Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Repræsentanter for alle organisationerne på det kommunale og regionale område var i dag samlet for endeligt at godkende, at de to overenskomstforlig, der blev indgået henholdsvis store bededag og dagen efter, bliver sendt til afstemning blandt organisationernes medlemmer.
Det blev en ganske udramatisk forestilling, da ingen af organisationerne havde nogle negative bemærkninger til de to forlig.
Bondo: Vi fik ikke en aftale, men vi fik brudt 'den ekstreme styring'
Inden da havde topforhandlerne for henholdsvis de kommunalt ansatte Anders Bondo Christensen og de regionalt ansatte Grete Christensen præsenteret deres udlægning af aftalerne og det lange forhandlingsforløb.
OK18: Slut med overvågning fra implementeringsgruppen
Sender støtteerklæring til lærerne
De to taler blev fulgt op af Akademikernes formands Lars Qvistgaard, der indtog talerstolen for blandt andet at sende endnu en støtte i retningen af lærerne.
"Jeg vil også give resultaterne nogle ord med på vejen. Vi stod sammen, da vi gik ind, og vi har hele tiden sagt, at vi stod sammen, når vi gik ud, og at vi gik efter en løsning for alle".
Avis: Musketer-eden knækkede 16. april
"Det kræver, at vi kommer med en ekstra lille opbakning til underviserne", sagde han og fortalte, at han anbefalede Forhandlingsfællesskabets bestyrelse at sende en støtteerklæring til lærerne.
"Vi har fra Forhandlingsfællesskabets side en forventning om, at der kommer nogle resultater ud af det her. Så når vi kommer til 2021, har alle organisationer på det offentlige område overenskomster og kan kigge frem mod, at vi har en dansk model, der er velfungerende hele vejen rundt", sagde han og tilføjede, at Forhandlingsfællesskabet agter at følge lærerne tæt i de kommende periodeforhandlinger om deres arbejdstid.
Bondo: Vi fik presset rammen fra 6,6 til 8,1 procent
Inden da havde Anders Bondo som de kommunalt ansattes topforhandler kaldt overenskomstforløbet historisk.
"Vi er kommet i mål med et godt resultat. Godt fordi vi har skabt nogle gode og fornuftige løsninger på hovedkravene", sagde han og pegede undervejs blandt andet på, at fagbevægelsens sammenhold havde presset arbejdsgiverne til at hæve den økonomiske ramme fra 6,6 til 8,1 procent.
KL-formand: Gode rammer for at være lærer uanset hvor man er i kongeriget
Anders Bondo nævnte også i sin tale, at det ikke er lykkedes fagbevægelsen at komme igennem med alle sine krav.
"Hvis vi kigger ned igennem vores kravliste, så har vi måtte frafalde nogle krav undervejs. Det gælder ikke mindst i forhold til at få sat fokus på et holdbart arbejdsliv, mulighederne for øget fleksibilitet for medarbejderne i form af en fritvalgskonto samt en række krav om at styrke det lokale samarbejde via forbedrede rammer for tillidsrepræsentanternes arbejde", sagde han og slog endnu en gang fast, at han ikke mener, at en konflikt ville kunne have ført til et bedre resultat.
"Ingen af parterne vil have gavn af en konflikt. Det er også opfattelsen i forhandlingsdelegationerne, at vi med en konflikt og et efterfølgende regeringsindgreb ikke ville kunne opnå mere, end det vi har opnået af forhandlingsvejen. Måske endda snarere tværtimod".
Grete Christensen: Fik vist at vi har en enorm styrke
De regionalt ansattes topforhandler, der til dagligt er formand for Dansk Sygeplejeråd, pegede i sin tale på betydningen af sammenholdet på tværs af de faglige organisationer.
"Vi har fået aftalt nogle resultater, som vi ikke kunnet have gjort, hvis ikke vi havde været sammen så langt, som vi var. Jeg synes, at vi har bevist, at fagbevægelsen har en enorm styrke, som vi skal bruge sammen", sagde Grete Christensen.
Der kom især fokus på sammenholdet blandt organisationerne på det regionale område i de afsluttende dage i Forligsinstitutionen, da LO-organisationerne alene gik ud og lavede et forlig, før resten af de regionale organisationer var klar til at underskrive en aftale.
"Jeg vil ikke her gå videre ind i diskussionen om forløbet på det regionale område, men bare nøgternt konstatere, at vi blandt organisationerne i henholdsvis i LO, FTF og AC har forskellige holdninger til, hvad der er, og hvad der var den rigtige strategi i situationen, der førte til en opsplitning på det tidspunkt", sagde hun.
"Men efterfølgende kan vi kunnet konstatere, at der er fundet fornuftige løsninger for alle grupper".
Anders Bondo kom direkte fra pressemødet, hvor han og KL-formand Jacob Bundsgaard (S) præsenterede Per B. Christensen som manden, der skal stå i spidsen for den kommission, som skal undersøge og komme med anbefalinger til arbejdstidsregler for lærerne.
Bondo: Politisk styring er lærerområdets største hindring
Ny kommissionsformand: Der er brug for en ny toneart i arbejdstidsdebatten
Og lærerformanden brugte også en del af sin tale på specifikt at tale om lærerforliget:
"Jeg er glad for, at KL ville det. Men jeg vil også godt understrege, at der påhviler KL et meget stort ansvar for, at det her lykkes".
"I den forbindelse er jeg selvfølgelig glad for de meget klare tilkendegivelser, som KL's nye formand Jacob Bundsgaard kommer med. Han har fra første færd understreget, at det her har 100 procents opmærksom og prioritet i KL".
Anders Bondo fortalte, at han også glæder sig over, at KL i mandags annoncerede, at implementeringsgruppen, der har fulgt implementeringen af skolereformen og arbejdstidsloven, bliver nedlagt.
"Den har været en skamplet for hele vores forhandlingssystem. Man kan jo ikke have politiske målsætninger med et lovindgreb, som man endda sidder og vogter over flere år efter, at det er blevet gennemført".
"Jeg tror i virkeligheden, at det er den politiske styring af vores aftaleområde, som har været den største forhindring for, at vi har kunnet komme i mål med en aftale, og derfor er det et rigtigt godt og vigtigt signal, at KL nu har trukket sig", sagde han.
Bondo: Vi skal have kigget på den danske model
Undervejs i det lange forhandlingsforløb har den danske model flere gange været op til debat. Anders Bondo roste i sin tale Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen for at lægge op til et eftersyn af modellen.
Og så fortalte han, at både KL og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), der forhandler for Danske Regioner, i løbet af forhandlingerne har sagt god for at kigge på modellen, inden forhandlingerne om en ny overenskomst i 2021 går i gang.
Dagen derpå: Socialdemokratiet vil forny den danske model
"Jeg er tilfreds med, at både KL og RLTN i forhandlingerne mundtligt har tilkendegivet, at de er positive i forhold til at optage drøftelser om danske model. Det fremgår ikke af protokollen, men det har de tilkendegivet henover bordet", sagde han.
"Derfor synes jeg, at det er vigtigt, at vi giver hinanden håndslag på, at vi her i OK18-perioden søger at optage drøftelser med arbejdsgiverne om indretningen af den danske model med det formål at styrke den i fællesskab".
Anders Bondo annoncerede samtidig på repræsentantskabsmødet, at han til december vil trække sig som topforhandler på det kommunale område.
"Jeg synes, at jeg har udstået min værnepligt, og nu vil jeg med glæde sætte mig ned på de meniges rækker", sagde han.
OK21 bliver uden Bondo som kommunal topforhandler