Rådgivningsgruppen har samlet viden hos eksperter, skoleledere og lærere - her på et dialogmøde i Vanløse.

Rådgivningsgruppe: Læringsmål erstattes med didaktisk frihed

Fem pejlemærker sætter retningen for rådgivningsgruppens forslag til de nye fagvejledninger nu, hvor 3170 læringsmål ikke længere er bindende. Der er bred enighed om, at skolen har godt af mindre central styring og øget rum til lærernes professionelle dømmekraft, lyder det fra to medlemmer af gruppen.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En bekendtgørelse, der trådte i kraft i marts, ændrede endeligt færdigheds- og vidensmålene (præciseret 10/4 kl. 20.50, red.) fra at være bindende til at være vejledende, og nu skal lærerne have mere frihed til at designe undervisningen.

En rådgivningsgruppe bestående af lærere, ledere og videnspersoner har derfor siden december arbejdet med at lave et forslag til en ændring af fagvejledningerne, så de afspejler denne genvundne undervisningsfrihed.

Lærere og fagfolk skal følge forenklingen af Fælles Mål 

Stadig mål i undervisningen

Ifølge professor på Aalborg Universitet og formand for rådgivningsgruppen, Lene Tanggaard, skal der stadig arbejdes med mål i undervisningen fremover - men på nogle helt andre parametre, end de nu vejledende færdigheds- og videnssmål gør. Hun lover, at der ikke kommer 3170 reviderede læringsmål ud af gruppens arbejde.

"Der er ikke tale om noget paradigmeskifte, men nuanceringer. Skolen har ikke brug for tusindvis af vendinger hele tiden - den har brug for kontinuitet. Nu skal der bare arbejdes med mål og fagvejledninger på en anden måde. Skolens formålsparagraf og meningen med skolen skal træde tydeligere frem ude på skolerne," siger hun.

"Målene skal lægge op til fortolkning, og så skal de formuleres, så eleverne forstår dem. De skal være formuleret i hverdagssprog, så lærerne kan bruge målene som et dialogredskab med både forældre og elever."

"Og derudover skal der også gives plads til alt det i skolen, som ikke kan defineres i mål," siger Lene Tanggaard.

Læringsplatforme skal designes på ny

Rådgivningsgruppen kommer i juni med konkrete anbefalinger til, hvordan Undervisningsministeriet og embedsværket kan overveje at redesigne Emu-portalen.

"Vi kommer til at anbefale, at læringsplatformene designes på en måde, der tager hensyn til, at der nu er nogle kompetencemål, som er bindende - og ikke 3170 læringsmål," siger Lene Tanggaard fra en konference i Middelfart, hvor lærere, lektorer, skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, KL, foreninger for elever og forældre samt embedsmænd og politikere er samlet for at drøfte rådgivningsgruppens arbejde.

"Der har været en meget positiv stemning. Folk er glade for at blive inddraget og vil gerne bidrage," siger Lene Tamggaard.

"Hvad kan I bruge, når det gælder Fælles Mål"?

Lærer: Positivt at læreren får styrkelse af den professionelle dømmekraft

Mandag-tirsdag i denne uge er rådgivningsgruppen sammen med undervisningsminister Merete Riisager, formændene for de faglige lærer-foreninger, eksperter med videre samlet til en konference i Middelfart. En af deltagerne til konferencen på Jeanette Sjøberg, som er lærer og medlem af rådgivningsgruppen. Også hun er meget tilfreds med udbyttet af konferencens første dag.

"Det har været en rigtig god dag. Lene (Tanggaard, red.) indledte med at fortælle om baggrunden for vores arbejde, og så blev der sagt fra kommissoriet, at intentionen er mindre central styring og øget rum til professionel dømmekraft. Derefter bekræftede undervisningsministeren, at der skal være mere frirum og råderum til lærerne, fordi lærerne bedst ved, hvad der i praksis fungerer ude på skolerne - så var det ligesom skåret ud i pap," siger Jeanette Sjøberg, som også er formand for Undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

Hun deltog blandt andet i en workshop om, hvordan den professionelle dømmekraft kan styrkes.

"Lærernes faglighed har været klemt, og derfor er det nødvendigt at gøre noget nu. De vigtigste faktorer for god undervisning bygger på lærernes engagement, motivation, professionelle ansvar og dømmekraft," siger hun.

"Vi skal en anden vej og sørge for, at lærerne får deres professionelle råderum igen - og dermed ansvar. Jeg er i dag blevet bekræftet i, at hele uddannelsessektoren er enig i, at ja, det er den vej, vi skal gå."

Fem pejlemærker udstikker retningen

Rådgivningsgruppen arbejder ud fra fem parametre for at kunne ende op med at beskrive deres forslag til en styrkelse af undervisningen:

  • Styrkelse af den professionelle dømmekraft
  • Folkeskolens formål og dannelsesopgave
  • Undervisningens tilrettelæggelse
  • Faglige mål som centraldidaktisk kategori
  • Øget lokal frihed til skoler

I juni udkommer rådgivningsgruppen med en publikation med sine anbefalinger.