Elever vil ikke rykke 10. klasse til erhvervsskolerne

Elevforeningerne Danske Skoleelever og Skolelederforeningen er imod, at man flytter de kommunale 10.klasser til erhvervsskolerne, da det kan begrænse elevernes valgmuligheder. Formand for Danske Skoleelever Jakob Bonde Nielsen siger til Ritzau at han i stedet mener at 10. klasserne skal ligge i nærheden af både gymnasiale uddannelser og på erhvervsuddannelserne, hvilket Skolelederforeningens formand Claus Hjortdal er enig i. Forslaget om at rykke 10. klasserne til erhvervsskolerne kommer fra Venstre, men ser ud til at have bred politisk opbakning.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

B.T.dk: 10. klasser på erhvervsskoler kan begrænse unges uddannelsesvalg