. 

Han har væddet med flere lærere, om der kommer en konflikt.

"Mit standpunkt var, at der ikke kom nogen konflikt, men at vi fik en aftale, som lærerne ville finde tålelig, og at den såkaldte aftale skulle være springbræt til næste overenskomstforhandlinger", siger han.

Det mener både han og én af lærerne er opfyldt med det indgåede forlig, så han har fået en flaske vin fra en lærer for aftaleresultatet. Han håber, at lærerne stemmer ja, og at han dermed kan indkassere flere flasker.