En kommission skal det næste halvandet år kulegrave lærernes arbejdstid og komme med et oplæg til en ny arbejdstidsaftale for landets 52.000 folkeskolelærere. Det blev resultatet af overenskomstforhandlingerne om lærernes arbejdstid. Og det er langtfra godt nok, synes mange skuffede lærere.

Blandt dem, der siger nej til forliget, er Kjell Nilsson, der er medlem af Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse.

»Jeg stemmer nej, fordi vi ikke fik en arbejdstidsaftale. Det er nødvendigt, at vi får en arbejdstidsaftale nu. Flere og flere fravælger folkeskolen, 16 procent af underviserne er ikke læreruddannet, og skolerne modtager massiv kritik fra Arbejdstilsynet. Derfor skal der altså ske noget nu. Derfor stemmer jeg nej: Fordi jeg vil have en arbejdstidsaftale nu«, siger Kjell Nilsson.

»Vi kan ikke bare vente på, at der måske kommer en god løsning om to eller tre år«, fortsætter han med henvisning til den nye undersøgelseskommission. Hans håb er, at et nej fra lærerne ved urafstemningen vil sætte KL under maksimalt pres, i de fem dage der går, fra et nej-resultat er erklæret, og til en konflikt vil starte.

»Det vil åbne et vindue på fem dage, hvor det kun vil handle om lærernes arbejdstid. Der tror jeg godt, at vi kan nå at få en arbejdstidsaftale. Da vi forhandlede med alle de andre forbund, var der mange ting, der skulle forhandles hjem samtidig«, siger Kjell Nilsson.

Ifølge det københavnske hovedstyrelsesmedlem er det nu, Danmarks Lærerforening skal lukrere på det momentum, der er blevet skabt de seneste uger: »Vi har skaffet alle fordelene hjem sammen, og nu kan vi forhandle rent om arbejdstiden. Det er nu, vi har styrken og opbakningen fra befolkningen og fagbevægelsen«.

Chokeret og rystet over resultatet

Kjell Nilsson er ikke alene med det synspunkt. Heller ikke lærer Pernille Kepler mener, at Lærerforeningen har fået nok ud af den folkelige opbakning til lærerne under overenskomstforhandlingerne:

»Jeg synes, vi havde et godt momentum, og derfor havde jeg høje forventninger. Derfor var skuffelsen stor. Der var og er stadig en forståelse i befolkningen for, at lærerne selvfølgelig skal have en arbejdstidsaftale. Derfor var min forventning til, at det ville lykkes denne gang, ret høj«, siger Pernille Kepler, der er tillidsrepræsentant på Hedehusene Skole i Michael Zieglers hjemkommune Høje-Taastrup.

Hun var både »chokeret« og »rystet«, da det kommunale forlig blev præsenteret: »Jeg havde forventet, at sammenholdet på tværs af de faglige organisationer ville gøre, at vi fik en arbejdstidsaftale, som kunne få mit arbejde til at fungere bedre. Nu har jeg ikke udsigt til, at jeg i næste skoleår kan give mine elever bedre undervisning«.

Til urafstemningen, der foregår elektronisk fra 25. maj til 3. juni, har DLF's medlemmer kun mulighed for at stemme ja eller nej. Det ærgrer Pernille Kepler:

»Jeg kan ikke sige ja til den ikkeaftale. Men jeg har også mange kollegaer, der vil mene, at det er spild af penge at undvære en eller to månedslønninger på at vække forligskredsen omkring lov 409 og folkeskolereformen«, siger hun og ville ønske, at lærerne havde mulighed for at stemme blankt.

Lærer om lockoutafsløring: »Tillid tager lang tid at genopbygge«   

»Vi skal have et opgør nu«

I fem år har lærerne nu levet uden en arbejdstidsaftale, og hverdagen på de danske folkeskoler har været dikteret af lov 409. Mark Skiffard Noesgaard Sørensen blev uddannet lærer i 2015, og hele hans lærerliv har således været reguleret af loven og ikke en arbejdstidsaftale.

»Jeg kan se, at min arbejdsdag ikke tilnærmelsesvis hænger sammen, til trods for at vi har en lokalaftale i Aarhus. Jeg kan ikke være i den her virkelighed, hvor kollegaer går ned og siger op på grund af urealistiske arbejdsvilkår. Jeg arbejder efter reglerne og går dermed tit ind til en time uforberedt. Alternativet er at arbejde gratis om aftenen for at forberede undervisningen. Det gjorde jeg de første to år, men jeg har indset, at der ikke kommer os nogen til undsætning. Vi skal have et opgør nu. Jeg kan ikke risikere at stå tre år mere i den her suppedas. Problemet er nu, og vi kan ikke vente. Jeg er enormt frustreret«, siger han om udsigten til en undersøgelseskommission.

»Vi har en historik med KL, som gør, at jeg ikke er tryg ved det. Det kræver tillid at tro på hensigterne med aftalen, og den tillid er der ikke. Jeg kan ikke læse den her aftale som en garanti for, at vi kan bruge kommissionen til noget om tre år. Klog af skade er det ikke noget, jeg tør lægge min stemme på«, siger Mark Skiffard Noesgaard Sørensen, der er lærer på Samsøgades Skole i Aarhus, hvor KL-formand Jacob Bundsgaard er borgmester.

Mark Skiffard Noesgaard Sørensen fortæller, at han hælder mest til at stemme nej, når urafstemningen starter senere på måneden.

»Det er bestemt ikke et nemt valg, men jeg kan ikke se, at der er noget at vinde ved at stemme ja. Jeg har et spinkelt håb om, at der er noget at vinde ved et nej. Så har jeg sagt fra. Jeg har sagt nej og sagt, at der er et problem her og nu. Jeg vil miste noget integritet, hvis jeg stemmer ja til det her«.

Uenig med hovedstyrelsen

Lærerkredsformænd om dagens forlig 

Kjell Nilsson er den eneste af DLF's 23 mand store hovedstyrelse, der offentligt tager afstand fra forliget og har meddelt, at han vil stemme nej. Han kan ikke forstå sine kollegaer i hovedstyrelsen:

»Det undrer mig, at resten af hovedstyrelsen synes, det er nok, at man krydser fingre og håber, at der måske kommer en god løsning om to eller tre år. Jeg synes ikke, det er nok at gå til nogle møder i en kommission. Jeg kan ikke følge den logik, de tænker i«, siger han og fortæller samtidig, at han ikke køber DLF-formand Anders Bondos analyse af konsekvenserne af et nej til forliget:

»Anders Bondo går rundt og siger, at hvis der bliver konflikt, så bliver det bare et lovindgreb med en ny lov 409. Hvor ved han det fra? Har socialdemokraterne sagt til ham, at hvis det bliver konflikt, så foretager de et råt indgreb en gang til? Har han snakket med Lars Løkke? Resten af partierne er klar«, siger Kjell Nilsson med reference til, at flere af Folketingets partier åbent har vist deres sympati over for lærernes krav om en arbejdstidsaftale.

Kjell Nilsson understreger dog, at han mener, der er en god demokratisk kultur i Danmarks Lærerforening, og opfordrer medlemmerne til at gå til møder og lytte til gennemgangen af forliget fra deres kreds og tillidsrepræsentant og så selv tage stilling til forliget.